Bogføringsloven: kravet rammer også den, der bogfører for andre

Bogføringsloven er lov nr. 700 af 24. maj 2022, som fastsætter, hvordan danske virksomheder skal registrere deres transaktioner, opbevare bilagene og siden 2024 gøre begge dele i et digitalt bogføringssystem. Der findes ingen samlet lovbekendtgørelse; loven står i sin oprindelige form.

To ting i den er skrevet til revisor og bogholder frem for til virksomheden. § 17 lægger kravene i § 16, stk. 1 og 2, direkte på »virksomheder, der udfører bogføring for andre virksomheder«, og § 33, stk. 1, nr. 2, gør overtrædelsen bødebelagt med § 17 nævnt ved navn. Begge ikrafttrædelsesbekendtgørelser knytter desuden § 17 til det tidspunkt, hvor kundens egen pligt indtræder. Derfor tændes pligten for et bogholderi ikke på én dato. Den tændes klient for klient.

Systemvalget er den anden halvdel af sagen. Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede bogføringssystemer rummer pr. 28. juli 2026 106 systemer fra 79 udbydere, og halvdelen af dem blev registreret på fire arbejdsdage i december 2023.

Hvornår tændte kravet, og for hvem?

Loven trådte i kraft i 2022, men pligten til digital bogføring i § 16 blev holdt tilbage og sat i kraft ad to omgange. Datoen afhænger af to ting: om virksomheden har pligt til at aflægge årsrapport, og hvilken type system den bruger.

Bekendtgørelse nr. 1342 af 24. november 2023 tog det første hold: virksomheder med årsrapportpligt efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1, altså dem, der falder i en af regnskabsklasserne B, C eller D. For dem gælder § 16 fra det førstkommende regnskabsår, der starter 1. juli 2024 eller senere, hvis virksomheden bruger et registreret standard bogføringssystem. Bruger den et ikke-registreret system, rykker datoen til 1. januar 2025. Bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025 tog resten: de bogføringspligtige uden årsrapportpligt, der har haft over 300.000 kr. i nettoomsætning i to på hinanden følgende indkomstår, fra førstkommende regnskabsår efter 1. januar 2026.

Skelnen mellem registreret og ikke-registreret system gav de virksomheder, der selv skulle bringe et system i orden, et halvt år mere end dem, der kunne købe sig til en løsning, hvor udbyderen havde ansvaret. Bekendtgørelse 297 forgrener sig ikke på samme måde: den har én dato for alle, den omfatter.

Bekendtgørelse 1342 undtog i § 1, stk. 3, datterselskaber af finansielle virksomheder, forsikringsvirksomheder og ATP, hvis de bruger et koncernfælles bogføringssystem. Den undtagelse blev ophævet af bekendtgørelse 297, som tog dem med fra 2026.

Pligten tændes klient for klient

§ 17 lyder i sin helhed: »Virksomheder, der udfører bogføring for andre virksomheder, skal ved bogføringen for disse virksomheder ligeledes iagttage kravene efter § 16, stk. 1 og 2.«

Bestemmelsen henviser til begge stykker i § 16. Stk. 1 er pligten til at registrere og opbevare digitalt. Stk. 2 er kravet om, at systemet enten skal være registreret hos Erhvervsstyrelsen efter § 20, stk. 1, eller selv opfylde § 15 og de regler, der er udstedt i medfør af den. Fordi stk. 2 er med, følger ansvaret for systemvalget med over på den, der udfører bogføringen.

Hvornår det ansvar indtræder, afgøres i ikrafttrædelsesbekendtgørelserne. Bekendtgørelse 1342 § 1, stk. 4, siger, at § 17 »har virkning for bogføring, der udføres for virksomheder, som er omfattet af stk. 1«. Bekendtgørelse 297 § 1, stk. 2, gentager formuleringen for sit hold. Bogholderiets pligt er dermed afledt: den findes i forhold til hver enkelt klient, fra det tidspunkt hvor klientens eget krav er tændt.

