Regnskabsklasser: grænserne, der flyttede sig — og den, der ikke gjorde

Regnskabsklasser er årsregnskabslovens inddeling af virksomheder i fire niveauer af rapporteringskrav — A, B, C og D — hvor klassen afgøres af balancesum, nettoomsætning og antal heltidsbeskæftigede. Det er den korte version.

Når en klient lige er kommet under klasse B-grænserne, handler spørgsmålet på mødet om revisionen. Klassen følger med som en konsekvens. De to ting afgøres af hvert sit sæt tal i hver sin paragraf, og de er drevet fra hinanden: klassegrænserne blev hævet cirka 25 procent i 2024, mens grænsen for at fravælge revision har stået på 4 mio. kr. i balancesum, 8 mio. kr. i nettoomsætning og 12 heltidsbeskæftigede siden 1. januar 2013.

Grænserne, som de står i dag

Størrelsesgrænserne blev hævet ved lov nr. 480 af 22. maj 2024. Forhøjelsen gennemførte et EU-direktiv om inflationsjustering af regnskabsdirektivets størrelseskriterier, og den ramte alle tre niveauer.

Tallene står i § 22 a, stk. 1, for mikrovirksomheder og i § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, for klasse B og C. Klasse C stor er alt over de mellemstore grænser. Klasse A og D afgøres af noget andet end størrelse: klasse A af, at virksomheden aflægger årsrapport frivilligt, klasse D af, at den er statsligt aktieselskab eller har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

To ud af tre grænser skal være overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår, før klassen skifter.

Datoen er værd at hæfte sig ved. Loven trådte i kraft 1. juni 2024, men de tre numre, der rummer forhøjelserne, fik virkning et år tidligere: § 14, stk. 2, giver dem virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere. Et regnskab for 2023, der blev aflagt før sommeren 2024, kunne altså vurderes forkert efter tal, der var korrekte, da bogen blev lukket.

Den gældende lovtekst er lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026. Den er den femte samlede tekst siden 2019, og den er fire måneder gammel. Erhvervsstyrelsens egen vejledningsside om årsrapporter linkede pr. 27. juli 2026 stadig til lovbekendtgørelse nr. 1057 fra september 2024.

Hvornår skal årsregnskabet revideres?

Revisionspligten står i § 135, og den bruger ikke klassegrænserne. En virksomhed i klasse B kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår højst overskrider én af tre helt andre størrelser: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr. og 12 heltidsbeskæftigede.

Sat op mod hinanden på samme akse bliver forskellen synlig.

Klasse B rummer altså alt fra et enkeltmandsejet ApS til en virksomhed med 111 mio. kr. i omsætning og 50 ansatte. Revisionspligten deler den population op et helt andet sted.

Afstanden er ikke besluttet. Den er opstået.

Klasse B-grænserne steg 25,0 procent på balancesummen og 24,7 procent på nettoomsætningen. Mikrogrænserne steg cirka 30 procent. Grænserne i § 135 steg ingenting. Hver forhøjelse af klassegrænserne gør derfor gruppen af virksomheder, der er i klasse B og samtidig revisionspligtige, større.

Seks betingelser skal alle holde

Størrelsestesten står først i bestemmelsen og er den, der bliver regnet på. Den er én af seks, og de fem øvrige er skrevet ind i loven ad flere omgange.

Lov nr. 695 af 24. maj 2022 tilføjede to nye stykker til § 135 og nyaffattede § 135 a. Ændringerne trådte i kraft 1. juli 2022 med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.

To af dem fortjener at blive læst ordret.

50-mio.-reglen i stk. 2 rammer virksomheder, der ellers ville være under grænserne. Overskrider balancesummen 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, kan revisionen ikke fravælges — uanset at omsætningen er nul og der ingen ansatte er. Et holdingselskab med en stor beholdning af kapitalandele og ingen drift kan altså være revisionspligtigt alene på balancens størrelse.

§ 135 a har to formuleringer i omløb, og kun den ene gælder. Efter teksten fra 2012 skulle årsregnskaberne for de følgende 3 regnskabsår revideres, og Erhvervsstyrelsen kunne forlænge perioden med op til 2 år. Lov nr. 695 af 24. maj 2022 nyaffattede bestemmelsen. Efter den gældende tekst er revision obligatorisk for det regnskabsår, hvori dommen blev afsagt eller bødeforelægget vedtaget, og for de 2 efterfølgende — tre år i alt, og forlængelsesadgangen er væk. Reglen udløses af overtrædelser af selskabs-, regnskabs-, hvidvask- eller skatte- og afgiftslovgivningen, og den rammer også, hvis det er en tilknyttet virksomhed eller den, der har bestemmende indflydelse, der har vedtaget bødeforelægget.

