Regnskabsklasse B: klientens omsætning bliver kun offentlig, hvis I vælger det

Regnskabsklasse B er årsregnskabslovens regelsæt for små virksomheder, og § 22, stk. 1, siger præcis, hvad årsrapporten mindst skal bestå af: en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter og en ledelsesberetning. Fem bestanddele, opremset i én sætning.

Tre af dem kan tages ud igen. Loven har selv skrevet hjemlen ind lige ved siden af listen, og de tre bestemmelser står ikke samlet noget sted. Vi hentede 60.000 årsrapporter med balancedato i 2024 fra Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution for at se, hvor mange der bruger dem.

Svaret på den vigtigste af dem er 91,7 procent.

Hvad kræver regnskabsklasse B egentlig?

§ 22, stk. 1, henter resten af regelsættet ind ved henvisning: §§ 11 til 17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, samt §§ 22 a, 22 b og 23 til 77. Det er dér, de tre udgange ligger, og henvisningen er grunden til, at de er svære at få øje på. Selve listen står i én sætning, mens undtagelserne står spredt over de næste femoghalvtreds paragraffer.

Er der afgivet en revisionspåtegning eller en anden erklæring, skal den med i årsrapporten. Det følger af § 22, stk. 1, 2. pkt., og af § 138, stk. 2, der bestemmer, at det indsendte mindst skal indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for regnskabsklassen. Fristen for at sende det ind er en anden sag, som vi har behandlet i artiklen om indberetningen.

§ 22 har en sidste bestemmelse, som kun gælder første gang en klient rykker op fra klasse A. Stk. 3 giver to lempelser: aktiver, der ikke skulle indregnes efter klasse A, kan sættes til værdien på forrige balancedag som kostpris, og sammenligningstal for tidligere perioder kan opgøres efter de hidtidige metoder. Begge dele skal oplyses eller fremgå, og lempelserne gælder kun det første år.

Den genvej, ni ud af ti bruger

§ 32 lader virksomheden sammendrage posterne nr. 1 til 5 i bilag 2, skema 3, til én post, der hedder »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«. De fem poster er nettoomsætning, ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling, arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, andre driftsindtægter og eksterne omkostninger. I den funktionsopdelte opstilling er det nr. 1 til 3 og nr. 6 i skema 4.

Det er hele toppen af resultatopgørelsen. Tilbage står personaleomkostninger, af- og nedskrivninger, de finansielle poster og skatten, som alle ligger under stregen og bliver stående.

Af de 58.468 årsrapporter i regnskabsklasse B, vi målte, oplyser 1.931 en nettoomsætning. Det er 3,30 procent [3,16; 3,45]. 53.608, altså 91,69 procent [91,46; 91,91], nøjes med et bruttotal. De sidste 5,01 procent har hverken det ene eller det andet mærket op i deres indberetning, og de er opgjort for sig, fordi indberetningen ikke placerer dem i nogen af de to grupper.

Fordelingen er ikke den samme overalt. Mikrovirksomhederne oplyser en omsætning i 15,28 procent af tilfældene mod 2,15 procent for de øvrige klasse B-virksomheder. Krydser man i stedet med, hvilken erklæring der er afgivet, tegner der sig et mønster, man kan genkende fra sin egen portefølje: hvor der er afgivet en assistanceerklæring, oplyses omsætningen i 0,58 procent af rapporterne, og ved udvidet gennemgang i 0,88 procent. Hvor der ingen revisorbistand er, sker det i 7,59 procent, og hvor der er revideret, i 6,29 procent.

Tallet findes, det bliver bare ikke offentliggjort

Her er den del, ingen af de sider, vi målte på side 1, nævner. § 138, stk. 6, bestemmer, at en virksomhed, der ikke har oplyst nettoomsætningen efter § 32, stk. 1, skal indberette den til Erhvervsstyrelsen samtidig med årsrapporten. Og videre: »Den indberettede nettoomsætning offentliggøres ikke, og oplysningen er undtaget fra retten til aktindsigt.«

Omsætningen bliver altså afleveret hvert eneste år. Den bliver bare ikke vist. § 32 er ikke en fritagelse for at opgøre tallet, men en bestemmelse om, hvem der får det at se, og en klient, der tror, at genvejen sparer arbejdet med at opgøre omsætningen, bør høre det.

Genvejen slukker for en del af det retvisende billede

§ 11, stk. 2, kræver, at der gives yderligere oplysninger, hvis lovens egne regler ikke er nok til at give et retvisende billede. Den bestemmelse gælder ikke for de poster, der er sammendraget efter § 32. Det står i § 32, stk. 2.

Den samme mekanik findes hos mikrovirksomhederne. § 22 b, stk. 3, sætter både § 11, stk. 2, og § 11, stk. 3, ud af kraft for årsregnskaber, hvor en af mikroundtagelserne er brugt. § 22 b, stk. 4, tilføjer, at §§ 37 og 38 om dagsværdi ikke finder anvendelse.

