Digital signering af årsrapporten holder kun, hvis hver underskriver kan identificeres entydigt

Hvem skal skrive under, hvilke fire former Erhvervsstyrelsen godtager, hvad den udenlandske direktør gør, og hvad digital signering koster hos syv udbydere.

Morten NielsenFagredaktion11 min.

Digital signering af en årsrapport betyder, at ledelsen, revisor og dirigenten skriver under med en teknik, der identificerer hver af dem entydigt, i stedet for med kuglepen. Årsregnskabslovens § 153 c sidestiller den slags underskrifter med en personlig underskrift, og MitID opfylder kravet automatisk.

Reglen har en kant, der er let at overse. Erhvervsstyrelsen godtager fire former for underskrift på en årsrapport, og en underskrift tegnet med fingeren på en skærm er ikke en af dem, heller ikke med en sms-kode oveni. Styrelsens vejledning til indsendelsesbekendtgørelsen siger det direkte: underskrift med mus eller touch »kan ikke anses for entydig identifikation«, fordi den »stadig er let at misbruge«.

For den udenlandske direktør uden dansk cpr-nummer er der derfor tre farbare veje. Dem gennemgår artiklen nedenfor, sammen med rækkefølgen af underskrifterne, opdragsbrevet og en oversigt over syv udbydere af MitID-signering, opdateret 6. november 2026.

Hvordan får du en årsrapport underskrevet digitalt af direktion, bestyrelse og dirigent?

Årsrapporten underskrives i tre trin. Først skriver alle medlemmer af direktion og bestyrelse under på ledelsespåtegningen og daterer underskriften. Så underskriver revisor sin påtegning. Til sidst bekræfter dirigenten med sin underskrift, at generalforsamlingen har godkendt årsrapporten. Alle tre kan ske med MitID i ét digitalt forløb.

Kravet til ledelsen står i årsregnskabslovens § 9: alle medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer skal skrive under, også et bestyrelsesmedlem, der er uenig. Efter § 10 kan det medlem skrive sine indvendinger ved underskriften, men skal stadig skrive under. Underskrives der digitalt, bortfalder kravet om, at underskriften står fysisk ved ledelsespåtegningen, men underskriverens navn skal stadig stå tydeligt der, jf. § 9, stk. 2.

Tre underskrifter på en årsrapport i den rækkefølge, de skal ske: ledelsen, revisor og til sidst dirigenten.UNDERSKRIFTERNE PÅ EN REVIDERET ÅRSRAPPORT1LEDELSENDirektion og bestyrelse,alle medlemmer, med dato,på ledelsespåtegningenÅRL § 92REVISORRevisionspåtegning elleranden erklæring, medMNE-nummerBEK § 28, stk. 43DIRIGENTENBekræfter, at general-forsamlingen hargodkendt årsrapportenBEK § 28, stk. 3
Rækkefølgen følger af reglerne. Dirigenten bekræfter, at årsrapporten allerede er godkendt af ledelsen og fremlagt på generalforsamlingen, og kan derfor først skrive under, når de to første trin er afsluttet. Dirigenten skal skrive under personligt; fuldmagt kan ikke bruges.

Dirigentens rolle står i § 28, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 859 af 18. juni 2025 om indberetning af årsrapporter. Erhvervsstyrelsens vejledning tilføjer, at underskriften skal afgives af dirigenten personligt, og at der ikke kan gives fuldmagt til en anden. Datoen for godkendelsen og dirigentens navn indberettes sammen med årsrapporten, jf. § 27, stk. 2.

Tre detaljer sparer tid:

  • Én direktør, ingen bestyrelse. Består ledelsen af ét medlem, kan ledelsespåtegningen helt udelades, medmindre virksomheden er i regnskabsklasse D. Indberetningen gælder så som dokumentation for godkendelsen, jf. årsregnskabslovens § 9 a.
  • Underskrifterne behøver ikke stå i den indberettede fil. § 28, stk. 8, fritager den digitalt indberettede årsrapport for at gengive dem. Virksomheden skal til gengæld opbevare et eksemplar, der er underskrevet af alle, jf. stk. 5.
  • Indberetteren hæfter for underskrifterne. Indberetter revisionsfirmaet årsrapporten, indestår firmaet over for Erhvervsstyrelsen for, at dirigent og revisor har skrevet under, og at det er den endelige version, jf. § 28, stk. 9. Erhvervsstyrelsen kan kræve dokumentationen i op til fem år, jf. § 2, stk. 3.

