Acontoskat: du rådgiver i marts om en sats, der kommer i december

Acontoskat er den selskabsskat, et selskab betaler i løbet af indkomståret i stedet for bagefter. Skattestyrelsen opkræver to rater automatisk, den 20. marts og den 20. november, og oven i dem kan selskabet indbetale frivilligt. Den frivillige del er hele rådgivningsopgaven, for det er der, gevinsten og tabet ligger.

Hvad en frivillig indbetaling koster eller giver, afhænger af en procentsats, som Skattestyrelsen først offentliggør den 15. december. Til den tid er begge årets beslutninger for længst truffet. Satsen er til gengæld fastlagt af loven selv: selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8 til 11, definerer den som et regnestykke over to renteserier, som Danmarks Nationalbank udgiver måned for måned. Vi har genberegnet alle fire satser for indkomstårene 2019 til 2025 ud fra de serier. 28 ud af 28 rammer den offentliggjorte sats på decimalen.

Satsen for det år, man står i, kan altså regnes ud, mens beslutningen stadig kan træffes.

Hvornår skal pengene være der?

Den ordinære acontoskat forfalder den 1. marts og den 1. november, og sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Det står i § 29 A, stk. 5. Frivillig acontoskat har efter stk. 6 tre frister: den 20. marts og den 20. november i indkomståret, og den 1. februar i året efter.

Året lukker først længe efter. Restskat forfalder efter § 30, stk. 1, den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, og betaling senest den 20. i den måned er rettidig. Overskydende skat går den anden vej: told- og skatteforvaltningen overfører den til skattekontoen senest to bankdage efter den 20. november samme sted i kalenderen.

To af årets tre frivillige frister ligger før den dag, hvor prisen bliver kendt. Den tredje, den 1. februar, ligger efter, og den er også den dyreste.

Hvor stor er den ordinære rate?

Den ordinære acontoskat udgør efter § 29 A, stk. 2, halvdelen af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat, opkrævet i to lige store rater. To detaljer i samme bestemmelse bliver sjældent nævnt: der opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr., og udgør den ordinære acontoskat under 2.000 kr., opkræves den slet ikke.

Beregningen kigger bagud på tre lukkede år. Den ved intet om, at klienten har solgt sin ejendom i januar, eller at omsætningen er halveret. Raten måler de tre år, der er lukket. Estimatet for det år, selskabet står i, skal laves ved siden af den.

To grupper får ingen ordinær rate. Efter stk. 3 beregnes der ikke ordinær acontoskat for et selskab, der ved den senest foreliggende skatteansættelse indgår i en sambeskatning, medmindre det er administrationsselskabet. Hele koncernens acontoskat opkræves ét sted. Efter stk. 4 kan selskaber, der har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, nøjes med at indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november. Indtil der foreligger ansættelser for tre indkomstår, beregnes raten af de år, der findes.

Et nystiftet selskab med et godt første år betaler altså ingenting automatisk, og et selskab, der lige er trådt ud af en sambeskatning, gør heller ikke. Begge kan stå med hele skatten som restskat, hvis ingen tager stilling.

Hvad koster det at vente?

Skattestyrelsen offentliggør fire satser for hvert indkomstår. To af dem knytter sig til frivillige indbetalinger, én til overskydende skat og én til restskat.

Betaler selskabet frivilligt senest den 20. marts, får det efter § 29 B, stk. 6, 2. pkt., et tillæg godskrevet. Betaler det efter den 20. marts, men senest den 20. november, skal det efter 3. pkt. selv betale et tillæg til statskassen. Samme sats, modsat fortegn. Betaler det i vinduet fra den 21. november til den 1. februar, gælder stk. 7, og satsen er en anden og højere. Betaler det slet ikke, står beløbet tilbage som restskat med et restskattetillæg efter stk. 4.

Tillægget på den tredje rate opkræves kun af den del, der dækker restskat. Giver den frivillige indbetaling overskydende skat, ydes der efter stk. 5, 4. pkt., ingen godtgørelse af den del, og så betales der efter stk. 7, 2. pkt., heller ikke noget tillæg. Den tredje rate kan derfor ikke bruges til at forrente en overbetaling. Den kan kun bruges til at slippe for restskattetillægget.

