Brugtmoms afgøres på fakturateksten, og den regel har skiftet paragrafnummer

Brugtmoms er en undtagelse fra momslovens hovedregel: i stedet for moms af hele salgsprisen betaler forhandleren moms af 80 procent af forskellen mellem købspris og salgspris. Reglerne står i momslovens kapitel 17, og de fylder kun fire paragraffer, §§ 69, 70, 71 og 71 a.

Fire paragraffer, og næsten alle sagerne falder i den sidste. Vi hentede 446 gældende afgørelser fra Landsskatteretten og læste dem, hvor retten selv tager stilling til, om ordningen må bruges. Der er 23 af dem. 19 afgøres på fakturaen eller det særskilte regnskab. Fire på varen eller sælgeren. Ingen på beregningen.

Det er værd at holde sammen med den anden halvdel af historien: netop den regel om faktura og regnskab skiftede paragrafnummer den 1. april 2023, og den hedder nu § 71 a. Læser I en afgørelse fra før den dato, står reglen under § 70.

Hvad afgør en brugtmomssag?

De 19 sager ligner hinanden så meget, at mønstret er til at bruge. Der mangler et løbende regnskab. Fakturaen bærer ikke den påtegning, den skal. Regnskabet blev først lavet, da Skattestyrelsen spurgte. I journalnummer 21-0115068 af 19.09.2025 havde selskabet påtegnet 6 af 42 salgsfakturaer, og i 24-0042450 af 05.12.2024 var der hverken fakturaer eller brugtmomsregnskab.

Fire virksomheder fik helt eller delvist medhold, og de fire viser det samme spejlvendt. I 09-03561 af 20.08.2010 var fakturaerne sendt for sent, men teksten på dem var rigtig, og retten lagde afgørende vægt på netop det. I 24-0111117 af 17.12.2025 ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, fordi selskabet havde ført regnskabet og skrevet fakturaerne, som ordningen kræver.

De fire sager om varen er sjældnere og mere principielle. To handler om skrotbiler og reservedele og blev genoptaget, efter at EU-Domstolen i sag C-471/15 kaldte brugte dele fra udrangerede køretøjer for brugte genstande. Én handler om designertasker, der ikke har nogen KN-kode i lovens liste, og én om et EU-varesalg, der falder uden for personkredsen i § 69, stk. 1.

Hvem må bruge ordningen, og på hvilke varer

At de fire sager er få, betyder ikke, at § 69 er nem. Den rummer to selvstændige prøver, og begge skal holde.

Den første er sælgeren. § 69, stk. 1, kræver, at varen er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af én af fem:

• en person, der ikke er afgiftspligtig, altså typisk en privat sælger
• en afgiftspligtig, hvis salg selv blev afgiftsberigtiget efter brugtmomsreglerne her eller i et andet EU-land
• en afgiftspligtig, hvis salg var fritaget efter § 13
• en afgiftspligtig, der solgte efter § 30, stk. 1
• en lille virksomhed uden registreringspligt, når leveringen omfatter et investeringsgode

Køber I af en almindelig momsregistreret virksomhed, der fakturerer med moms, er ingen af de fem opfyldt, og så er ordningen lukket for det køb.

Den anden prøve er varen. § 69, stk. 3, definerer brugte varer som løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, og undtager udtrykkeligt kunstgenstande, samlerobjekter, antikviteter samt ædelmetaller og ædelstene. Guld og løse ædelstene falder altså uden for definitionen af en brugt vare. De tre undtagne kategorier har derimod hver sin definition i stk. 4 til 6, og de er skrevet som lister over KN-koder fra EU's toldtarif. Det er den detalje, sagen om designertasker faldt på: tasker står hverken under 97 01 til 97 03 eller under 58 05 og 63 04, og de er derfor ikke kunstgenstande i lovens forstand, uanset mærke og alder.

Forsikringsselskaber har deres egen rute. Momsbekendtgørelsens § 123 fritager dem fra afregningsbilaget, når de overtager en genstand i en forsikringssag og sælger den videre i samme stand, men til gengæld skal de indhente en erklæring fra den forsikrede om dennes status og varens hidtidige anvendelse.

Fakturaen skal bære en bestemt sætning, ordret

Momslovens § 71 a, stk. 1, forbyder at anføre et momsbeløb på fakturaen, og forbyder også enhver angivelse, momsbeløbet kan regnes ud af. Overtrædelse straffes med bøde efter § 81, stk. 1, nr. 2.

