Momsfristen afgør også, hvor længe klienten kan nå at rette tallet

En momsfrist er den dato, hvor en virksomheds momsangivelse for en afsluttet periode skal være indsendt, og hvor beløbet samtidig skal være betalt. Datoen står ikke ét sted. Perioden kommer fra momslovens § 57, og selve dagen kan flytte sig efter opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Da vi målte den første søgeresultatside for momsfrister, indeholdt ingen af de ti sider en eneste paragrafhenvisning. Alle ti bringer datoerne, og datoerne er rigtige. Det, der mangler, er reglen bagved, og den er det eneste, der kan svare, når en klient spørger om noget, tabellen ikke dækker.

Så vi genberegnede alle fjorten månedsfrister fra november 2025 til december 2026 ud af de to bestemmelser og holdt dem op mod Skattestyrelsens egne offentliggjorte tabeller. Alle fjorten stemmer. Syv af dem falder ikke på den 25.

Hvilken periode er klienten i?

Perioden følger de samlede afgiftspligtige leverancer på et år. Momslovens § 57 deler feltet i tre og sætter grænserne ved 5 mio. kr. og 50 mio. kr.

Stk. 4 lægger virksomheder med højst 5 mio. kr. i halvårlige perioder, stk. 3 lægger dem mellem 5 og 50 mio. kr. i kvartaler, og stk. 2 lægger dem over 50 mio. kr. i kalendermåneder. Skattestyrelsen placerer desuden nystartede virksomheder på kvartal, fordi der ikke findes en historik at måle på.

Stk. 6 bestemmer, hvornår en virksomhed rykker fra ét bånd til et andet. Målingen sker over tolv måneder, der løber fra 1. juli til 30. juni, og ændringen får først virkning den 1. januar i året efter. En klient, der voksede forbi 5 mio. kr. i efteråret 2025, skifter altså til kvartal den 1. januar 2027.

Samme stykke sætter en betingelse, som kun rammer den ene vej. Perioden kan kun forlænges, hvis virksomheden har angivet og betalt rettidigt for alle perioder i hele måleperioden. Falder omsætningen under grænsen, men er én angivelse kommet for sent undervejs, bliver klienten stående i den korte periode et år mere. Betingelsen gælder kun forlængelsen. Skiftet til en kortere periode sker uanset historikken.

Stk. 5 rammer en klienttype, der er almindelig i porteføljen: den afgiftspligtige person, som har flere virksomheder registreret hver for sig efter § 47, stk. 3, 2. pkt. Her måles grænsen på de samlede leverancer for alle registreringerne under ét. Fire selvstændigt registrerede enheder med 1,8 mio. kr. hver ligger tilsammen over 5 mio. kr., og så er kvartalet perioden for dem alle. Ser man på registreringerne enkeltvis, når man det modsatte resultat.

Hvornår falder fristen så?

For halvår og kvartal er fristen den 1. i den tredje måned efter periodens udløb. Første halvår 2026 skal altså være angivet og betalt den 1. september 2026, og første kvartal 2026 den 1. juni 2026. For månedsafregning er fristen den 25. i måneden efter.

Juni er en undtagelse skrevet direkte ind i loven. Efter § 57, stk. 2, 3. pkt., skal juni angives senest 1 måned og 17 dage efter periodens udløb, hvilket giver den 17. august. Sommerferien har fået sin egen sætning i momsloven.

Resten af forskydningerne kommer fra opkrævningslovens § 2, stk. 3: falder den sidste rettidige angivelsesdag på en banklukkedag, er det den førstkommende bankdag, der gælder. Reglen fylder én linje og flytter seks af de fjorten månedsfrister i vores opgørelse. Den 25. april 2026 er en lørdag, så fristen er den 27. Den 25. maj 2026 er anden pinsedag, så fristen er den 26.

Samme mekanik rammer kvartalsfristerne. Den 1. marts 2026 er en søndag, så fjerde kvartal 2025 og andet halvår 2025 skal begge være på plads den 2. marts.

Betalingen følger angivelsen. Efter § 2, stk. 4, forfalder beløbet den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og det skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristen. Angivelsesfristen er dermed også betalingsfristen, og den dag har rykket sig.

Forskellen mellem forfald og sidste rettidige betalingsdag er værd at holde fast i, når klienten ringer om en post på skattekontoen. Beløbet forfalder den 1., men det er først for sent efter angivelsesfristen. Ligger der en rente, er den derfor beregnet fra den dato, tabellen viser.