Stk. 2 i samme paragraf er sjældnere, men lige så absolut: indtræder et ledelsesmedlem, der inden for de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne, kan revisionen ikke fravælges, før der er gået 2 år efter karantænens udløb. Udtræder personen inden en frist, Erhvervsstyrelsen fastsætter, bortfalder virkningen.

Risikobrancherne blev skiftet ud

§ 135, stk. 5, knytter revisorkravet til branchen frem for til tallene. Tilhører en klasse B-virksomhed en klassificeret risikobranche og har den over 5 mio. kr. i nettoomsætning i to på hinanden følgende år, skal årsregnskabet forsynes med mindst en assistanceerklæring fra en uafhængig revisor. Revisionen er stadig fravalgt, og en revisor skal alligevel skrive under. Skifter erklæringen fra revision til assistance, skifter også det, aftalebrevet skal beskrive.

Hvilke brancher det er, står i en bekendtgørelse, og den er ny.

Erhvervsstyrelsen har præciseret, hvordan branchekoden skal læses: det er hovedbranchekoden, som den er registreret i CVR på balancedagen, der afgør sagen. En kode, der blev ændret i løbet af året, flytter altså virksomheden med sig.

Sammenligningen mellem de to bekendtgørelser skal læses med et forbehold. Den gamle liste brugte Dansk Branchekode 2007; den nye bruger Dansk Branchekode 2025, som trådte i kraft 1. januar 2025 sammen med NACE rev. 2.1. En del af forskellene er derfor omnummereringer. Restaurationsområdet er det tydeligste eksempel: fire gamle koder er blevet til seks, uden at området som sådan er kommet til eller gået fra. Til gengæld er fem koder inden for rengøring og ejendomsservice og én inden for skønhedspleje nye på listen, og de to koder for handel med personbiler er væk.

Hvad Erhvervsstyrelsen blev spurgt om

Under kontrolområdet »Regnskab« i Erhvervsstyrelsens afgørelsesdatabase ligger 11 offentliggjorte fortolkninger. Alle 11 er dateret 16. eller 19. juni 2026, og 8 af dem handler om størrelsesgrænser, klasseskift eller revisionspligt. De er svar på spørgsmål, som praksis åbenbart har stillet ofte nok til at fortjene et skriftligt svar.

Den, der flytter mest i en holdingstruktur, handler om, hvornår en dattervirksomhed tæller med.

Styrelsen kalder selv resultatet symmetrisk, og det er det: en dattervirksomhed, der tilkøbes inden regnskabsårets afslutning, tæller omvendt med for hele regnskabsåret. Begge dele følger af den samme balancedagsmåling.

De øvrige fem, kort:

• Ændret regnskabspraksis. Ændrer en virksomhed praksis i 20x2, så sammenligningstallene for 20x1 tilpasses, og medfører ændringen, at grænserne overskrides i begge år, indtræder revisionspligten allerede for 20x2. Grænserne vurderes på årets og sammenligningsårets tal, sådan som de står i det regnskab, praksisændringen sker i. Hvad der stod i regnskabet for 20x1, da det blev aflagt, er uden betydning.
• Ophør som holdingvirksomhed. Sælger en virksomhed alle sine kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder, kan den fravælge revision på grundlag af sine egne to år. Modsat indtræder revisionspligten allerede det første år, en associeret virksomhed tilkøbes, hvis købet får grænserne til at blive overskredet. Ved statusskiftet vejer ændringen tungere end toårskravet.
• Skift fra klasse C til B. Beslutningen om fremover at bruge erklæring om udvidet gennemgang kan træffes på generalforsamlingen året før, virksomheden størrelsesmæssigt bliver klasse B. Viser forventningen sig at holde stik, er beslutningen gyldig; gør den ikke, skal årsregnskabet fortsat revideres efter de internationale standarder.
• Kombinationsregnskabets længde og oplysningskravene ved fravalg af revision udgør de tre resterende.

Hvordan tælles de ansatte?

Antallet af heltidsbeskæftigede er den af de tre grænser, der skal beregnes frem for aflæses. § 7, stk. 3, nr. 3, siger, at det så vidt muligt skal beregnes efter reglerne udstedt i medfør af selskabslovens § 143 — bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012, som bygger opgørelsen på indbetalte ATP-ugebidrag.

Erhvervsstyrelsen har tilføjet to ting, der ikke fremgår af den henvisning.

Direktionen skal tælles med efter årsregnskabsloven, selv om ATP-metoden udtrykkeligt trækker direktionsmedlemmer fra, når man opgør efter selskabslovens regler om medarbejderrepræsentation. Begrundelsen er, at direktionen formelt er ansat af bestyrelsen. Hvor meget den tæller, afhænger af den faktiske årlige arbejdsindsats: en direktør uden løn, der yder en betydelig indsats, skal med, og et holdingselskab, hvis eneste aktivitet er at eje kapitalandele, kan meget vel skulle oplyse nul.