Konsekvensen i praksis er, at et bogholderi har lige så mange datoer at holde rede på, som det har klienter. En klient med regnskabsår fra 1. januar, der bogføres i e-conomic, blev omfattet ved årsskiftet 2024/25. En personligt ejet virksomhed med omsætning lige over 300.000 kr. og regnskabsår fra 1. juli blev det først i juli 2026. Den samme bogholder skulle overholde § 17 for den første halvandet år, før den anden overhovedet var omfattet.

Det gør klientens systemvalg og regnskabsårsstart til oplysninger, der har retlig betydning for revisionsfirmaet selv.

Hvad står der egentlig på Erhvervsstyrelsens liste?

§ 20 pålægger Erhvervsstyrelsen at registrere anmeldte bogføringssystemer, der opfylder § 15, i en offentligt tilgængelig fortegnelse. Den ligger på styrelsens hjemmeside og angav ved optællingen her, at den sidst var opdateret 18. juni 2026.

Tabellen er hentet og talt op den 28. juli 2026. Den rummer 106 systemer fra 79 udbydere, altså 79 forskellige CVR- eller udenlandske registreringsnumre og lige så mange forskellige virksomhedsnavne. 103 af de 106 er registreret på en dansk adresse; de tre øvrige er svenske. Koncentrationen er skæv: EG Danmark A/S står alene for ti af systemerne, ADVICECOM DISTRIBUTION for seks, Finance ONE for fire og Vitec Datamann for tre. Otte udbydere har to hver. De resterende 67 udbydere har ét system hver.

Fordelingen over tid er skævere endnu.

Fordelingen på år er 53 i 2023, 32 i 2024, 15 i 2025 og 6 i 2026 til og med 20. marts. Puklen ligger tre uger før bekendtgørelse 1342 trådte i kraft, og den rummer de systemer, der udgør det almindelige standardmarked: e-conomic, Dinero, billy.dk, Uniconta og EG Xena den 19. december, Wolters Kluwers Capego Accounting og IT Revisor den 20., Dynamics 365 Business Central og Dynamics 365 Finance den 21., Visma.net ERP og Business NXT den 22.

Det, der er kommet til siden, er i højere grad fagsystemer, som også kan bogføre: kliniksystemer, advokatsystemer, bilforhandlersystemer, foreningsadministration.

Den sidste sætning er en læsning af system- og udbydernavne, og styrelsen offentliggør ingen kategorisering at holde den op imod. Datoerne og fordelingen er derimod talt på tabellens egne rækker. Uanset hvordan systemerne grupperes, står den praktiske pointe: en klient, der bogfører i sit branchesystem, kan udmærket sidde på et registreret system, uden at nogen har tænkt på at spørge.

To veje gennem § 16, stk. 2

Valget mellem et registreret og et ikke-registreret system afgør, hvem der svarer for, at systemet opfylder loven.

Vælger virksomheden et registreret system, ligger pligten hos udbyderen. § 19 pålægger udbydere at sikre, at systemerne opfylder § 15, og at anmelde dem til registrering, inden de markedsføres. § 20, stk. 2, forlænger pligten: når systemet først er registreret, skal udbyderen sikre, at det løbende lever op til kravene, også gennem opdateringer og ændringer. Lovens § 2 gør det udtrykkeligt, at disse bestemmelser alene gælder udbydere, og § 3 definerer en udbyder som den, der markedsfører systemet »til en ubestemt kreds af virksomheder«. Et revisionsfirma bliver altså ikke udbyder ved at bogføre for sine klienter.

Vælger virksomheden derimod et ikke-registreret system, flytter ansvaret. Kravene står i bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024, som gælder for virksomheder omfattet af § 16, stk. 1, der bruger et system efter § 16, stk. 2, nr. 2. Og via § 17 er det bogholderiet, der skal iagttage stk. 2 ved den bogføring, det udfører.

