Slår I selskabsloven op, lander I let på en udgave, der er to opdateringer bagud
Googles øverste resultat er en historisk tekst. Vi har talt 98 paragraffer i selskabsloven, der er skrevet om, ophævet eller nye, siden den blev afløst.
Selskabsloven er loven om aktie- og anpartsselskaber, og den gælder lige nu i én udgave: lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025. Den udgave stod ikke på første side, da vi søgte på lovens navn den 4. august 2026. Øverst lå lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november 2022, som Retsinformation selv mærker »Historisk«.
Vi hentede begge udgaver som lovtidende-pdf, skilte spalterne ad og sammenlignede dem paragraf for paragraf. 98 bestemmelser skiller den øverste fra gældende ret: 71 er skrevet om, 15 er ophævet, og 12 er nye. Af de 401 paragraffer, der findes i begge udgaver, står 323 uændret.
Hvad søgeresultatet serverer
Tre forespørgsler på Startpage gav 22 forskellige sider. Seks af dem er lovgiverens egne, og tre af de seks er lovtekst i hver sin årgang.
Nummer 1 på hovedordet er 2022-udgaven. Nummer 9 er lov nr. 470 af 12. juni 2009, altså loven som oprindeligt vedtaget, også mærket »Historisk«. På forespørgslen »selskabsloven kapitalselskab« ligger et kommentarværk som pdf på plads 6. Dets forside oplyser, at teksten er »Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11/04/2011«, og den gengiver §§ 210 til 212 om kapitalejerlån som gældende ret. De bestemmelser blev ophævet 1. januar 2025.
Ingen af siderne er forkerte. En historisk lovbekendtgørelse gengiver korrekt, hvad der gjaldt dengang, og Retsinformation skriver statussen tydeligt i toppen. Problemet opstår, når teksten løftes ud af siden og ind i et notat.
Hvordan vi talte de 98
Lovtidende sætter loven i to spalter. Trækker man teksten ud i ét stykke, limes højre spaltes begyndelse ind i venstre spaltes slutning, og så ser hver anden paragraf ændret ud. Vi trak derfor hver spalte for sig og satte dem sammen i læserækkefølge, side for side.
Maskinen meldte 78 ændrede paragraffer. Vi læste alle 78 igennem i hånden og fandt fem falske træf, altså 6,4 procent. Tre af dem er noteopkald, hvor et tal som »13.« er blevet til »14.«, fordi 2025-udgaven har flere slutnoter end 2022-udgaven. Ét er fodnoten om EU-direktiver, der på side 1 blæser ind i § 2. Det femte er § 209, hvis tekstblok havde slugt den ophævede blok §§ 210 til 212, som allerede var talt for sig.
To paragraffer flyttede sig fra »ændret« til »ophævet«, fordi deres tekst i 2025-udgaven kun består af ordet »(Ophævet)«. Modsat måtte §§ 357 a til 357 d skæres fra: de stod som ophævede allerede i 2022, så de er ikke en forskel mellem de to udgaver.
Kontrollen er den mellemliggende udgave. Går man fra 2022 til lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023 og derfra til 2025, giver de to skridt tilsammen præcis de samme 74 paragraffer som springet direkte fra 2022 til 2025. Trinene fordeler sig ulige: 2023-skridtet bærer omskrivningerne og de otte nye paragraffer, mens 2025-skridtet bærer ophævelserne.
Kapitalkravet er den ændring, der rammer hurtigst
Et anpartsselskab skal have en selskabskapital på mindst 20.000 kr. I 2022-udgaven står der 40.000 kr., og tallet står tre steder: § 4, stk. 2, om kravet, § 33, stk. 1, om hvor meget der skal være indbetalt, og § 40, stk. 2, om hvad der skal være indbetalt ved registrering.
Ændringen kom med lov nr. 1667 af 30. december 2024, hvis § 1, nr. 2, ordret lyder: »I § 4, stk. 2, § 33, stk. 1, 1. pkt., og § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »40.000« til: »20.000«.«
Her ligger fælden. Loven trådte i kraft 1. januar 2025, men dens § 2, stk. 2, lagde netop dette nummer hos ministeren: »Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 2.« Nedsættelsen blev altså vedtaget uden at gælde. Den kom først i kraft, da bekendtgørelse nr. 204 af 25. februar 2025 satte den i kraft den 27. februar 2025.
