Selskabsskat er 22 procent af et tal, du selv skal opgøre

Selskabsskat er den indkomstskat, som aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde og foreninger betaler af deres skattepligtige indkomst. Satsen er 22 procent og står i selskabsskattelovens § 17, stk. 1. Det er hele reglen om satsen, og den fylder én sætning.

Skattestyrelsen offentliggør hvert år en liste over alle selskabers skatteoplysninger. Vi hentede den for indkomståret 2024 og talte alle 366.924 selskaber op. 105.253 af dem, 28,7 procent, betalte selskabsskat. 112.639 står helt uden tal, fordi de er datterselskaber i en sambeskatning, og 148.087 gjorde deres indkomst op til nul eller derunder. Blandt de 105.253, der betalte, ramte 85.431 en effektiv sats på præcis 22,0 procent.

Satsen er altså den stabile del af regnestykket. Alt det, der skiller et selskab fra det næste, sidder i det tal, satsen ganges på, og det tal står ingen steder i årsrapporten.

Hvor står satsen, og hvad står der ved siden af?

§ 17, stk. 1, 1. pkt., siger, at selskabsskatten beregnes af den skattepligtige indkomst og udgør 22 pct. Ingen af de ti sider, der lå på første søgeresultatside, da vi målte den, henviser til bestemmelsen. De skriver alle 22 procent. To af dem nævner selskabsskatteloven, ingen af dem paragraffen.

Det har betydning, fordi der står to ting mere i nærheden.

Den første undtagelse står i samme punktum-række som satsen. § 17, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, beskattes med selskabsskatteprocenten med tillæg af 3 procentpoint. Tillægget hedder tillægsselskabsskatten.

Den anden er mere overraskende, fordi den slet ikke rører satsen. § 17 A, stk. 1, siger, at finansielle selskaber betaler en forhøjet indkomstskat, idet selskabernes skattepligtige årsindkomst multipliceres med 26/22. Loven hæver altså skatten ved at hæve indkomsten. En bank regner sin indkomst op efter de almindelige regler, ganger med 26/22 og betaler så 22 procent af det forhøjede tal. Resultatet svarer til 26 procent af den oprindelige indkomst, men de 22 procent står urørt hele vejen. For indkomstår, der begyndte i 2023, var faktoren 25,2/22.

Konstruktionen forklarer noget, der ellers ser forkert ud i tallene. Slår man et pengeinstitut op i skattelisten, står der en skat, der er præcis 22 procent af den skattepligtige indkomst. Forhøjelsen er allerede lagt ind i indkomsten, før satsen bliver brugt.

Er 22 procent så 22 procent?

Skattelisten gør det muligt at måle det i stedet for at gætte. Vi holdt hvert selskabs betalte selskabsskat op mod dets skattepligtige indkomst for indkomståret 2024.

Af de 105.253 selskaber, der betalte, landede 85.431 på præcis 22,0 procent. To selskaber betalte mere, begge 25,00 procent, og begge er i skattelisten registreret under selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt. Det er kulbrinteselskaberne, og dér falder loven og tallene sammen.

7.266 selskaber, 6,9 procent af betalerne, ligger under 21,5 procent. Loven rummer flere nedsættelser, der kan trække tallet ned, blandt andet § 17, stk. 2, om udbytte fra selskaber i udlandet. Hvilken af dem der gælder for det enkelte selskab, kan filen ikke svare på, og vi påstår det ikke. Resten af spredningen mellem 21,5 og 22,0 procent er så små beløb, at den er forenelig med almindelig afrunding.

Tilbage står, at satsen næsten altid er den samme. Så er det grundlaget, der bærer forskellen.

Hvad ganges satsen på?

Her ligger den bestemmelse, der er nem at læse hen over. Selskabsskattelovens § 8, stk. 1, siger, at den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Ikke efter årsregnskabsloven.

Resultatet før skat i årsrapporten er derfor et andet tal end den skattepligtige indkomst, og afstanden mellem dem opstår tre steder. Nogle omkostninger er bogført, men ikke fradragsberettigede, og de forsvinder aldrig igen. Andre poster ender med samme beløb i begge opgørelser, men indregnes på hvert sit tidspunkt, og det er dem, den udskudte skat i balancen er skatten af. Endelig er der de poster, hvor de to regelsæt er uenige om, hvilket år bilaget hører til, og periodiseringen har fire forskellige svar afhængigt af, hvilken lov man spørger.