Personer med permanent arbejdssted uden for EU og EØS skal også tælles med efter årsregnskabsloven, selv om ATP-formlen fratrækker dem.

Ledelsen må i øvrigt selv vælge den opgørelsesmetode, der bedst afspejler virksomhedens driftsmæssige forhold. ATP-formlen er stedet, beregningen begynder.

Hvornår skifter klassen?

Skiftet kræver, at to af tre grænser er overskredet — eller ikke længere overskredet — i to på hinanden følgende regnskabsår. Reglen virker begge veje, og den er grunden til, at et enkelt godt år ikke rykker en virksomhed op, og et enkelt dårligt år ikke rykker den ned.

Fire ting bryder mønsteret:

1. Modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, skal mindst følge klasse C, uanset egen størrelse. Undlader moderen at aflægge koncernregnskab efter §§ 111 eller 112, kan den følge klasse B, hvis den selv holder sig under klasse B-grænserne.
2. Klasse D er uafhængig af størrelse. Statslige aktieselskaber og virksomheder med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU eller EØS følger klasse D fra første dag.
3. En virksomhed må altid vælge opad. § 7, stk. 6, tillader systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i en højere klasse.
4. Virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsætningen, skal lægge disse indtægter til nettoomsætningen, når grænserne beregnes. Uden den regel ville et investeringsselskab kunne rapportere en omsætning tæt på nul.

Ved koncernberegning findes en valgmulighed, der er let at overse: i stedet for at konsolidere kan modervirksomheden lægge alle koncernvirksomhedernes tal sammen — mod at beløbsgrænserne til gengæld forhøjes med 20 procent.

Hvorfor det driver

Klassen og revisionspligten er to vurderinger på hver sit sæt tal, med hver sin toårsregel, og med undtagelser, der udløses af begivenheder frem for af beløb: et frasalg, et tilkøb, en ændret branchekode, et vedtaget bødeforelæg hos en tilknyttet virksomhed. Ingen af de begivenheder giver sig til kende i saldobalancen.

Det er derfor, vurderingen typisk falder på plads sent — når årsafslutningen er i gang, og tallene alligevel ligger foran én. På det tidspunkt er beslutningen om udvidet gennemgang for det kommende år ofte allerede truffet eller forpasset, fordi den skulle have været på generalforsamlingen.

I Attera holdes klientens stamdata, ejerforhold og branchekode sammen med regnskabstallene, så størrelsesgrænserne kan beregnes løbende frem for én gang om året. Grænserne bliver de samme. Det, der rykker sig, er tidspunktet, hvor man opdager, at klienten er på vej over en af dem.

Regnskabsklassen kan konstateres, når året er lukket. Beslutningen om revisionen skal træffes, før det er.

Kilder. Alle beløb og paragrafhenvisninger er læst i årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026 — § 7, stk. 2-6 (størrelsesgrænser, koncern- og investeringsreglen), § 22 a, stk. 1 (mikro), § 110, stk. 1 og 4 (koncernberegning og 20-procents-tillægget), § 135, stk. 1-8, og § 135 a, stk. 1-3. Bemærk, at LBK nr. 838 af 8. august 2019 og LBK nr. 1441 af 14. november 2022 begge er historiske; grænserne i dem er forældede.

Forhøjelsen af størrelsesgrænserne: lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 1, nr. 2, 3 og 8, med ikrafttræden i § 13, stk. 1, og virkningstidspunktet i § 14, stk. 2. Grænserne for fravalg af revision: lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 1, nr. 3, i kraft 1. januar 2013. 50-mio.-reglen, risikobranchereglen og § 135 a i sin gældende form: lov nr. 695 af 24. maj 2022, § 1, nr. 7, 8, 11 og 12, med virkningstidspunkt i § 2, stk. 4.

Risikobrancherne: bekendtgørelse nr. 1488 af 27. november 2025 og den ophævede bekendtgørelse nr. 32 af 12. januar 2023. Opgørelsen af heltidsbeskæftigede henviser til bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012 § 12.

Fortolkningerne er Erhvervsstyrelsens egne, offentliggjort under Afgørelser og fortolkninger, kontrolområde Regnskab, og hentet 27. juli 2026: frasolgt dattervirksomhed, ændret regnskabspraksis, ophør som holdingvirksomhed, skift fra klasse C til B, gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede og klassificerede risikobrancher. Optællingen på 11 fortolkninger er databasens indhold pr. 27. juli 2026.