Hvad med listen over EU-salg?

En klient med salg til andre EU-lande har to frister i samme måned, og de er ikke ens. Ud over momsangivelsen skal der efter momslovens § 54 indsendes lister over leverancer til andre EU-lande, hvor køberen er betalingspligtig for afgiften.

Listen har sin egen kadence. Skattestyrelsen sætter den til den 25. i måneden efter for månedlig indberetning, og virksomheden kan søge om at indberette kvartalsvis i stedet. Til forskel fra momsangivelsen skal der kun indberettes for de perioder, hvor der faktisk har været EU-salg. Nulindberetning er ikke nødvendig.

I Skattestyrelsens offentliggjorte tabeller står listefristerne på den 25. hele vejen igennem, også i de måneder, hvor momsfristen er rykket. En månedsafregnende klient med EU-salg kan derfor have to forskellige datoer at forholde sig til i december, hvor momsfristen ligger efter juledagene, mens listefristen står den 25.

§ 54, stk. 3, tilføjer en detalje, der sjældent når frem til klienten: der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser om indsendelse af lister. Det er et lille beløb, men det er også det tidligste signal om, at noget er glemt, og det kommer på et andet spor end momsangivelsen.

Hvad sker der, hvis angivelsen udebliver?

Konsekvenserne står i opkrævningsloven, som ingen af de ti sider på første søgeresultatside nævner. § 4, stk. 1, giver Skattestyrelsen adgang til at fastsætte tilsvaret foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, når angivelsen ikke er kommet. Beløbet skal betales til den frist, der ville have været gældende ved en rettidig angivelse.

Tredje punktum i samme stykke flytter betalingsdatoen bagud. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb gælder den betalingsfrist, der ville have været brugt ved en rettidig angivelse. Skønnet kommer måneder efter fristen, men det forfalder bagud til fristen. Beløbet er altså for sent betalt fra det øjeblik, det bliver fastsat.

Oven i det skønnede beløb kommer en afgift på 800 kr. pr. foreløbig fastsættelse efter § 4, stk. 2, og renter efter § 7, stk. 1, som beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renten er en månedlig sats med et tillæg på 0,7 procentpoint, og den løber fra den seneste rettidige betalingsdag. Satsen står ikke fast fra år til år: § 7, stk. 2, beregner den ud af Nationalbankens opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i juli, august og september året før, og den offentliggøres senest den 15. december. Det er samme konstruktion som satserne bag acontoskatten, hvor en markedsrente oversættes til en fast sats for et helt kalenderår.

Grænsen står i § 4, stk. 3. Har en virksomhed fået foretaget en foreløbig fastsættelse i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold, kan registreringen inddrages. For en halvårsafregnende klient er fire perioder to år, for en månedsafregnende er det fire måneder.

Inddragelsen kommer ikke uvarslet. Skattestyrelsen skal først meddele den ved rekommanderet brev med en frist på 14 dage til at indsende det manglende. Sker det ikke, oplyser samme brev, at fortsat drift er strafbar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til, at driften fortsættes, hæfter for skatter og afgifter efter § 10 b. Herefter kan virksomheden ikke registreres igen, før de manglende angivelser er indgivet, jf. § 4, stk. 4. Og er registreringen først inddraget, skal angivelsen efter momslovens § 57, stk. 9, foretages senest 14 dage efter meddelelsen.

Hvor længe kan tallet rettes?

En foreløbig fastsættelse er et skøn, og et skøn kan ændres, når det rigtige tal foreligger. Spørgsmålet er hvor længe.

Svaret står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2: en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger, der kan begrunde ændringen. Uret starter altså ved momsfristen, ikke ved den dato Skattestyrelsen lavede skønnet.

Det er en kort frist, når man tænker på, hvordan sagerne opstår. En halvårsafregnende klient, der ikke fik angivet andet halvår 2023, havde frist den 1. marts 2024. Treårsfristen udløb dermed 1. marts 2027, uanset hvornår posten blev opdaget.

Efter de tre år er der kun skatteforvaltningslovens § 32 tilbage, som kræver en af fem oplistede grunde. I de sager, vi læste, fremgik grunden af klagepunktet tretten gange, og tolv af dem var nr. 4 om særlige omstændigheder. Oveni gælder reaktionsfristen i § 32, stk. 2, hvorefter anmodningen skal fremsættes senest 6 måneder efter, at virksomheden fik kundskab om det forhold, der begrunder ændringen.