To af de sider, en søgende læser møder, opgiver stadig 40.000 kr. som kravet. Sværere at få øje på er fejlen på brancheforeningens egen side, som ligger nummer 8 på hovedordet. Den forklarer nedsættelsen rigtigt og tilføjer, at det »indtil videre« ikke er muligt at stifte selskaber med en kapital under 40.000 kr., fordi Erhvervsstyrelsen manglede it-tilpasninger. Det var rigtigt, da siden blev skrevet, og det holdt op med at være rigtigt den 27. februar 2025.
Den største blok er det kapitel, ingen af siderne nævner
Tæller man, hvor de 98 bestemmelser ligger, klumper de sig sammen ét sted. Fra § 271 til § 318 q handler loven om grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse, og næsten hele det kapitel er skrevet om, inklusive otte helt nye paragraffer med bogstav.
Årsagen står i lovens egen fodnote. 2025-udgaven gennemfører direktiv (EU) 2019/2121 om grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger. Det direktiv nævnes nul gange i 2022-udgaven, og ordet »grænseoverskridende omdannelse« findes ikke i definitionen i § 5, hvor det i dag er nr. 11.
Af de 16 sider på første side, der forklarer loven frem for at udgøre den, nævner ingen det direktiv eller omskrivningen af kapitlet. En ordbogsside om selskabsformer har god grund til at lade det ligge. For læseren betyder det bare, at en side kan være både velskrevet og rigtig om selskabsformer og alligevel ubrugelig til det spørgsmål, der udløste søgningen: gælder det, der står her, i dag?
To ting i omskrivningen rammer direkte ned i revisors arbejde
Det første er mellembalancen. Kravet lyder, at er planen underskrevet mere end seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, den seneste årsrapport dækker, skal der udarbejdes en mellembalance. Det er revisors bord, og kravet stod i elleve paragraffer i 2022-udgaven. I den gældende står det i seks.
De fem, der faldt bort, ligger alle i reglerne om fusion, spaltning og omdannelse: §§ 274, 294, 328 og 334 er ophævet, og § 300 er skrevet om. § 274 handlede om fusion og § 294 om spaltning, og begge er i dag reduceret til ordet »(Ophævet)«. Bemærk, at kravet består i den nationale fusion efter § 239 og i spaltningen efter § 257, så det er ikke mellembalancen som sådan, der er væk. Det er de steder, hvor den blev krævet, der er blevet færre.
Det andet er værre, fordi nummeret ser uændret ud. § 325 betyder i dag den modsatte omdannelse af den, paragraffen beskrev i 2022. Dengang stod der, at en virksomhed med begrænset ansvar kunne omdanne sig til et aktieselskab, jf. §§ 326 til 337. I dag står der, at generalforsamlingen i et anpartsselskab eller aktieselskab kan omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset ansvar. Retningen er vendt om, §§ 328 til 337 er ophævet, og ændringen kom med lov nr. 639 af 11. juni 2024.
En henvisning til »selskabslovens § 325«, skrevet før sommeren 2024, peger altså på en transaktion, der går den anden vej. Vi har set samme mekanik før, hvor et paragrafnummer er blevet genbrugt til noget andet, og den er svær at opdage, netop fordi henvisningen stadig rammer en gyldig bestemmelse.
Bæredygtighedsrapporteringen fik tre paragraffer i selskabsloven
Fire af de tolv nye paragraffer har intet med grænseoverskridende transaktioner at gøre. Tre af dem flytter bæredygtighedsrapporteringen ind i selskabsretten, og de rører ved erklæringsarbejdet.
§ 118 a pålægger direktionen i et selskab omfattet af årsregnskabslovens § 99 a at underrette lønmodtagerrepræsentanterne og drøfte bæredygtighedsoplysningerne med dem. § 149 a bestemmer, at generalforsamlingen vælger den, der skal afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering, og at valget kan falde på en godkendt revisor eller en registreret uafhængig erklæringsudbyder. § 149 b giver aktionærer med mere end fem procent af stemmerne adgang til at kræve en granskning på området i selskaber uden for det regulerede marked.
Den fjerde, § 229 a, flytter sagerne om tvangsopløsning til domstolenes skifteportal. Ingen af de fire står i 2022-udgaven.
Tre love står uden for lovbekendtgørelsen, og kun den ene gælder
En lovbekendtgørelse er et øjebliksbillede. Under »Senere ændringer til forskriften« står der tre love, som ikke er trykt i 2025-udgaven, og de har hver sin status.
- Lov nr. 710 af 20. juni 2025 ændrer § 12 og § 16, så oplysninger om reelle ejere holdes uden for offentliggørelsen i CVR. Lovens § 7 lægger ikrafttrædelsen hos erhvervsministeren, og den er ikke sat i kraft.