Dertil kommer en afgrænsning, som ikke er en mellemregning. § 8, stk. 2, holder indtægter og udgifter fra et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet uden for den skattepligtige indkomst. Har klienten et salgskontor i Sverige, indgår resultatet derfra i årsrapporten uden at indgå i det danske beskatningsgrundlag, medmindre koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. Det er en af de større afvigelser, en revisor kan møde, og den sætter ingen post i regnskabet, der gør opmærksom på sig selv.

Ingen af de tre mellemregninger har en linje i årsrapporten. De findes i oplysningsskemaet og i det arbejdspapir, der ligger bag det, og de skal genskabes hvert år, fordi næste års opgørelse bygger videre på dette års.

Hvad gør et underskud fra sidste år?

Et underskud forsvinder ikke. § 12, stk. 1, giver adgang til at fradrage det i de følgende indkomstår, og stk. 3 lader resten stå og vente. Men fradraget er ikke frit ovenfor en grænse.

§ 12, stk. 2, deler årets indkomst i to. Underskud fra tidligere år kan fradrages fuldt ud i den del, der ikke overstiger et grundbeløb på 15,9 mio. kr. i 2010-niveau, og af det, der ligger derover, kan højst 60 procent dækkes. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør 21.830.700 kr. for 2026 mod 20.829.000 kr. for 2025.

Konsekvensen kommer bag på klienten oftere end på revisor. Et selskab med et fremført underskud på 55 mio. kr. og en indkomst på 40 mio. kr. i år betaler alligevel skat, fordi kun de første 21.830.700 kr. plus 60 procent af resten kan dækkes.

I skattelisten for 2024 trak 64.545 selskaber på et fremført underskud, i alt 65,9 mia. kr. 32.580 af dem endte på præcis 0 kr. i skattepligtig indkomst, altså et overskud, som et gammelt underskud spiste præcis op. Og 25.732 selskaber brugte et fremført underskud og betalte skat alligevel.

Hvorfor står der ingenting på datterselskabet?

Slår man et datterselskab op i skattelisten, står felterne for skattepligtig indkomst, underskud og selskabsskat tomme. Det gælder alle 112.639 datterselskaber i filen, uden en eneste undtagelse.

Forklaringen er selskabsskattelovens § 31, stk. 1: koncernforbundne selskaber og foreninger skal sambeskattes. Der står skal. National sambeskatning er ikke et valg, koncernen træffer, og der findes ingen blanket til at fravælge den.

Efter § 31, stk. 2, opgøres én sambeskatningsindkomst, der er summen af de enkelte selskabers indkomst, og et selskabs underskud modregnes i de andres overskud efter en fast rækkefølge. Administrationsselskabet afregner det hele. Derfor har datterselskabet ingen egen skat at vise frem, og derfor er skattelisten tavs om det.

§ 31, stk. 3, føjer noget til, som er nemt at overse: § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Grundbeløbet på 21.830.700 kr. gælder altså for hele koncernen under ét. Fem søsterselskaber deler ét grundbeløb, og begrænsningen fordeles forholdsmæssigt mellem deres fremførselsberettigede underskud.

Hvem der er administrationsselskab, bestemmer koncernen heller ikke selv. § 31, stk. 6, udpeger det øverste danske moderselskab, og findes der ikke et, udpeges et af de sideordnede søsterselskaber. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat, og det gælder også restskat, tillæg og renter. Skifter det øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt, og rettigheder og forpligtelser følger med over.

Hæftelsen følger den samme linje. Efter samme bestemmelse hæfter administrationsselskabet og de sambeskattede selskaber, der er helejede af det ultimative moderselskab, solidarisk for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten, der falder på det enkelte selskabs indkomst. Er der forgæves forsøgt udlæg dér, kan kravet gøres gældende mod de øvrige selskaber i sambeskatningen, dog højst op til den ejerandel, moderselskabet har i dem. En skatterestance i ét datterselskab kan derfor ende hos søsterselskaberne.

Endelig er der en regel, som fanger revisor midt i et regnskabsår. Efter § 31, stk. 5, medregnes kun indkomsten fra den del af året, hvor koncernforbindelsen har bestået, og på det tidspunkt, hvor forbindelsen etableres eller ophører, skal der laves en indkomstopgørelse, som om perioden udgør et helt indkomstår. Skattemæssige afskrivninger skæres forholdsmæssigt ned efter periodens længde. Købes eller sælges et selskab den 1. juli, skal der altså foreligge en delårsopgørelse pr. den dato, og de skattemæssige værdier fra den opgørelse er dem, resten af året bygger videre på.