Den sidste er grunden til, at revisionsfirmaet har en egen interesse i, at signeringsløsningen gemmer et fuldt revisionsspor over, hvem der skrev under hvornår.

Hvilke former for underskrift godtager Erhvervsstyrelsen?

Bekendtgørelsens § 28, stk. 6, godtager fire former: håndskrevet underskrift, en billedfil der viser personens egen underskrift, digital signatur og MitID. Bruges en digital signatur, skal den ifølge stk. 7 have et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden, et kvalificeret certifikat eller højere. MitID opfylder kravet automatisk.

De fire former for underskrift, bekendtgørelsen om indberetning af årsrapporter godtager. Kun den ene kræver MitID.UNDERSKRIFTSFORMER, BEK. NR. 859 § 28, STK. 6 OG 7KRÆVER MITIDMitIDDansk eID, også uden cpr med pas og P-kodeDigital signaturOCES-niveau, kvalificeret certifikat eller højereBilledfil af egen underskriftFx en scannet håndskrevet underskriftHåndskrevet underskriftPå papir, i det underskrevne eksemplar
Kun én af de fire former kræver MitID. Billedfilen dækker en scannet håndskrevet underskrift. En underskrift tegnet med mus eller finger på skærmen falder uden for alle fire rækker, også når den kombineres med en engangskode.

Erhvervsstyrelsen præciserer i vejledningen, at underskrifterne må blandes. Nogle ledelsesmedlemmer kan skrive under fysisk og andre digitalt, og underskrifterne kan stå i flere enslydende dokumenter, som tilsammen udgør det underskrevne eksemplar. Det er den regel, der gør en håndskrevet underskrift brugbar for en udenlandsk underskriver.

Kan en udenlandsk direktør uden MitID skrive under på en dansk årsrapport digitalt?

Ja. Direktøren kan få MitID uden dansk cpr-nummer ved at scanne sit pas i MitID-appen og bruge en P-kode i stedet for cpr-nummeret. Alternativt kan direktøren skrive under med en digital signatur på kvalificeret niveau, fx gennem sit eget lands eID. Den tredje vej er en håndskrevet underskrift, som indgår i et enslydende eksemplar ved siden af de andres MitID-underskrifter.

Tre veje til en gyldig underskrift for en direktør uden dansk cpr-nummer, og en fjerde vej, Erhvervsstyrelsen ikke godtager.Direktør udendansk cpr-nummerMitID med pas og P-kodePasset scannes i MitID-appenKvalificeret digital signaturFx eget lands eID eller pasHåndskrevet på enslydende eksemplarScannes og lægges ved de andreUnderskrift tegnet på skærmenIkke entydig identifikation
De tre fyldte veje fører alle til en underskrift, Erhvervsstyrelsen godtager. Den stiplede ligner den nemmeste, men styrelsens vejledning afviser underskrift med mus eller touch, også når den kombineres med en sekscifret kode.

De tre veje i detaljer:

  1. MitID med pas og P-kode. MitID oplyser, at man kan få MitID som ikke-dansk statsborger med gyldigt pas eller ID-kort og en telefon, der kan scanne det. Uden cpr-nummer bruges en otte-cifret P-kode. Kan telefonen ikke scanne passet, kan MitID oprettes i et borgerservicecenter.
  2. Kvalificeret digital signatur. Flere signeringsløsninger tilbyder underskrift med pas eller udenlandsk eID, fx itsme, svensk eller norsk BankID og andre eIDAS-anerkendte løsninger. Kravet i § 28, stk. 7, er niveauet: OCES-standarden, et kvalificeret certifikat eller højere. Tjek, at det niveau står i udbyderens egen dokumentation for den konkrete metode.
  3. Håndskrevet underskrift på et enslydende eksemplar. Direktøren skriver under på papir, scanner siden, og den indgår i underskriftseksemplaret sammen med de øvrige.

MitID Erhverv følger strengere regler end privat MitID. Skal den udenlandske direktør også handle på selskabets vegne i danske selvbetjeningsløsninger, kræver MitID Erhverv uden cpr-nummer, at passet kan scannes i appen. MitID Erhvervs egen vejledning siger, at et MitID oprettet i borgerservice ikke lever op til sikkerhedskravene for MitID Erhverv.

Hvordan får du kunden til at underskrive opdragsbrevet, før du starter opgaven?

Send opdragsbrevet til digital underskrift som en del af onboardingen, sammen med kundekendskabet, og lad opgaven først starte, når brevet er kommet retur. Et brev, der ikke er underskrevet efter få dage, skal udløse en automatisk påmindelse og en opgave hos en medarbejder, så det ikke bliver liggende i en mappe.

