Underretningspligten udløses, før du kan afkræfte mistanken, og klienten må intet vide

Hvidvasksekretariatet er Danmarks finansielle efterretningsenhed, og det ligger hos National enhed for Særlig Kriminalitet. Det er hertil, en underretning om hvidvask skal sendes, og hvidvasklovens § 26 gør det til revisors egen pligt at sende den, uanset hvad klienten og klientens bank foretager sig.

Vi har samlet revisorernes underretninger fra Hvidvasksekretariatets seks årsrapporter og enogtyve kvartalsrapporter, fra 2016 til første kvartal af 2026. Tallene siger to ting, der trækker hver sin vej. Revisorerne er den profession uden for den finansielle sektor, der underretter mest, og med en margin på ti gange nummer to: 2.816 af de 3.326 underretninger i 2025, altså 84,7 procent. Og blandt de fem brancher, der sender flest underretninger, er revisorerne alene om at have færre i 2025 end i 2024.

Hvem sender egentlig underretningerne?

Hvidvaskloven udpeger i § 1, stk. 1, toogtyve slags virksomheder og personer, og tolv af de første er finansielle. Numrene 13 til 16 og 21 er de andre: advokater, godkendte revisorer, ejendomsmæglere, skatterådgivere og eksterne bogholdere, selskabsoprettere og kunsthandlere. Det er lovens egen opdeling, og den er derfor også den, tallene kan grupperes efter uden at vi selv skal opfinde en kategori.

Revisorerne sendte 2.816 underretninger i 2025. Advokaterne sendte 276, skatterådgiverne og bogholderne 122, ejendomsmæglerne 99. Målt pr. tilmeldt underretningspligtig bliver forskellen mindre dramatisk, men den peger samme vej: 3,95 underretninger pr. revisor mod 1,40 pr. advokat og 0,13 pr. ejendomsmægler.

Tallene er transskriberet fra Hvidvasksekretariatets tabel 3, og hele tabellen er skrevet af, ikke bare revisorrækken. Det er sådan, transskriptionen kan efterprøves: summen af alle tyve rækker giver 97.020, hvilket er præcis det tal, rapporten selv nævner i sin tekst, og pengeinstitutternes andel bliver 72,9 procent, som rapporten runder til 73.

Sætter man alle tyve brancher op efter underretninger pr. tilmeldt, ligger revisorerne som nummer ni. De otte over dem er finansielle virksomheder og offentlige myndigheder, og springet derop er stort: pengeinstitutterne ligger på 842 underretninger pr. institut, fordi de er 84 i alt og sender 70.764. Revisorerne er altså den tætteste underretter blandt de erhverv, der ikke har en transaktionsovervågning kørende i baggrunden.

Rapporten rummer desuden en oplysning, der forklarer, hvor tallet kommer fra. Hvidvasksekretariatet skriver, at i stort set alle brancher står de fem flittigste underrettere for mindst 70 procent af branchens underretninger, dog undtaget godkendte revisorer. Revisorernes tal kommer altså ikke fra en håndfuld store huse. Det kommer fra mange.

Hvornår udløses pligten?

Her ligger den del, der oftest bliver læst forkert. Ordlyden i § 26, stk. 1, opregner tre alternativer, og pligten udløses af det laveste af dem.

Virksomheder og personer skal omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

»Rimelig grund til at formode« ligger under mistanken. Vished og en mistanke, du kan stå ved, er de to højere trin, loven også nævner, og det laveste er nok. Hvidvasksekretariatet skriver det selv kortere på sin vejledningsside: du skal underrette, når en mistanke ikke kan afkræftes.

Trinnet før underretningen er § 25. Den pålægger dig at undersøge baggrunden for og formålet med transaktioner, der er komplekse, usædvanligt store, foretaget i et usædvanligt mønster eller uden et åbenbart økonomisk eller lovligt formål. Resultatet af undersøgelsen skal noteres og opbevares, jf. § 30. Det er den note, en kontrollant kan bede om, også i de sager hvor du endte med ikke at underrette.

Ordet »omgående« i § 26 er ikke pynt. Det står i modsætning til den planlægning, resten af revisionsarbejdet er bygget op om, og Hvidvasksekretariatet bruger netop ordet som sit argument for at oprette sig i indberetningsportalen GoAML på forhånd. Har du ikke en bruger, når mistanken opstår, kan du ikke underrette omgående.

Hvordan underretningen skal sendes, står ikke i loven selv. Det står i en bekendtgørelse, som § 26, stk. 8, giver Finanstilsynet hjemmel til at udstede, nemlig bekendtgørelse nr. 657 af 26. maj 2023 om indsendelse af underretninger til Hvidvasksekretariatet. Efter dens § 2 skal underretningen indsendes digitalt via hvidvask.dk i det XML-format, sekretariatet selv offentliggør, og efter § 4 skal den som udgangspunkt være på dansk. Har hjemmesiden været utilgængelig otte timer i træk mellem klokken 8 og 16 på en hverdag, må du efter § 5 sende filen på mail efter aftale.