Selve påtegningen står et andet sted, nemlig i momsbekendtgørelsen. § 122, stk. 3, i BEK nr. 1435 af 29.11.2023 kræver, at fakturaen tydeligt påtegnes med én af tre formuleringer, og de er gengivet ordret i bekendtgørelsen: »fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen«, eller de tilsvarende varianter for kunstgenstande og for samlerobjekter og antikviteter.

Køber I ind fra private, gælder § 122, stk. 4: virksomheden skal udstede et afregningsbilag med oplysningerne i bekendtgørelsens § 58, og sælgeren skal attestere, at de er rigtige. Kan sælgeren ikke attestere, skal I have tilsvarende dokumentation. Det er den regel, der oftest mangler hos den, der køber brugt indbo på et loppemarked og sælger det videre i butik.

Regnskabskravet i § 124, stk. 1, har en tidsfrist, der er værd at læse to gange: afgiftsregnskabet skal være bogført og afsluttet inden udløbet af fristen for at indgive momsangivelsen, og købsprisen skal kunne dokumenteres. Det er den frist, journalnummer 17-0990403 af 15.04.2020 faldt på. Et brugtmomsregnskab rekonstrueret under en kontrol kommer for sent til at opfylde bestemmelsen.

De to metoder, og hvem der må vælge dem

§ 70 rummer to måder at opgøre grundlaget på. Enkeltvis efter stk. 1: hver vare får lagernummer, købspris, salgspris og forskelsbeløb, og momsgrundlaget er 80 procent af forskellen. Samlet efter stk. 2: alle køb og alle salg i perioden lægges sammen hver for sig, og momsen beregnes af forskellen mellem de to konti.

Forskellen på dem er tabet. På den enkeltvise metode siger § 70, stk. 1, 3. pkt., at et beløb, hvor købsprisen overstiger salgsprisen, ikke kan trækkes fra i grundlaget for andre salg. På den samlede metode gælder det modsatte: overstiger periodens køb dens salg, må forskellen lægges til købene i den følgende periode. En forhandler, der sælger nogle varer med tab og andre med avance, får altså to forskellige resultater af de to metoder.

Brugte personmotorkøretøjer står uden for begge dele. § 71 er ikke en avancemetode, men et fradrag i det beregnede momsbeløb: satsen ganget med en brøk, der har købsprisen i tælleren og 100 plus satsen i nævneren. Er bilen købt i et andet EU-land, er det den sats, der galdt i det andet land på leveringstidspunktet, der skal bruges. To bindende svar afgjort 20.11.2008, journalnumrene 07-01914 og 07-03052, handler om, hvorvidt godtgjort registreringsafgift skal trækkes fra købsprisen i den brøk. Retten fandt begge gange, at købsprisen bliver stående.

Reglen skiftede paragrafnummer den 1. april 2023

Her er det, der gør emnet svært at slå op. Lov nr. 904 af 21.06.2022 § 1, nr. 13 til 17, byggede kapitel 17 om, og loven lagde selv datoen hos skatteministeren i sin § 3, stk. 3. Ministeren satte den i kraft med BEK nr. 218 af 06.03.2023, hvis § 2 siger den 1. april 2023.

Fire ting flyttede sig den dag. Forbuddet mod at anføre et momsbeløb på fakturaen gik fra § 70, stk. 2, til § 71 a, stk. 1. Kravet om særskilt regnskab gik fra § 70, stk. 4, til § 71 a, stk. 2. Strafbestemmelsen i § 81, stk. 1, nr. 2, fulgte med. Og den samlede opgørelse, som lå i § 70, stk. 5, blev til § 70, stk. 2, samtidig med at den skiftede karakter: før måtte den kun bruges, når den enkelte vare ikke kunne prissættes, og i dag er den et frit valg for alt andet end biler.

Praksis taler stadig det gamle nummer

Det kan måles i basen. I de 446 afgørelser nævnes § 70, stk. 4, i 43, § 70, stk. 2, i 19 og § 70, stk. 5, i 6. § 71 a nævnes i 6.

Ser man kun på de afgørelser, der er truffet efter renummereringen, står billedet skarpere. 18 af dem rører en af de fire bestemmelser. 14 bruger et gammelt nummer, 6 bruger § 71 a, og to gør begge dele. Den første afgørelse med § 71 a er fra 25.04.2025, altså to år og 24 dage efter at bestemmelsen trådte i kraft.