Sambeskatningen dækker en større del af listen end nogen anden enkelt gruppe. De 112.639 datterselskaber fordeler sig på 64.064 administrationsselskaber, hvoraf 64.052 selv står i filen. Tilsammen er 176.691 selskaber, 48,2 procent af hele listen, del af en sambeskatning. Konstruktionerne er overvejende små: 43.141 af administrationsselskaberne har præcis ét datterselskab, mens den største sambeskatning i landet samler 139 datterselskaber under ét.

Hvem betaler regningen?

De 105.253 betalende selskaber betalte tilsammen 112,4 mia. kr. i selskabsskat for indkomståret 2024. Beløbet er ujævnt fordelt.

De ti største betalere står for 37,0 procent af provenuet. De hundrede største for 54,4 procent, og de tusind største for 71,5 procent. I den anden ende betaler 46.364 selskaber, 44,1 procent af alle betalere, under 50.000 kr. Medianen blandt betalerne er 67.012 kr.

For en revisor med små og mellemstore klienter siger fordelingen noget nyttigt om, hvor arbejdet ligger. Beløbet er beskedent nede i den ende af fordelingen, hvor en almindelig klientportefølje ligger, mens arbejdet med at nå frem til grundlaget er nogenlunde det samme uanset størrelsen. Det er de samme afskrivningssaldi, de samme ikke-fradragsberettigede omkostninger og den samme afstemning af fremførte underskud, hvad enten resultatet giver 30.000 kr. eller 3 mio. kr. i skat.

Hvornår skal pengene betales?

Selskabsskatten betales som udgangspunkt, mens indkomståret løber. § 29 A, stk. 1, forpligter selskabet til at betale indkomstårets forventede indkomstskat undervejs, og stk. 2 sætter den ordinære acontoskat til 50 procent af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat, opkrævet i to lige store rater.

To detaljer i samme stykke rammer de mindste selskaber. Der opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr., og udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den slet ikke. Et selskab, hvis skat de seneste tre år i gennemsnit har ligget under cirka 4.000 kr., får derfor ingen ordinær rate at forholde sig til.

Oven i de to rater kan selskabet indbetale frivilligt, og prisen for at gøre det for sent eller for tidligt følger en sats, Skattestyrelsen først offentliggør den 15. december. For et nystiftet selskab uden tre års historik findes der ingen ordinær rate at regne ud fra, og så er den frivillige indbetaling hele beslutningen.

Hvad det betyder i praksis

Satsen tager et opslag. Grundlaget er en opgørelse, der bygger på oplysninger, som ikke findes i saldobalancen: skattemæssige afskrivningssaldi, fremførte underskud fra tidligere år, hvilke omkostninger der er fradragsberettigede, og for koncerner hvilke selskaber der er med i sambeskatningen på hvilke datoer.

Ingen udefra ser normalt efter, om regnestykket holder. Kun 14,8 procent af de danske årsrapporter for 2025 bærer en revisionspåtegning, og oplysningsskemaet er i sig selv ikke omfattet af nogen erklæring. Hvem der opgør den skattepligtige indkomst, og om revisor lægger klientens egne tal til grund, hører derfor til aftalebrevets afgrænsning, hvor det kan skrives ned, mens opgaven bliver aftalt.

I Attera ligger de skattemæssige saldi og de fremførte underskud på klienten fra år til år, sammen med de forudsætninger, årets opgørelse hvilede på. Så skal grundlaget ikke bygges op forfra, næste gang oplysningsskemaet skal laves, og en sambeskattet klient bærer selv oplysningen om, hvilket administrationsselskab tallene ender hos.

De 22 procent er den del af selskabsskatten, der aldrig skal regnes ud. Resten skal genskabes hvert år, og for 148.800 af de 254.285 selskaber, der selv afregner, ender opgørelsen med, at der ikke bliver noget at betale.

Kilder. Selskabsskatteloven, LBK nr. 279 af 13. marts 2025, §§ 8, 12, 17, 17 A, 29 A og 31. Grundbeløbet efter § 12, stk. 2, er reguleret efter personskattelovens § 20 og står i Skatteministeriets satsoversigt. Optællingen bygger på Skattestyrelsens skatteliste for indkomståret 2024, som rummer alle 366.924 selskaber. Andelen med revisionspåtegning er målt i Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution. Alt hentet 28. juli 2026.