Den bestemmelse, der er værd at lægge ind i rutinen, er § 2, stk. 3. Efter indsendelsen skal du inden udløbet af den efterfølgende bankdag kontrollere, om underretningen blev accepteret eller afvist. At have trykket send er derfor ikke i sig selv at have underrettet.

Tre slags underretninger, og du vælger selv typen

Underretningen har en rapporttype, og den sætter du selv, når du opretter den. Hvidvasksekretariatet skrev det ordret allerede i sin første årsrapport: kategoriseringen foretages af de underretningspligtige ud fra deres umiddelbare vurdering af mistanken.

De tre typer er STR om mistænkelige transaktioner, SAR om mistænkelig aktivitet, adfærd eller hændelse uden at der indgår en transaktion, og TFR om mulig terrorfinansiering. I 2025 var fordelingen 79.967 STR, 16.889 SAR og 164 TFR, altså 82 procent på transaktionstypen.

SAR er den type, der rammer revisorens hverdag. Det, du ser i en bogføring, er ofte ikke selve pengestrømmen, men et mønster omkring den: et bilag, der ikke svarer til noget, en mellemregning der vokser uden forklaring, en ejerstruktur der ændrer sig kort før en handel. Det er aktiviteter, og de har deres egen rapporttype. Sekretariatet skriver selv, at kategoriseringen ikke styrer, hvordan oplysningerne bliver brugt, så en forkert type lukker ikke sagen.

Transaktionen skal vente på dig

Loven kræver mere end selve underretningen. To bestemmelser holder transaktionen tilbage, og de gør det i hver sin situation.

Efter § 26, stk. 3, skal du undlade at gennemføre transaktionen, indtil underretningen er sendt. Kan den ikke standses, eller vurderer du, at en standsning vil skade efterforskningen, skal underretningen i stedet indgives omgående efter gennemførelsen. Efter stk. 4 rækker det ikke at have sendt underretningen, hvis transaktionen er af større eller særlig mistænkelig karakter: så skal du også have Hvidvasksekretariatets godkendelse, og sekretariatet træffer beslutningen om beslaglæggelse senest ved udgangen af den følgende bankdag.

Og så er der tavshedspligten. Efter § 38 har du pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning, at det overvejes, eller at en undersøgelse efter § 25 er sat i gang. Pligten gælder også over for den klient, sagen handler om. Den er ikke absolut i alle retninger: efter stk. 2 kan oplysningen gives til de myndigheder, der påser lovens overholdelse, og efter stk. 8 må du stadig fraråde din klient at drive ulovlig virksomhed. Du må bare ikke fortælle, hvorfor du fraråder det.

Kombinationen af de tre regler er det, der gør pligten ubehagelig i praksis. Du skal handle på et grundlag, der er svagere end en mistanke, du skal gøre det, før transaktionen løber, og du kan ikke tale med klienten om det bagefter.

Til gengæld står du ikke helt uden svar. Efter § 29, stk. 5, kan Hvidvasksekretariatet give den, der har underrettet, meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, om der foreligger en endelig afgørelse, eller om sagen er henlagt. Adgangen er en kan-bestemmelse og falder bort, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod. Får du en sådan meddelelse, må den efter stk. 6 ikke videregives til uvedkommende, og klienten er uvedkommende her på samme måde som i § 38.

Din undtagelse er ét forum

Advokater har en bred undtagelse fra underretningspligten. Revisorer har en smal, og forskellen bliver sjældent beskrevet. På den side 1, vi målte, angiver ingen af de tretten hentbare konkurrentsider revisorernes undtagelse, og ingen af dem nævner Landsskatteretten overhovedet.

Efter § 27, stk. 1, er advokater undtaget for oplysninger, de modtager i forbindelse med at fastslå en klients retsstilling eller forsvare klienten under en retssag, herunder rådgivning om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Det gælder også sager i Landsskatteretten og ved en voldgiftsret, og det gælder uanset om oplysningerne kom før, under eller efter sagen.

Efter stk. 2 er revisorer undtaget i ét tilfælde: når de repræsenterer en klient i Landsskatteretten. Det er hele rækkevidden. En skattesag, du fører for klienten ved domstolene, er ikke omfattet. Rådgivningen om, hvorvidt sagen overhovedet skal føres, er heller ikke.

To forbehold hører til i samme sætning som reglen. Bistår du en advokat før, under eller efter en retssag, får du advokatens rækkevidde, jf. stk. 3. Og ingen af undtagelserne gælder, hvis du ved eller burde vide, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask, jf. stk. 4.

