Aftalebrevet beskriver den opgave, du havde for fem år siden
Aftalebrevet afgrænser revisors ansvar. 111 afgørelser fra Revisornævnet viser, at kravet følger opgavetypen, og hvad brevet skal dække for at holde.
Aftalebrevet bliver skrevet, når klienten kommer ind. Derefter er der sjældent nogen, der åbner det igen.
Klienten kom ind i 2019. Brevet beskrev en revision. I dag laver du bogføring, moms og en udvidet gennemgang, og brevet i mappen beskriver stadig noget, ingen af jer har lavet i fem år. Det bliver først et problem den dag, nogen skal bruge brevet til at afgøre, hvad du havde påtaget dig.
Aftalebrevet er dér, du på forhånd har skrevet ned, hvad du påtog dig, og hvad du ikke gjorde. Når en klient bagefter mener, at du burde have opdaget noget, er det dokumentet, diskussionen falder tilbage på.
Hvad brevet faktisk gør
Det afgrænser opgaven, og det er nok til at afgøre en tvist flere år senere.
En klient, der har mistet penge på en medarbejder, der har svindlet, har en meget klar fornemmelse af, hvad revisor burde have fanget. Den fornemmelse dannes efter tabet. Aftalebrevet er skrevet før tabet, og derfor kan det fastlægge målestokken, mens ingen af jer endnu har en interesse i, hvor den ligger.
Derfor er det vigtigste afsnit i brevet ikke beskrivelsen af, hvad du leverer. Det er beskrivelsen af ansvarsfordelingen: at ledelsen har ansvaret for regnskabsaflæggelsen og for de interne kontroller, der skal forebygge besvigelser, og at din opgave har en anden og snævrere karakter.
Kravet gælder ikke kun revision. Hvor langt det rækker, kan aflæses i Revisornævnets egne afgørelser.
Hvor tit afgør brevet en sag?
Revisornævnets afgørelsesdatabase rummer 1.295 offentliggjorte afgørelser. Alle er hentet og gennemsøgt den 28. juli 2026, og 111 af dem nævner et aftalebrev. Tallet siger mindre, end det ser ud til, for det afgørende er, hvor i afgørelsen ordet står.
I 83 af de 111 optræder aftalebrevet alene i parternes egne fremstillinger. Klageren henviser til det, revisor henviser til det, og nævnet lader det ligge, når det skriver sin begrundelse. Tilbage står 28 afgørelser, hvor nævnet selv trækker brevet ind i begrundelsen.
De 28 er læst igennem enkeltvis. I syv af dem indgår et manglende eller mangelfuldt aftalebrev i det, revisor blev kendt skyldig i. I tre af de syv står forholdet alene. I de fire øvrige er det ét punkt i en kvalitetskontrol, hvor også revisionsplan, delkonklusioner og regnskabserklæring manglede. Bøderne i de syv sager ligger mellem 10.000 og 200.000 kr. og er udmålt for sagen som helhed.
I tre andre sager blev revisor frifundet for netop det punkt, og i to af dem var begrundelsen, at der slet ikke var et krav. Det er dem, der er værd at læse.
Kravet følger opgavetypen
I sag 039-2020 handlede samtlige fire klagepunkter om, at revisor ikke havde udarbejdet skriftlige aftalebreve. Han blev frifundet på alle fire. Nævnet lagde til grund, at der ikke er et lovgivningskrav om skriftlig aftale ved vurderingsberetninger eller ved erklæring om lovliggørelse af udlån til kapitalejer, jf. ISAE 3000, og at det samme gælder review efter ISRE 2410: »Selv i disse tilfælde er aftalebrev således ikke påkrævet.«
I sag 119-2016 gik det den anden vej. Opgaven var assistance med opstilling af finansielle oplysninger, og ISRS 4410, pkt. 25, kræver, at de aftalte vilkår er anført i et aftalebrev eller en anden passende form for skriftlig aftale, før opgaven udføres. Revisor forklarede, at der alene udarbejdes aftalebrev efter aftale, og at brevet var overflødigt, fordi arbejdet var »givet«. Nævnet fandt ham delvist skyldig i klagepunktet, og han fik en tillægsbøde på 10.000 kr., som også dækkede et andet forhold i sagen.
Forskellen ligger i standarden for den konkrete opgave. Revision er dækket af ISA 210. Assistance med opstilling er dækket af ISRS 4410, pkt. 25. Review og en række erklæringsopgaver efter ISAE 3000 er ikke dækket af et tilsvarende krav.
Det har en praktisk konsekvens. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal foreligge et aftalebrev, kan først besvares, når opgavetypen ligger fast, og opgavetypen er netop det, brevet selv skal beskrive.