Det er en reel afvejning at lægge frem for klienten. Genvejen koster adgangen til at supplere netop de tal, den skjuler, og hvis regnskabet har brug for en forklaring dér, er den lukket.

Mikrovirksomhedens fire noter, hvoraf to bliver brugt

En mikrovirksomhed er efter § 22 a, stk. 1, en klasse B-virksomhed, der i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af tre grænser: en balancesum på 3.500.000 kr., en nettoomsætning på 7 mio. kr. og gennemsnitligt 10 heltidsbeskæftigede. Beløbene er de nuværende. De blev hævet fra 2.700.000 kr. og 5.400.000 kr. ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 1, nr. 8, med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, jf. lovens § 14, stk. 2.

§ 22 a, stk. 3, lukker fire grupper ude uanset størrelsen: virksomheder med kapitalinteresser og betydelig indflydelse, rene investeringsvirksomheder, visse forbundne virksomheder til disse, og virksomheder der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser efter aftaler om afledte finansielle instrumenter.

Er man inde, giver § 22 b fritagelse for fire noteoplysninger: anvendt regnskabspraksis efter § 53, gæld der forfalder senere end fem år efter balancetidspunktet efter § 63, visse særlige poster efter § 67 a, nr. 1 og 2, og det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede efter § 68.

8,38 procent af klasse B bruger mindst én af dem. De fire er langtfra lige populære, og spændet mellem dem er stort: nr. 1 om regnskabspraksis bruges i 8,27 procent og nr. 4 om antal ansatte i 8,10 procent, mens nr. 2 om langfristet gæld står i 0,25 procent og nr. 3 om særlige poster i 0,26 procent. Den typiske mikrovirksomhed bruger præcis to af de fire: 4.557 af de 4.899 brugere gør det.

§ 22 b, stk. 2, kræver, at virksomheden oplyser i noterne, at den bruger undtagelserne. Det gør 99,27 procent af dem, der bruger mindst én. Den efterlevelse skyldes formentlig, at indberetningsløsningen selv skriver noten, så snart afkrydsningen er foretaget.

En kontrol underbygger, at markørerne er til at stole på: af de 53.330 klasse B-årsrapporter, der ikke er mærket som mikrovirksomhed, bruger nul en af undtagelserne.

Ledelsespåtegningen kan udelades, og hvad der så sker

§ 9 a, stk. 1, giver den tredje udgang. Består det ansvarlige ledelsesorgan kun af ét medlem på tidspunktet for godkendelsen, kan virksomheden undlade at medtage en ledelsespåtegning, medmindre den er i regnskabsklasse D. Indberetningen til Erhvervsstyrelsen anses da som dokumentation for, at ledelsesmedlemmet har godkendt årsrapporten.

Stk. 2 er den del, der let bliver glemt: udelades påtegningen, skal erklæringerne efter § 9, stk. 6 og 7, i stedet gives i ledelsesberetningen. Erklæringerne bliver altså stående, men de flytter ind i den bestanddel, der efter § 135, stk. 1, 3. pkt., ligger uden for revisionen. Vi har set nærmere på den asymmetri i artiklen om ledelsesberetningen.

23,59 procent af årsrapporterne svarer overhovedet på spørgsmålet i deres indberetning. Blandt dem er ledelsespåtegningen udeladt i 16,97 procent [16,36; 17,61]. De øvrige tre fjerdedele har slet ikke feltet med, og de er derfor holdt uden for beregningen.

Nogle går den anden vej

Udgangene har en modsat vej. Klasse B skal efter § 22 ikke aflægge en egenkapitalopgørelse. Den står i § 78, stk. 1, blandt klasse C's bestanddele. Alligevel har 11,40 procent af klasse B-årsrapporterne en. Andelen stiger med sikkerheden i erklæringen: 18,89 procent hvor der er revideret, 16,17 procent ved udvidet gennemgang, 12,95 procent ved assistance og 1,25 procent hvor ingen revisor har været inde over.

Pengestrømsopgørelsen, som er det andet klasse C-krav i § 78, stk. 1, følger ikke med: den findes i 0,03 procent. Der er altså en veletableret praksis for at lægge én af klasse C's opgørelser oveni, og ingen for at lægge den anden.

Den modsatte bevægelse findes også som en udtrykkelig regel. § 78 a lader en mellemstor dattervirksomhed aflægge årsrapport efter reglerne for klasse B på nærmere betingelser, blandt andet at modervirksomheden aflægger et koncernregnskab, som dattervirksomheden indgår i ved fuld konsolidering. I vores stikprøve bruger 3 årsrapporter den. Det er 0,01 procent, og bestemmelsen er dermed den mest ubenyttede af dem, vi har målt.

Hvad erklæringen betyder for billedet

Fordelingen af erklæringer i klasse B forklarer en del af, hvorfor tallene ovenfor ser ud, som de gør. 40,30 procent af de 58.468 årsrapporter bærer en assistanceerklæring, 25,92 procent har ingen revisorbistand, 19,10 procent har en erklæring om udvidet gennemgang, og 13,94 procent er revideret.