Kurven knækkede i 2025

Serien er den anden halvdel af optællingen, og den er kun mulig, fordi de gamle rapporter stadig ligger på hvidvask.dk. Ingen enkelt rapport rækker længere end fem år tilbage.

I 2016 og 2017 sendte samtlige revisorer i Danmark syv underretninger om året. I 2019 var tallet 177. I 2020 var det 1.896. Springet er ikke forklaret i nogen af de rapporter, vi har læst, og vi har derfor ikke en årsag at tilbyde. Det, der kan konstateres, er, at Hvidvasksekretariatets egne opgørelser over tilmeldte i GoAML også begynder i 2020.

Derfra stiger kurven jævnt til 3.574 i 2024, og så falder den til 2.816 i 2025. Det er et fald på 21,2 procent i et år, hvor det samlede antal underretninger til Hvidvasksekretariatet steg fra 91.330 til 97.020.

Kvartalstallene viser, at faldet ikke er en enkelt dårlig måling. Første kvartal gik fra 849 i 2024 til 593 i 2025 og videre til 557 i 2026, altså 34,4 procent lavere på to år. I samme periode voksede antallet af tilmeldte revisorer i GoAML fra 665 til 730.

To forbehold hører med, og de hører til her frem for i en note. Det ene er efterregistrering: Hvidvasksekretariatet retter tidligere års tal, når underretninger registreres senere, end de er modtaget. Fem af de ti år har mere end ét officielt tal, og spændet er 0,6 til 1,0 procent. Tallet for 2025 vil sandsynligvis blive rettet en smule op, så faldet er formentlig lidt mindre end 21,2 procent, men ikke meget. Det andet er kategorisering: sekretariatet skrev selv i 2024, at kategorien »Andre« er drevet af virksomheder, som burde ligge i andre kategorier, for eksempel revisorer. Rækkerne kan altså flytte sig mellem brancher.

Hvidvasksekretariatet forklarede stigningen i 2024 med, at flere revisorer underrettede. Det gav ikke nogen forklaring på faldet i 2025, og vi har ikke fundet en.

Hvad det koster at lade være

Underretningspligten er strafbelagt. Efter § 78, stk. 1, straffes forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 26, stk. 1 og 3, med bøde. Efter stk. 2 kan straffen ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser stige til fængsel indtil to år. Ved bødeudmålingen lægges der efter stk. 3 vægt på gerningspersonens økonomiske forhold, og for virksomheder på nettoomsætningen.

Tilsynet med revisorer ligger hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 57. Det er den samme myndighed, der udfører hvidvaskkontrollen på kontoret, og vores optælling af 147 af styrelsens afgørelser viser, at det er de skriftlige forretningsgange og risikovurderingen, kontrollen oftest skriver påbud for. Underretningen er det, de forretningsgange skal føre frem til, og den er sjældent selv indgangen til en tilsynssag.

Hvad du kan gøre ved det

Tre ting er værd at lægge fast, og ingen af dem koster meget.

Opret dig i GoAML, før du får brug for det. Sekretariatet gentager opfordringen i hver eneste årsrapport, og begrundelsen er den samme som lovens: »omgående« kan ikke overholdes, hvis oprettelsen først går i gang, når mistanken er der.

Skriv § 25-undersøgelsen ned, også når den ender med, at du ikke underretter. Kravet om at notere og opbevare står i § 30, og noten er det, der bagefter viser, at du så forholdet og vurderede det. Den hører hjemme sammen med kundekendskabsproceduren og risikovurderingen, som allerede er dokumenteret pr. klient.

Og hold de tre nabopligter adskilt fra hinanden. Uoverensstemmelser om reelle ejere indberettes til Erhvervsstyrelsen efter § 15 a, ikke til Hvidvasksekretariatet. Skærpede krav ved en politisk eksponeret person er en kundekendskabspligt, ikke en underretning. Kun mistanken om hvidvask går til Hvidvasksekretariatet, og erklæringsopgavens rammer i aftalebrevet ændrer ikke ved, at pligten følger dig personligt.

Kilder. Hvidvaskloven, LBK nr. 433 af 17. april 2026, §§ 1, 25, 26, 27, 29, 30, 38, 57 og 78. BEK nr. 657 af 26. maj 2023, §§ 2, 4 og 5. Optællingen bygger på Hvidvasksekretariatets årsrapporter for 2020 til 2025 og kvartalsrapporter for første kvartal 2021 til første kvartal 2026, hvor tabel 3 er transskriberet i sin helhed. Vejledningen om, hvornår der skal underrettes, står på hvidvask.dk. Alt hentet 29. juli 2026.