Hvordan går det så? Landsskatterettens afgørelsesdatabase rummer 20.527 gældende afgørelser. 190 af dem nævner en foreløbig fastsættelse. Vi hentede alle 190 og læste indledningen på hver enkelt, fordi et fritekst-træf ikke er en optælling: ordet optræder også i sager om renter, modregning og skønsmæssige forhøjelser, hvor den foreløbige fastsættelse blot indgår i sagens forhistorie.

Tilbage stod 65 sager, hvor en virksomhed bad om at få genoptaget et momstilsvar knyttet til en foreløbig fastsættelse.

55 af de 65 fik afslaget stadfæstet. Otte fik genoptagelse eller hjemvisning, og to fik medhold for en del af perioderne. Vi skriver ikke, at 85 procent af alle anmodninger afvises. Basen rummer kun offentliggjorte og gældende afgørelser, og en sag, der er nået til Landsskatteretten, er i forvejen en sag, Skattestyrelsen har sagt nej til én gang. Det, tallene viser, er hvor sjældent den vej ender godt, når den først er slået ind på.

Kan perioden ændres, hvis den passer dårligt?

Ja, men kun nedad og kun på bestemte datoer. § 57, stk. 7, lader en kvartalsafregnende virksomhed anmode om kalendermåneden, og en halvårsafregnende anmode om kvartalet eller kalendermåneden.

Muligheden er værd at kende for klienter med penge til gode. En virksomhed med negativt momstilsvar, typisk fordi den sælger til udlandet eller investerer tungt, får sine penge tilbage dobbelt så ofte på kvartal som på halvår, og seks gange så ofte på månedsafregning. Prisen er tilsvarende flere angivelser.

Stk. 8 sætter to betingelser. Ændringen kan kun ske med virkning fra 1. januar eller 1. juli, og anmodningen skal fremsættes senest 1 måned før. Derefter er virksomheden bundet: den kan ikke inden for de følgende 2 år anmode om en anden afgiftsperiode. Beslutningen holder altså to år, og der er to datoer om året at træffe den til.

Hvad det betyder i praksis

Datoerne kan slås op i en tabel. Den enkelte klients placering kræver noget andet: hvilket bånd leverancerne lå i ved sidste måling, om alle perioder i måleperioden blev angivet rettidigt, og hvornår treårsfristen løber ud for den periode, der blev sprunget over.

De tre forhold har det til fælles, at de kræver hukommelse på tværs af år. Måleperioden i § 57, stk. 6, spænder over to kalenderår. Betingelsen om rettidighed er en historik. Og treårsfristen løber fra en dato, der ligger før det tidspunkt, hvor en foreløbig fastsættelse overhovedet bliver lavet.

Afstanden er stor i praksis. I de 63 af de 65 sager, hvor klagepunktet nævner en periode, er der en median på ni år fra den ældste omtvistede afgiftsperiode til afgørelsen, og 62 af dem ligger over fem år. Det spænd rummer både Skattestyrelsens sagsbehandling og selve klagen, så det måler ikke, hvor længe klienten var om at opdage posten. Men det siger noget om, hvor gamle de perioder er, der ender med at blive dyre. Bogføringen bag angivelsen har sine egne krav til, hvordan registreringer og bilag opbevares, og hvilken periode et bilag hører til, er et spørgsmål med fire forskellige svar afhængigt af, hvilken lov man spørger.

I Attera ligger afregningsperioden på klienten sammen med den frist, der følger af den, så listen over, hvem der skal angive den 1. september, laver sig selv. De samme klientdata bærer i forvejen, om årsrapporten skal revideres eller ej, og hvad der er aftalt om, hvem der laver hvad, hører hjemme i aftalebrevets afgrænsning.

Momsfristen ligger fast længe før den falder, og den er nem at sætte i kalenderen. Den er også den dato, der begynder at tælle ned, i det øjeblik den bliver overskredet.

Kilder. Momsloven, LBK nr. 209 af 27. februar 2024, § 57. Opkrævningsloven, LBK nr. 1040 af 13. september 2024, §§ 2, 4, 7, 10 b og 17. Skatteforvaltningsloven, LBK nr. 1228 af 13. oktober 2025, §§ 31 og 32. Fristkalenderen er efterprøvet mod Skattestyrelsens egne tabeller. Optællingen af afgørelser bygger på Landsskatterettens afgørelsesdatabase. Alt hentet 28. juli 2026.