- Lov nr. 1648 af 16. december 2025 rører §§ 5, 23 b, 23 f, 24, 49, 112 og 225 og gælder fra 1. januar 2026.
- Lov nr. 1765 af 29. december 2025 flytter skifterettens sager til domstolenes skifteportal i nye §§ 8 d til 8 f. Lovens § 9, stk. 2, lægger ikrafttrædelsen hos justitsministeren, og den er ikke sat i kraft.
Den ene, der gælder, bærer en fælde, vi har set før. Lov nr. 1648 indsætter et nyt nr. 4 i § 225, stk. 1, og skriver selv: »Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12«. Lovbekendtgørelsen trykker elleve numre med den gamle nummerering, så enhver henvisning til § 225, stk. 1, nr. 4 til 11, skrevet før 2026, peger nu et nummer forkert. Vi beskrev den samme forskydning, da vi gennemgik fristerne før en tvangsopløsning.
Hvordan ser I, om udgaven er den rigtige?
Fire spørgsmål afgør det, og de kan stilles til enhver side, søgemaskinen leverer.
Står der et LBK-nummer og en dato? Er svaret nej, ved I ikke, hvad I læser. Af de 16 forklarende sider oplyser 1 hvilken udgave den beskriver, og den ligger bag en betalingsmur. Til gengæld gengiver flere af dem 2025-teksten korrekt uden at sige det, så fraværet af et nummer er ikke i sig selv et tegn på, at teksten er gammel.
Den gratis lovsamling, der ligger på alle tre forespørgsler, viser begge dele på én gang. Den gengiver den gældende tekst, kapitalkravet står rigtigt med 20.000 kr., og § 149 a om bæredygtighedsrapporteringen er med. Men siden oplyser ingen steder, hvilken lovbekendtgørelse den bygger på, og den nævner heller ikke de tre ændringslove, der ligger uden for den. Man får altså det rigtige svar uden at få at vide, hvor længe det bliver ved med at være rigtigt.
Står der »Gældende« eller »Historisk«? Retsinformation skriver statussen i toppen af hver side, også på de historiske udgaver, søgemaskinen sender jer til. Kontrollen koster ét blik øverst på siden.
Hvad står der under »Senere ændringer til forskriften«? Feltet er lovbekendtgørelsens egen indrømmelse af, at den ikke er hele billedet. Læs hver af lovene, og læs deres ikrafttrædelsesparagraf med, sådan som § 1, nr. 2, i lov nr. 1667 viste.
Er nummereringen den samme? Når en ændringslov indsætter et nyt nummer i en opregning, rykker resten. Loven skriver det selv, men kun i ændringsloven, ikke i den bekendtgørelse, I sidder med.
De samme fire spørgsmål gælder de øvrige love, revisor arbejder i. Vi fandt seks ændringslove uden for lovbekendtgørelsen, da vi målte lønsumsafgiften, en tekst, den gældende udgave slet ikke trykker, da vi gennemgik årsregnskabslovens § 99 a, og flyttede paragrafnumre i erklæringsbekendtgørelsen, hvor skabelonernes henvisninger nu peger på en anden regel. Mønstret er det samme hver gang: bekendtgørelsen er korrekt på sin egen dato og ufuldstændig bagefter.
For selskabslovens vedkommende har ophævelsen af §§ 210 til 212 flyttet mest for revisor, fordi den gør, at aktionærlånet nu kun rammer skattemæssigt. Den ophævelse står trykt i den gældende lovbekendtgørelse, og det samme gør nedsættelsen af kapitalkravet, så begge dele finder I ved at slå op. Tilbage står det spørgsmål, ingen af udgaverne besvarer: hvilke af de vedtagne ændringer venter stadig på en minister. Det står kun ét sted, nemlig i ændringslovens egen ikrafttrædelsesparagraf. Det var den paragraf, der holdt kapitalkravet på 40.000 kr. i knap to måneder, efter at Folketinget havde vedtaget at sætte det ned.
Kilder. Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20.03.2025, sammenholdt med LBK nr. 1451 af 09.11.2022 og LBK nr. 1168 af 01.09.2023, alle hentet som lovtidende-pdf på retsinformation.dk den 04.08.2026. Paragrafferne 1, 4, 5, 12, 16, 33, 40, 209 til 215, 225, 271 til 318 q og 375. Ændringslovene nr. 1667 og nr. 1668 af 30.12.2024, nr. 710 af 20.06.2025, nr. 1648 af 16.12.2025 og nr. 1765 af 29.12.2025, samt BEK nr. 204 af 25.02.2025. Søgeresultaterne er målt på Startpage 04.08.2026.