Revisionspligten for næste år afgøres, før tallene findes

Revisionspligt er årsregnskabslovens krav om, at årsregnskabet skal revideres af en godkendt revisor. Den gælder som udgangspunkt alle virksomheder i regnskabsklasse B, C og D, og de mindste i klasse B kan slippe for den.

Hvor mange der benytter sig af det, står i regnskaberne selv. Vi har trukket en stikprøve på 8.104 af de 260.922 årsrapporter, der er offentliggjort for regnskabsår, som sluttede 31. december 2025, og læst erklæringstypen i hver enkelt XBRL-fil. 14,8 procent bærer en revisionspåtegning. Stikprøven giver en usikkerhed på ±1,1 procentpoint, og 162 regnskaber med en uspecificeret revisorerklæring er talt som revision; holdes de helt ude, falder andelen til 12,8 procent. Resten fordeler sig på udvidet gennemgang, assistance og ingenting.

Hvem må fravælge revision?

Betingelsen står i § 135, stk. 1, 3. pkt. En virksomhed i klasse B kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis den i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af tre størrelser: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12.

Formuleringen er værd at læse langsomt. Én af de tre må gerne være overskredet. Det er først, når nummer to ryger, at revisionen er tilbage. Det er en anden test end den, der afgør regnskabsklassen, som bruger sit eget sæt tal og sin egen toårsregel.

Beløbene har stået uændret siden 1. januar 2013. Klassegrænserne over dem blev hævet cirka 25 procent i 2024.

Hvad regnskaberne faktisk viser

Loven fortæller, hvem der må fravælge revisionen. Hvad klienterne så gør med den mulighed, ligger i de indberettede regnskaber, hvor erklæringstypen står som et struktureret felt i hver eneste fil.

To ting springer i øjnene. Den ene er, at revision er blevet et mindretalsprodukt: 14,8 procent revision plus 18,6 procent udvidet gennemgang giver 33,7 procent med en erklæring med sikkerhed. Den anden er, at revisor er blevet siddende, efter at revisionen forsvandt. 71,6 procent af regnskaberne har en revisorerklæring af en eller anden art, fordi assistanceerklæringen alene står for 38,0 procent. Fravalg af revision er i praksis oftere et skift af erklæringstype end en afsked med revisor, og det er præcis det skift, aftalebrevet skal beskrive.

Ser man kun på klasse B, hvor fravalget overhovedet er en mulighed, er billedet skarpere: 12,8 procent revision, 19,0 procent udvidet gennemgang, 38,9 procent assistance og 29,0 procent ingen bistand overhovedet.

Fordelingen bliver først rigtig læselig, når den holdes op mod virksomhedens størrelse.

Andelen uden nogen revisorbistand falder jævnt hele vejen, fra 50,8 procent under 1 mio. kr. til 0,3 procent over 50 mio. kr. Der er ikke noget spring ved 4 mio. kr., selv om det er dér, den ene af de tre grænser går. Det passer med, at grænsen kun binder, når nummer to også ryger, og at balancesummen sjældent er den, der ryger først.

Til gengæld er der et tydeligt spring i den anden ende. Over 50 mio. kr. i balance er 72,4 procent revideret og 0,3 procent uden bistand. Det er § 135, stk. 2, der viser sig i tallene: over den grænse er fravalget ikke længere en mulighed, uanset hvor lille omsætningen er.

Udvidet gennemgang er mellemvejen

Mellem revision og assistance ligger en tredje vej, der opfylder revisionspligten i en lettere form. § 135, stk. 1, 2. pkt., giver en virksomhed i klasse B lov til at lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder.

Den mulighed står åben for hele klasse B, også for de virksomheder, der er alt for store til at fravælge revision. Det er derfor, andelen ikke følger de samme kurver som de øvrige.

Udvidet gennemgang står for 4,8 procent af regnskaberne under 1 mio. kr. i balance, 38,9 procent mellem 4 og 10 mio. kr., 38,8 procent mellem 10 og 50 mio. kr., og 27,0 procent over 50 mio. kr. Toppen ligger altså i det spænd, hvor fravalget for længst er udelukket, og hvor klasse C endnu ikke er nået. I det felt er formen på revisionen det eneste, der står til at vælge imellem.

Undtagelserne står i stk. 3 og 4. Erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber kan ikke bruge standarden, og det kan virksomheder med kapitalinteresser og betydelig indflydelse heller ikke, hvis de tilsammen overskrider grænserne.

Hvornår skal beslutningen træffes?

Her ligger det, der giver problemer i praksis. Fravalget gælder ikke det regnskabsår, tallene kommer fra. Det gælder det kommende.

Årsregnskabslovens § 10 a siger det direkte: er årsregnskabet revideret, skal det oplyses i tilknytning til ledelsespåtegningen, hvis generalforsamlingen har besluttet, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Selskabslovens § 88, nr. 3, gør beslutningen til et fast punkt på den ordinære generalforsamling for de selskaber, der ikke er omfattet af revisionspligten.

Konsekvensen er en forskydning på næsten to år mellem det, der måles, og det, der sker. Når revisor sidder med årsafslutningen for 2025 og konstaterer, at klienten nu har ligget under grænserne to år i træk, er den beslutning, der kan udnytte det, endnu ikke truffet. Den skal med på generalforsamlingen om få uger, og den virker på 2026.

Nystiftede selskaber har en genvej. Selskabslovens § 27, stk. 1, nr. 4, giver stifterne mulighed for allerede i stiftelsesdokumentet at bestemme, at årsregnskabet ikke skal revideres, hvis selskabet kan fravælge revision efter årsregnskabsloven. Bruges den ikke, er første mulighed generalforsamlingen efter det første regnskabsår.