Satserne er en formel

Ingen af de ti sider, vi målte på Googles første side, nævner de to renter, som satserne bliver regnet ud af. Alle fire er defineret i loven som et regnestykke, og begge input er offentlige.

Godtgørelsesprocenten beregnes efter stk. 8 som den gennemsnitlige indskudsbevisrente i Danmarks Nationalbank fra den 1. januar til den 30. september i indkomståret, plus et fast tillæg på 0,75 procentpoint. Derfra fradrages en andel svarende til selskabsskatteprocenten i § 17, stk. 1, altså 22 procent. Resultatet ganges med 480/360 og afrundes til én decimal. Loftet er 5 procent.

Procenttillægget på første og anden frivillige rate er efter stk. 9 godtgørelsesprocenten ganget med 120/480, altså en fjerdedel af den.

Restskatteprocenten har sin egen rente. Efter stk. 10 beregnes den af et simpelt gennemsnit af Nationalbankens kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne januar til september, med samme fradrag på 22 procent og samme faktor 480/360, hvorefter der lægges 2 procentpoint til. Loftet er 10 procent. Tillægget på den tredje rate er efter stk. 11 restskatteprocenten ganget med 70/360.

Begge renteserier ligger frit tilgængelige i Danmarks Statistiks statistikbank, hvor Nationalbankens tal offentliggøres. Indskudsbevisrenten opgøres dagligt, kassekreditrenten månedligt. Perioden, der tælles med, slutter den 30. september, og den sidste månedsopgørelse kommer i løbet af oktober.

Rammer formlen?

Vi hentede de to serier den 28. juli 2026 og kørte lovens regnestykke igennem for hvert indkomstår, som Skattestyrelsen har offentliggjort satser for. Facit står i Den juridiske vejledning, afsnit C.D.10.4.9.5, der viser alle fire satser for 2014 til 2025.

For indkomstårene 2019 til 2025 rammer beregningen den offentliggjorte sats på decimalen i samtlige 28 tilfælde: syv godtgørelsesprocenter, syv procenttillæg, syv restskatteprocenter og syv fradrag på tredje rate.

Går man længere tilbage, holder det op med at passe. For 2015 til 2018 ligger den beregnede restskatteprocent 2,0 procentpoint over den offentliggjorte, og afvigelsen er det samme tal i alle fire år. De 2 procentpoint blev indsat i § 29 B, stk. 10, 2. pkt., ved lov nr. 270 af 26. marts 2019, hvis egen titel nævner »forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat«, og loven har efter sin § 8, stk. 6, virkning for indkomståret 2019 og senere. Genberegningen fandt altså en lovændring, før vi slog den op.

Lovteksten bærer i øvrigt selv et spor af, hvor længe en vedtaget regel kan ligge uden at blive skrevet ind. Loftet på 5 procent i stk. 8 blev vedtaget ved lov nr. 998 af 30. august 2015, men blev efter note 2 i den gældende lovbekendtgørelse »ved en fejl ikke indarbejdet i tidligere lovbekendtgørelser«. Det kom først med i lovteksten i marts 2025. I mellemtiden nåede godtgørelsen op på 4,4 procent for 2024, altså inden for et halvt procentpoint af et loft, der stod i ændringsloven og ikke i den lovbekendtgørelse, man slår op i.

Hvad tegner 2026 til?

Da vi hentede tallene den 28. juli 2026, forelå kassekreditrenten for januar til juni og indskudsbevisrenten frem til den 27. juli. Det er seks af de ni måneder, der tæller, og for indskudsbevisrentens vedkommende næsten syv.

Med de kendte måneder, og resten af perioden fastholdt på det aktuelle niveau, lander lovens regnestykke sådan her:

Usikkerheden er lille, fordi seks af de ni måneder allerede er låst. Flytter begge renter sig et halvt procentpoint i august og september, ligger restskattetillægget mellem 6,2 og 6,6 procent og godtgørelsen mellem 2,4 og 2,7. Et helt procentpoint flytter kun restskattetillægget til intervallet 6,0 til 6,7.