Hvad der skal stå
Der findes ikke én rigtig skabelon. Men fire ting går igen i de breve, der holder, når de bliver læst af andre end den, der skrev dem.
Et brugbart aftalebrev dækker som minimum:
- Opgavens art og omfang. Revision, udvidet gennemgang, review eller assistance. Ikke "regnskabsmæssig bistand". Det betyder ingenting, når det bliver læst af en advokat.
- Den regnskabsmæssige begrebsramme. Hvilken årsregnskabslovsklasse, og hvilken erklæring du afgiver.
- Ansvarsfordelingen. Ledelsens ansvar for regnskabet, for oplysninger og adgang, og for interne kontroller. Dit ansvar for erklæringen.
- Det, du ikke laver. Skatterådgivning, værdiansættelse, ledelsesrådgivning: hvis det ikke er med, så skriv at det ikke er med.
- Honorargrundlaget. Fast pris eller medgået tid, og hvad der udløser ekstraarbejde.
- Leverancer og frister. Hvad klienten skal aflevere hvornår, for at din frist kan holde.
De fire steder det svigter
Fejlene er sjældent originale. Det er de samme fire, der dukker op på tværs af porteføljer, uanset firmaets størrelse.
Opgaven har flyttet sig. Brevet beskriver en revision, men klienten er gået i regnskabsklasse B og har fravalgt den. Nu laver du assistance med et brev, der lover en erklæring med sikkerhed. Forskellen mellem en erklæring med sikkerhed og en uden er præcis det, en ansvarssag handler om.
Ejerkredsen er skiftet. Selskabet er solgt. Den nye ledelse har aldrig set eller skrevet under på noget. Brevet er indgået med nogen, der ikke længere er der.
Honorarafsnittet er en tom formular. "Honorar efter medgået tid" uden timesats, uden estimat og uden en beskrivelse af, hvad der udløser mere. Når regningen så er væsentligt større end det, klienten gik og regnede med, har ingen af jer noget skriftligt at pege på.
Brevet er aldrig blevet underskrevet. Det ligger i mappen. Det blev sendt. Der kom aldrig noget retur, og ingen fulgte op. Et usigneret aftalebrev er et udkast.
Hvornår holder det gamle brev op med at gælde
Der er ikke en udløbsdato. Et aftalebrev gælder principielt videre på en tilbagevendende opgave, men kun så længe forudsætningerne er de samme.
Skriv et nyt, når:
- opgavetypen ændrer sig, også selvom klienten kalder det det samme
- ledelsen eller ejerkredsen udskiftes
- selskabet skifter regnskabsklasse eller fravælger revision
- honorarmodellen ændrer sig
- du tilføjer en ydelse (bogføring, løn, moms), som brevet ikke nævner
Og uanset hvad: tag en runde på hele porteføljen med et fast interval. Et brev fra 2019 kan sagtens være dækkende endnu. Problemet opstår, når ingen har læst det siden.
Det praktiske problem
Ingen revisor har brug for at få det her forklaret. Alligevel ligger brevene der.
Problemet er, at porteføljegennemgangen aldrig bliver prioriteret over noget, der har en deadline. Et aftalebrev har ingen indberetningsfrist, og ingen rykker for det undervejs.
Til gengæld bliver det læst to steder. Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol foretager en stikprøvevis gennemgang af udvalgte erklæringsopgaver for at vurdere, om der er den fornødne dokumentation, og om arbejdet følger gældende standarder. Og i en ansvarssag er det det første, modparten beder om. Begge steder er det for sent at skrive et nyt.
Det, der virker, er at gøre det til noget, der sker automatisk frem for noget, nogen skal huske: at brevet genereres fra klientens faktiske opgavesammensætning, at det sendes til digital underskrift som en del af onboardingen, og at et brev, der ikke er kommet retur, står som en åben opgave hos nogen og ikke i en mappe.
I Attera hænger aftalebrevet sammen med de opgaver, klienten faktisk er sat op med, og med signeringen. Ændrer opgaverne sig, kan brevet ikke blive stående uændret uden at nogen har taget stilling.
Klienten fra 2019 er stadig i porteføljen, og brevet i mappen beskriver stadig en revision. Så længe ingen har bedt om at se det, er det en administrativ opgave at rette. Bagefter er det en sag.
Kilder. Optællingen bygger på Revisornævnets afgørelsesdatabase, 1.295 offentliggjorte afgørelser pr. 28. juli 2026. De to sager, artiklen gengiver, er kendelse 039-2020 og kendelse 119-2016. Standarden for revisionsopgaver er ISA 210, og kvalitetskontrollen er beskrevet i Erhvervsstyrelsens side om kvalitetskontrollens elementer og forløb. Alt hentet 28. juli 2026.