Med andre ord er to tredjedele af klassen enten uden bistand eller forsynet med en erklæring uden sikkerhed. Hvornår det er et lovligt valg, og hvad der lukker for det, hører til revisionspligten og fravalget, og selve grænserne for, hvilken klasse klienten overhovedet er i, står i artiklen om regnskabsklasser.

Det, side 1 ikke skriver

Vi hentede og målte de femten sider, der ligger på side 1 for regnskabsklasse b og krav til regnskabsklasse b. Erhvervsstyrelsens egen vejledning svarer 403 og indgår ikke.

Ingen af de femten angiver, hvilken udgave af årsregnskabsloven de bygger på. Ingen nævner § 138, stk. 6. Ingen nævner, at § 32, stk. 2, og § 22 b, stk. 3, sætter § 11, stk. 2, ud af kraft. Tre nævner § 22, fire nævner § 32, og to nævner § 22 a eller § 22 b.

Fire af de femten oplyser mikrogrænserne som 2,7 mio. kr. og 5,4 mio. kr. Det er de beløb, der blev afløst for regnskabsår, som begyndte 1. januar 2023 eller senere. En af dem er samtidig omhyggelig med at vise klassegrænserne både før og efter forhøjelsen, altså 44 og 89 mio. kr. over for 55 og 111 mio. kr., og lader mikrogrænserne stå urørt i tabellen nedenunder.

Bliver reglerne brugt mere, når grænserne hæves?

Vi målte 2022 med samme metode som kontrolår, altså regnskabsår der ligger helt før forhøjelsen. Andelen, der nøjes med et bruttotal, var 89,44 procent mod 91,69 i 2024. Oplysningspligten i § 22 b, stk. 2, blev fulgt i 99,49 procent mod 99,27.

Mikroordningen gik den modsatte vej af det, man skulle tro. 10,82 procent brugte en undtagelse i 2022 mod 8,38 procent i 2024, et fald på 2,44 procentpoint (z = 11,8). Andelen, der overhovedet kalder sig mikrovirksomhed, faldt tilsvarende fra 11,44 til 8,79 procent. Grænserne blev hævet med omkring 30 procent, og brugen faldt.

Vi kan måle faldet, men ikke forklare det med disse data alene. Sammensætningen af årgangene kan have flyttet sig, og toårskravet i § 22 a betyder, at et regnskabsår, der begynder i 2023, er det første, der overhovedet kan bruge de nye beløb.

Om tallene. Populationen er alle offentliggørelser med balancedato i 2024, 353.427 poster, kollapset til den tidligste offentliggørelse pr. selskab og periode. Det giver 351.385 årsrapporter fra 350.273 selskaber, hvoraf 348.786 har en XBRL-fil. Stikprøven på 60.000 er trukket tilfældigt med fast frø og hentet uden en eneste fejl. Klassen er den, virksomheden selv angiver i indberetningen. En håndlæsning af 40 offentliggjorte pdf-filer rettede ét systematisk fejlgreb: et nulstillet omsætningsfelt blev talt som en oplyst omsætning, hvilket ramte 2.496 af de 58.468 og er rettet i alle tal ovenfor. Af de 40 var én pdf indscannet uden tekstlag, og de øvrige 39 modsagde ikke klassifikationen.

Hvorfor det driver

De tre udgange har det til fælles, at de er valg, og at de træffes i det øjeblik opstillingen laves. § 32 afgør, om klientens omsætning står i et offentligt dokument. § 22 b afgør, hvor meget der står i noterne, og lukker samtidig for at supplere. § 9 a afgør, hvor ledelsens erklæringer havner.

Ingen af dem kan slås op ét sted. § 9 a står i kapitel 3, § 22 b i kapitel 6, § 32 i kapitel 6's afsnit om resultatopgørelsen, og pligten til alligevel at indberette omsætningen ligger helt ude i § 138 blandt indsendelsesreglerne. Det er derfor beslutningen i praksis bliver truffet af den skabelon, indberetningsløsningen åbner med, frem for på et møde med klienten.

I Attera ligger klientens tal og valg i samme system, så det kan ses på tværs af porteføljen, hvilke klienter der viser omsætning, og hvilke der ikke gør. Det gør genvejen til noget, man kan tage stilling til én gang om året, i stedet for noget, der bliver afgjort af en standardopsætning.

Kilder. Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026, §§ 7, 9, 9 a, 11, 22, 22 a, 22 b, 32, 53, 63, 67 a, 68, 76 a, 135 og 138 samt bilag 2. Mikrogrænserne er hævet ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 1, nr. 8, med virkning efter lovens § 14, stk. 2. Optællingen bygger på Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution: 60.000 årsrapporter trukket tilfældigt af de 348.786 med balancedato i 2024, heraf 58.468 i regnskabsklasse B, plus 30.000 for kontrolåret 2022. Alt hentet 4. august 2026.