Til november er de sidste tre måneder offentliggjort, og så er der ingen usikkerhed tilbage. Beslutningen om anden rate kan træffes på den færdige sats seks uger, før Skattestyrelsen offentliggør den.

Når indkomståret ikke følger kalenderen

Forskudt indkomstår optræder ikke med et ord på nogen af de ti sider. Loven nævner det tre steder.

Efter § 29 A, stk. 1, 3. pkt., betales acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Datoerne den 20. marts og den 20. november ligger altså fast i kalenderen, uanset hvornår regnskabsåret begynder. For et selskab med et bagudforskudt indkomstår betyder det, at første rate kan forfalde, længe før året overhovedet er begyndt.

Satserne følger med. Efter § 29 B, stk. 12, 2. pkt., anvendes de procenter, der er beregnet på renteniveauet i det kalenderår, indkomståret træder i stedet for. Og efter § 30, stk. 1, forfalder restskatten den 1. november i kalenderåret efter netop det kalenderår. Hele apparatet hænger på det kalenderår, indkomståret erstatter.

Nedsættelse af raten, og hvad den spærrer for

Forventer selskabet, at indkomstforholdene afviger væsentligt fra det, der ligger til grund for raten, kan det efter § 29 C bede Skattestyrelsen om at nedsætte den ordinære acontoskat. Anmodningen sker i TastSelv Erhverv og skal efter Den juridiske vejledning ske inden betalingsfristen, altså den 20. marts eller den 20. november. Efter fristen kan den kun fremsættes under særlige omstændigheder.

To ting i vejledningen er værd at have med. Raten kan ikke sættes ned til mindre end det, selskabet sandsynligvis skal betale i indkomstskat, og selskabet skal på forlangende kunne dokumentere den lavere forventning. Og en nedsættelse spærrer for det frivillige spor: frivillig acontoskat kan ikke indberettes, hvis den ordinære rate er sat ned, så nedsættelsen skal annulleres først.

Går det den anden vej, og har selskabet betalt for meget, findes der en nødudgang i § 29 D. Kan selskabet sandsynliggøre, at det indbetalte overstiger årets indkomstskat, kan det overskydende under særlige omstændigheder betales tilbage, før skatteansættelsen er foretaget. Loven fastlægger rækkefølgen: tredje rate først, derefter anden, så udbytteskat og til sidst første rate. Der ydes ingen godtgørelse af det, der udbetales den vej.

Beslutningen ligger to steder i kalenderen

Rådgivningen om acontoskat kræver to ting på samme tid: et estimat af årets skattepligtige indkomst, og prisen på at betale skatten tidligt eller sent. Estimatet kommer fra bogføringen, og det er en af de ting, de digitale bogføringskrav gør lettere at lave løbende. Prisen kommer fra en formel, der har været offentlig hele tiden.

Kun 14,8 procent af de danske årsregnskaber for 2025 bærer en revisionspåtegning. For resten er acontoskatten tit det ene sted i året, hvor revisor bliver bedt om et tal med konsekvens, og opgaven bør stå i aftalebrevet med den afgrænsning, den har.

I Attera ligger fristerne den 20. marts, den 20. november og den 1. februar på klienten sammen med årsafslutningen, så spørgsmålet bliver stillet, mens svaret stadig kan bruges.

Regnestykket har stået i loven siden 2015. Det er kun offentliggørelsen, der venter til december.

Kilder. Selskabsskatteloven, LBK nr. 279 af 13. marts 2025, §§ 17, 29 A, 29 B, 29 C, 29 D og 30. De 2 procentpoint i § 29 B, stk. 10, er indsat ved lov nr. 270 af 26. marts 2019, loftet på 5 procent ved lov nr. 998 af 30. august 2015. Satserne for 2014 til 2025 og reglerne om nedsættelse står i Den juridiske vejledning 2026-1, C.D.10.4.9.5 og C.D.10.4.6. Genberegningen bygger på Danmarks Statistiks statistikbank, tabel DNRENTD og DNRUUM, hvor Nationalbankens renteserier offentliggøres. Alt hentet 28. juli 2026.