Skellet har en praktisk konsekvens, der er let at overse: et bogholderi, der bogfører flere klienter i et fælles regneark, en hjemmebygget database eller et koncernsystem, har selv ansvaret for hele bekendtgørelse 205 hos hver af de klienter, hvis frist er tændt. Hvem der stiller systemet til rådighed, og hvem der svarer for det, hører til blandt de vilkår, aftalebrevet skal have på plads, inden opgaven begynder.

Hvad skal et ikke-registreret system kunne?

Bekendtgørelse 205 er kort og konkret. Kapitel 2 rummer tre paragraffer, og de kan læses som en tjekliste.

To af dem fortjener at blive læst ordret.

§ 3, stk. 3 kræver, at systemet gemmer ændringer til bogføringen (for eksempel ved at fejlposteringer rettes med nye posteringer) og sikrer, »at brugerne ikke kan ændre, tilbagedatere eller slette bogførte transaktioner i systemet«. Et regneark opfylder ikke det krav, og kan ikke bringes til det ved en arbejdsgang.

§ 4 kræver mindst ugentlig fuld sikkerhedskopi af alle bogførte transaktioner og bilag, medmindre der ikke er bogført siden sidste kopi. Kopien skal opbevares hos en ikke nærtstående part på en server i et EU- eller EØS-land. Nærtstående er defineret efter IAS 24. En sikkerhedskopi på et drev i eget serverrum eller hos et søsterselskab opfylder ikke bestemmelsen.

§ 5 lægger fire funktionskrav oveni: automatisk afsendelse og modtagelse af e-fakturaer via Nemhandel i OIOUBL-format og via Peppol BIS, mulighed for at generere en SAF-T-fil efter Erhvervsstyrelsens standard, understøttelse af afstemning mod virksomhedens bankkonto og tydelig fremhævelse af differencer, når en postering ikke er afstemt. De sidste to gælder ikke for kreditinstitutter. For et ikke-registreret system er bankafstemning altså en funktion, systemet skal have for at være lovlig.

Hvad koster en overtrædelse?

§ 33, stk. 1, nr. 2, straffer med bøde den, der overtræder § 16, stk. 1 og 2, og § 17. Stk. 2 fastslår, at bødeudmålingen skal tage hensyn til virksomhedens omsætning, overtrædelsens grovhed og varighed og til, om der er tale om gentagne overtrædelser, og at der ved særlig omfattende overtrædelser idømmes en skærpet bøde. § 17 er nævnt ved navn blandt de bestemmelser, den skærpede bøde kan udløses af. Stk. 4 hjemler strafansvar for juridiske personer, og stk. 5 sætter forældelsesfristen for strafansvaret til fem år.

Bekendtgørelse 205 har sin egen bødehjemmel i § 6: overtrædelse af §§ 3-5 straffes med bøde. Et ikke-registreret system, der mangler den ugentlige sikkerhedskopi hos en uafhængig part, er altså sanktioneret to steder.

Hvordan bestemmelserne bliver anvendt, er en anden sag. Erhvervsstyrelsens afgørelsesdatabase har ikke et kontrolområde for bogføring, og der er ikke offentliggjort bødesager på området. Hjemlen står i loven, men der findes ingen offentligt tilgængelig praksis at måle den med. Til sammenligning ligger der på hvidvaskområdet 147 offentliggjorte afgørelser mod godkendte revisorer, og mønstret i dem kan læses i detaljer.

Bilagene har deres egen bekendtgørelse

Pligten til at opbevare bilag digitalt er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1383 af 29. november 2023, udstedt i medfør af § 16, stk. 3. Den fastslår, at dokumentation for en bogført transaktion vedrørende køb eller salg som minimum skal indeholde seks oplysninger: udstedelsesdato, leverancens art, beløb, afsender og modtager med navn, adresse og CVR- eller SE-nummer, momsbeløbets størrelse og betalingsoplysninger.