Kravet om et skriftligt opdragsbrev følger af standarden for den konkrete opgave. ISA 210 dækker revision, og ISRS 4410, pkt. 25, kræver, at vilkårene for assistance med opstilling er aftalt skriftligt, før opgaven udføres. Hvad brevet skal indeholde, og hvornår et gammelt brev holder op med at dække opgaven, gennemgår artiklen om aftalebrevet hos revisor, som bygger på 111 afgørelser fra Revisornævnet.

Underskriftsformen er mere fri end for årsrapporten. eIDAS-forordningens artikel 25 slår fast, at en elektronisk signatur ikke må nægtes retsvirkning, alene fordi den er elektronisk eller ikke er kvalificeret. MitID dokumenterer til gengæld, hvem der skrev under, hvis klienten senere bestrider aftalen.

Det tidskrævende er at skrive brevet, så det matcher den opgave, klienten faktisk har købt. Derfor sparer automatikken omkring underskriften mest tid:

  • Brevet bygges fra klientens data. Opgavetype, ydelser og firmaets underskrivere hentes fra det, systemet allerede ved om klienten og salget.
  • Brevet sendes sammen med resten. Opdragsbrev, KYC-spørgeskema og eventuelle fuldmagter i én forsendelse, så klienten bruger MitID én gang.
  • Det, der ikke kommer retur, bliver en opgave. En automatisk påmindelse til klienten og en åben opgave hos en medarbejder, indtil brevet er underskrevet eller udløbet.

Systemer, der kan sende aftalebreve til MitID-underskrift automatisk, findes blandt udbyderne i oversigten nedenfor. Attera bygger selv aftalebrevet ud fra den klient og det salg, systemet kender, og fletter engagementstype og firmaets underskrivere ind. esignatur skriver, at aftaler kan udfyldes automatisk fra et CRM, og Penneo nævner en integration med Instaclause.

Hvilket signeringssystem bruger revisorer?

Syv udbydere bekræfter på deres egne sider, at de understøtter signering med MitID og sælger til danske virksomheder. Attera, Capego SmartSign, Penneo og esignatur skriver direkte, at løsningen er bygget til revisorer, og Addo Sign og Verified har en brancheside for revision og regnskab.

UdbyderMitID og MitID ErhvervRetter sig mod revisorerRækkefølge for underskrivereOffentlig pris
AtteraMitIDJa, bygget til revisionshuseSamtidig, sekventiel eller kun kundeJa, pr. klient pr. år
Capego SmartSignMitIDJa, til revisorer og bogholdereIkke oplystNej, de første 10 dokumenter er gratis
PenneoBeggeJa, egen side for revision og regnskabJaJa, fra 899 kr. pr. måned
Addo SignBeggeBrancheside for revisionJaJa, i euro pr. credit
esignatur by ScriveBeggeJaJaJa, 395 kr. pr. bruger pr. måned
Scrive eSign OnlineBegge via eID Hub, MitID som tilkøbIkke oplystIkke oplystJa, 180 eller 445 kr. pr. bruger pr. måned
VerifiedMitIDBrancheside for regnskab og revisionJaNej

Tabellen viser, hvad udbydernes egne sider oplyser pr. 6. november 2026, og »ikke oplyst« betyder, at siderne ikke nævner det. Oversigten er Atteras egen gennemgang og er ikke udtømmende. Udbydere, hvis MitID-understøttelse ikke kunne bekræftes på deres egne sider, er udeladt.

To ting adskiller løsningerne mere end funktionslisterne:

  • Er signeringen en selvstændig tjeneste eller en del af arbejdsgangen? Penneo, Addo Sign, Scrive og Verified er signeringsløsninger, som integreres med andre systemer; Penneo nævner fx Caseware, Silverfin og AdminPulse. Capego SmartSign er integreret med Wolters Kluwers Årsafslutning, så årsrapporten kan sendes til underskrift derfra. I Attera er signeringen bygget ind i samme system som klientens KYC, opgaver og aftalebreve, så hele dokumentpakken (årsrapport, protokol, ledelseserklæring og aftalebrev) kan underskrives med MitID på én gang.
  • Hvad betaler du for? Prismodellerne gennemgås i næste afsnit.

Hvad koster digital signering med MitID?

Prisen afhænger mere af prismodellen end af listeprisen. De offentlige priser pr. 6. november 2026 fordeler sig på fire modeller: pr. bruger, pr. underskrift, en pakke med et antal underskrifter, eller pr. klient. Hvilken model der er billigst, afhænger af, hvor mange der sender dokumenter, og hvor mange underskrifter firmaet bruger om året.