Landsskatteretten skriver det selv i journalnummer 24-0111117 af 17.12.2025: »Fra 1. april 2023 findes bestemmelsen i dagældende § 70, stk. 2, nu i momslovens § 71 a, stk. 1, og bestemmelserne i dagældende § 70, stk. 4, findes nu i § 71 a, stk. 2 og 3«. Der er en god grund til, at de gamle numre bliver ved: en sag om afgiftsperioderne 2019 til 2021 skal afgøres efter den tekst, der galdt dengang, og der hed reglen § 70, stk. 4.

Forbeholdet gør bare problemet værre for den, der skal rådgive i dag. Praksis er indekseret under numre, der ikke længere matcher loven, og en søgning på § 71 a rammer seks dokumenter ud af 446.

Selv reglens egen bekendtgørelse hang fast. Momsbekendtgørelsen af 29.11.2023 fik i § 124, stk. 4, en henvisning til momslovens § 70, stk. 5, som var ophævet knap otte måneder før. Fejlen blev rettet ved BEK nr. 518 af 13.05.2025 § 1, nr. 7, med virkning fra 1. juli 2025.

§ 69 ændrede sig igen, og lovbekendtgørelsen viser det ikke

Der er en ændring mere, og den er nyere end den trykte lov. Ni ændringslove står uden for LBK nr. 209 af 27.02.2024, og én af dem rører kapitel 17: lov nr. 332 af 09.04.2024 § 1, nr. 27, skriver § 69, stk. 1, nr. 5, om.

Baggrunden er, at samme lovs § 1, nr. 22, ophævede momslovens § 48 om den lille virksomheds fritagelse og flyttede ordningen til et nyt kapitel 17 a med § 71 e som den bærende bestemmelse. § 69, stk. 1, nr. 5, pegede på § 48 og peger nu på § 71 e. Begge dele fik virkning den 1. januar 2025 efter lovens § 2, stk. 2.

Lovbekendtgørelsen trykker fortsat den gamle henvisning. Læser I § 69, stk. 1, nr. 5, i LBK 209, får I altså en henvisning til en paragraf, der ikke findes længere. Det er samme mønster som i selskabsloven, hvor den udgave, søgemaskinen viser øverst, er to opdateringer bagud, og som i lønsumsafgiftsloven, hvor seks ændringer står uden for lovbekendtgørelsen.

Hvad det betyder for gennemgangen

Tre ting er værd at tage med i en klients bilagsmappe, før Skattestyrelsen gør det.

Begynd ved salgsfakturaerne. Bærer de påtegningen fra momsbekendtgørelsens § 122, stk. 3, ordret, og er der intet momsbeløb? Det er det spørgsmål, 19 af de 23 afgjorte sager står og falder med, og det er også det, der er billigst at rette, mens året kører.

Se derefter på, hvornår brugtmomsregnskabet blev afsluttet. § 124, stk. 1, binder det til momsangivelsens frist, og den dato kan aflæses direkte i bogføringen.

Og læs paragrafnumrene i enhver afgørelse med datoen i hånden. Er sagen fra før 1. april 2023, eller handler den om perioder derfra, hedder fakturareglen § 70, stk. 2, og regnskabsreglen § 70, stk. 4. I dag hedder de begge § 71 a. Det gælder også momsfradraget hos køberen, som netop er det, påtegningen på fakturaen skal afskære.

Kilder. Momsloven, LBK nr. 209 af 27.02.2024, §§ 69, 70, 71, 71 a og 81, og den tidligere § 70 i LBK nr. 1021 af 26.09.2019. Renummereringen: lov nr. 904 af 21.06.2022 § 1, nr. 13 til 17, og § 3, stk. 3, sat i kraft ved BEK nr. 218 af 06.03.2023 § 2. Lov nr. 332 af 09.04.2024 § 1, nr. 22 og 27, og § 2, stk. 2. Momsbekendtgørelsen, BEK nr. 1435 af 29.11.2023 §§ 58, 122, 123 og 124, rettet ved BEK nr. 518 af 13.05.2025 § 1, nr. 7. Optællingen: 446 af de 20.586 gældende afgørelser i Landsskatterettens afgørelsesdatabase, hentet 05.08.2026. Metode i docs/seo-briefs.md §39.