To typer bilag er undtaget. Kassestrimler fra et salgsregistreringssystem er ikke omfattet, og det samme gælder dokumentation, der alene foreligger i fysisk form og er modtaget vedrørende køb eller salg uden for landets grænser. Bekendtgørelsen følger i øvrigt samme to frister som bekendtgørelse 1342: 1. juli 2024 for registrerede systemer og 1. januar 2025 for ikke-registrerede.

For den, der bogfører for andre, er det her, kravet møder den daglige arbejdsgang. Bemærk at listen kræver oplysninger om både afsender og modtager, herunder navn, adresse og CVR-nummer. En almindelig detailkvittering identificerer sælgeren, ikke køberen. Bilagsindsamlingen er dermed en del af det, § 17 forpligter bogholderiet på.

Hvad det betyder for klientlisten

Selve kravene i § 15 og bekendtgørelse 205 kan skrives på en side. Det, der gør dem svære at holde rede på for et revisions- eller bogholderifirma, er, at hver klient bliver omfattet fra sin egen dato, afgjort af fire forhold hos klienten: årsrapportpligten, omsætningen, regnskabsårets start og systemvalget. § 17 spejler alle fire ind i firmaets egen retsstilling.

Ingen af de fire kan aflæses af en saldobalance. De findes kun, hvis nogen har skrevet dem ind på klienten.

I Attera holdes klientens regnskabsårsstart, bogføringssystem og omsætningsgrundlag sammen med opgaverne på klienten, så det er muligt at se, hvilke klienter der er omfattet hvornår. Uden det overblik er alternativet at gennemgå klientlisten i hånden, hver gang en frist rykker.

§ 33, stk. 1, nr. 2, nævner både § 16 og § 17. Klienten og den, der bogfører for klienten, står i samme bestemmelse.

Kilder. Alle paragrafhenvisninger er læst i lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring: § 1 (anvendelsesområde), § 2 (bestemmelser der alene gælder udbydere), § 3 (definitionen af udbyder og af digitalt bogføringssystem), § 15 (kravene til et digitalt bogføringssystem), § 16, stk. 1-3 (pligten til digital bogføring, systemvalget og bemyndigelsen om bilag), § 17 (bogføring for andre), §§ 19-20 (udbyderens pligter og fortegnelsen) og § 33, stk. 1, nr. 2, samt stk. 2, 4 og 5 (bøde, skærpet bøde, juridiske personer og forældelse). Loven er ikke sammenskrevet i en lovbekendtgørelse.

Ikrafttrædelsen: bekendtgørelse nr. 1342 af 24. november 2023, § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 (de to frister), stk. 2 (ikraftsættelsen af § 17), stk. 3 (undtagelsen for finansielle datterselskaber) og stk. 4 (virkningsbestemmelsen for § 17), og bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025, § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2. Begge er gældende pr. 28. juli 2026.

Kravene til systemerne: bekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2023 om krav til digitale standard bogføringssystemer, bekendtgørelse nr. 98 af 26. januar 2023 om anmeldelse og registrering, og bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 om krav til virksomheders ikke-registrerede systemer, hvorfra §§ 3-5 og bødehjemlen i § 6 er brugt. Bilagskravene: bekendtgørelse nr. 1383 af 29. november 2023, § 1, stk. 1-3, og § 2, stk. 3.

Optællingen af registrerede systemer bygger på Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede bogføringssystemer, hvis tabel blev hentet og talt op den 28. juli 2026. Siden angav selv at være opdateret 18. juni 2026. Alle tal (106 systemer, 79 udbydere, fordelingen pr. udbyder, de 103 danske adresser og fordelingen på registreringsdatoer) er talt på tabellens egne rækker. Erhvervsstyrelsen offentliggør ikke, hvor mange virksomheder der faktisk bogfører digitalt, og artiklen påstår derfor intet om det.