Den modsatte vej har sin egen praktiske konsekvens. Bliver et selskab revisionspligtigt igen, skal generalforsamlingen efter selskabslovens § 144, stk. 1, vælge en eller flere godkendte revisorer, og beslutningen træffes med simpelt stemmeflertal. Det er den samme generalforsamling, der skal nå at godkende årsrapporten inden fristen i årsregnskabslovens § 138: seks måneder efter regnskabsårets afslutning for klasse B og C, fire for klasse D, og der kan ikke dispenseres.

Rækkefølgen er altså bundet. Revisor skal være valgt, før revisionen kan udføres, revisionen skal være udført, før årsrapporten kan godkendes, og godkendelsen skal ligge inden for de seks måneder. Opdages revisionspligten først, når regnskabet er ved at være færdigt, er der ikke meget af den frist tilbage.

Hvad der skal stå i årsrapporten

Beslutningen sætter spor fire steder: to, hvor den træffes, og to, hvor den skal oplyses.

Er årsregnskabet ikke revideret, skal ledelsen efter § 9, stk. 6, i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne for det. Erklæringen er ledelsens egen bekræftelse af, at ingen af de forhold, der beskrives i næste afsnit, er indtruffet.

I vores stikprøve havde 88,9 procent af de 5.377 regnskaber uden revision eller udvidet gennemgang udfyldt taksonomiens felt til netop den erklæring. De resterende 11,1 procent kan have skrevet den som fritekst et andet sted i påtegningen. Tallet måler indberetningen. Hvem der reelt har opfyldt pligten, kan det ikke afgøre.

Fem forhold, der tager fravalget væk igen

Størrelsestesten er den, der bliver regnet på. De fem øvrige forhold står i loven ved siden af den, og de udløses af begivenheder frem for af beløb.

Balancen over 50 mio. kr. Efter § 135, stk. 2, kan en virksomhed ikke fravælge revision, hvis balancesummen overskrider 50 mio. kr. i 2 på hinanden følgende regnskabsår. Omsætningen og antallet af ansatte er uden betydning. Et holdingselskab med en stor beholdning af kapitalandele og ingen drift rammes af den.

Kapitalinteresser med betydelig indflydelse. § 135, stk. 4, lægger virksomhedens og de påvirkede virksomheders tal sammen, når grænserne opgøres. Det er derfor, et tilkøb kan flytte revisionspligten uden at flytte en eneste post i moderens egen saldobalance.

Risikobranchen. Efter § 135, stk. 5, skal en klasse B-virksomhed i en klassificeret risikobranche med over 5 mio. kr. i nettoomsætning i 2 år i træk forsyne regnskabet med mindst en assistanceerklæring fra en uafhængig revisor. Revisionen er stadig fravalgt, og en revisor skal alligevel skrive under. Brancherne står i bekendtgørelse nr. 1488 af 27. november 2025.

Bødeforelæg eller dom. § 135 a, stk. 1, lukker for fravalget, når virksomheden selv, en tilknyttet virksomhed eller den, der har bestemmende indflydelse, har vedtaget et bødeforelæg eller er dømt for overtrædelse af selskabs-, regnskabs-, hvidvask- eller skatte- og afgiftslovgivningen. Låsen gælder det regnskabsår, afgørelsen falder i, og de 2 følgende.

Konkurskarantæne og Erhvervsstyrelsens påbud. § 135 a, stk. 2, rammer, når et nyt ledelsesmedlem inden for de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne. Stk. 3 giver Erhvervsstyrelsen adgang til at fratage fravalget for det indeværende og de 2 følgende regnskabsår, hvis en regnskabskontrol efter § 159 b har vist væsentlige fejl, eller hvis en kontrol efter bogføringslovens § 23 har vist væsentlige mangler i bogføringen.

Bemærk længden. Et vedtaget bødeforelæg i 2026 betyder revision for 2026, 2027 og 2028. Beslutningen om fravalg for 2027, der ellers skulle træffes på generalforsamlingen i foråret 2027, er allerede afskåret, uden at nogen nødvendigvis har fortalt revisor det.

Hvorfor det falder ned mellem årene

Grænserne kan regnes ud, når året er lukket. Beslutningen skulle have været truffet, mens året stadig kørte. Derfor bliver spørgsmålet om revisionspligt sjældent stillet på det tidspunkt, hvor det kan besvares med konsekvens, og oftest på det tidspunkt, hvor svaret kun kan bruges til næste år.

Hertil kommer, at tre af de fem forhold, der kan lukke for fravalget, sker uden for regnskabet: et bødeforelæg hos en søster, en ny direktør med en karantæne bag sig, en ændret branchekode. Ingen af dem dukker op i en saldobalance.

I Attera ligger klientens stamdata, ejerforhold og branchekode sammen med regnskabstallene, så størrelsesgrænserne kan følges løbende, og punktet om det kommende års revision kan komme på generalforsamlingens dagsorden, mens det stadig kan nås.

Punktet står i øvrigt allerede på dagsordenen. Selskabslovens § 88, nr. 3, satte det der.

Kilder. Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026, §§ 9, 10 a, 135 og 135 a. Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025, §§ 27, 88 og 144. Risikobrancherne står i bekendtgørelse nr. 1488 af 27. november 2025, og beløbene i § 135 er sat ved lov nr. 1232 af 18. december 2012. Optællingen bygger på Erhvervsstyrelsens distributionsindeks: 8.104 XBRL-filer udtaget systematisk af de 260.922 årsrapporter med regnskabsår, der sluttede 31. december 2025. Alt hentet 28. juli 2026.