Fire prismodeller for digital signering, og den størrelse hver af dem ganger prisen med.PRISMODELPRISEN STIGER MEDPr. brugerantal medarbejdere, der sender dokumenterPr. underskriftantal underskrivere på hvert dokumentPakkeunderskrifter ud over det inkluderede antalPr. klientantal klienter i porteføljen
Hvilken model der er billigst, afgøres af firmaets egne tal. Få afsendere og mange underskrifter taler for pris pr. bruger, mange afsendere og en mindre portefølje for pris pr. klient, og få dokumenter om året for pris pr. underskrift.
ModelUdbyderListepris
Pr. klientAttera48 kr. pr. klient pr. år for op til 100 klienter, 36 kr. derover
Pakke med underskrifterPenneo Sign EssentialFra 899 kr. pr. måned, faktureret årligt, 500 underskrifter pr. år
Pr. brugeresignatur Business395 kr. pr. bruger pr. måned, 300 underskrifter pr. bruger pr. år
Pr. brugerScrive eSign Online180 kr. (Essential) eller 445 kr. (Business) pr. bruger pr. måned; MitID er tilkøb
Pr. underskriftAddo SignMitID-underskrift koster 1,25 credit; ekstra credits 1,20 til 1,60 euro

Priserne er udbydernes egne. Atteras og Addo Signs priser er oplyst ekskl. moms; for de øvrige oplyser prissiderne det ikke. Penneo tager 12 kr. pr. underskrift for international signering med pas eller nationalt ID-kort.

Eksempel: et revisionsfirma med fem ansatte og 80 klienter. Hos Attera koster signering 80 × 48 kr. = 3.840 kr. om året ekskl. moms, uanset hvor mange af de fem der sender dokumenter, fordi Attera ikke tager betaling pr. bruger. Hos udbydere med prisen pr. bruger ganges prisen med antallet af afsendere; Scrive oplyser, at kun den, der sender et dokument, skal have en licens. Hos udbydere med pris pr. underskrift følger prisen antallet af underskrivere: en årsrapport med to direktører, revisor og dirigent er fire underskrifter.

Regn jeres eget tal med tre størrelser: antal afsendere, antal klienter og antal underskrifter om året.

Hvad er alternativerne til Penneo for en lille revisionsvirksomhed?

Alternativerne er de øvrige udbydere i tabellen ovenfor: Addo Sign, Capego SmartSign, esignatur by Scrive, Scrive, Verified og Attera. De understøtter alle MitID, så for en lille revisionsvirksomhed afgøres valget af tre andre ting: prismodellen, om signeringen skal være en selvstændig tjeneste eller bygget ind i arbejdsgangen, og vejen for udenlandske underskrivere.

Fem spørgsmål at stille, før I vælger:

  1. Kan firmaets egne underskrivere bruge MitID Erhverv? Revisors påtegning underskrives på vegne af revisionsvirksomheden.
  2. Hvilken metode tilbydes underskrivere uden MitID, og på hvilket niveau? Til årsrapporten skal den ligge på OCES-niveau, kvalificeret certifikat eller højere. Spørg også, om løsningen tager imod MitID oprettet med P-kode uden cpr-nummer, før direktøren får det lavet.
  3. Kan rækkefølgen sættes, så dirigenten skriver under til sidst? Og kan hele pakken med årsrapport, protokol og ledelseserklæring sendes som én forsendelse?
  4. Bliver opdragsbrevet bygget af systemet, eller skal det skrives i Word først?
  5. Hvad koster det med jeres tal? Antal afsendere, klienter og underskrifter om året.

Bruger I allerede et system til kundekendskab, så se på, om signeringen kan ligge samme sted. Opdragsbrevet og KYC-spørgeskemaet går til den samme person på det samme tidspunkt i onboardingen. Oversigten over KYC-systemer til revisorer og bogholdere dækker den del.

Læs også alternativer til Penneo.


Kilder. Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026, §§ 9, 9 a, 10 og 153 c. Bekendtgørelse nr. 859 af 18. juni 2025 om indberetning af årsrapporter, §§ 2, 27 og 28. Erhvervsstyrelsens vejledning til indsendelsesbekendtgørelsen. eIDAS-forordningen, art. 25. MitID for ikke-statsborgere og MitID Erhverv uden cpr-nummer. Oversigten bygger på udbydernes egne pris- og produktsider. Alt hentet 6. november 2026.