Udskudt skat mangler i to ud af tre balancer, og loven kræver ingen forklaring

Udskudt skat er skatten af de midlertidige forskelle mellem et aktivs regnskabsmæssige værdi og dets skattemæssige værdi, altså den del af skatten, der er optjent, men endnu ikke forfalden. I årsregnskabsloven har den ikke sit eget kapitel. Den står som fire ord inde i § 47 om hensatte forpligtelser, og resten skal læses ud af, hvor de fire ord er placeret.

Vi hentede balancen i 4.652 tilfældigt udvalgte årsrapporter for regnskabsår, der sluttede 31. december 2025. 18,3 procent har en hensættelse til udskudt skat, 15,9 procent har et udskudt skatteaktiv, og 66,0 procent har ingen af delene. Blandt mikrovirksomhederne er den sidste andel 86,8 procent.

Hvor står reglen om udskudt skat?

§ 47, stk. 1, handler om forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, og bestemmer, at de skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Så kommer sætningen, der placerer den udskudte skat: herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser.

Placeringen gør den udskudte skat til en forpligtelse på linje med en garanti, og de to deler præmis: beløbet og tidspunktet er begge usikre, og det er derfor, posten hedder hensat.

Aktivet nævner loven derimod ikke ved navn. Et udskudt skatteaktiv indregnes efter den almindelige regel i § 33, stk. 1, om at et aktiv skal indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Ordet sandsynligt bærer hele vurderingen: om der kommer skattepligtig indkomst nok i de kommende år til, at underskuddet eller den negative forskel bliver til penge.

Ordet skatteaktiv står to steder i loven. Det ene er § 88 a, hvor klasse C skal oplyse om de særlige forudsætninger bag indregning og måling. Det andet er § 33, stk. 3, og der står det for at tage aktivet ud af balancen igen. Vi vender tilbage til den bestemmelse til sidst.

Hvordan bliver forskellen til et beløb?

Metoden tager udgangspunkt i balancen: man stiller den regnskabsmæssige værdi af hver post op mod den skattemæssige og ganger forskellen med skatteprocenten. Selskabsskatten er 22 procent efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Et driftsmiddel viser mekanikken, fordi de to regelsæt sjældent afskriver ens. Regnskabet afskriver over den forventede brugstid. Skatteopgørelsen afskriver på en samlet saldo med højst 25 procent om året efter afskrivningslovens § 5, stk. 3.

Forskellen kaldes midlertidig, fordi den lukker sig selv. Skriver skatteopgørelsen hurtigere af end regnskabet i de første år, skriver den langsommere af i de sidste, og over aktivets levetid går de to kurver i nul. Hensættelsen er derfor ikke en gæld, nogen kommer og opkræver på en bestemt dato. Den er en oplysning om, at en del af det resultat, der allerede er indregnet, vil blive beskattet senere.

Der kan gå mange år, før forskellen lukker sig, og loven har taget stilling til, hvad det betyder for beløbet. § 47, stk. 2, siger, at hensatte forpligtelser, som ikke vedrører indkomstskatter, kan måles til kapitalværdi. Modsætningsvis kan hensættelsen til udskudt skat ikke tilbagediskonteres, uanset hvor mange år der er til, at forskellen lukker sig. Den skal stå til fuldt beløb. Det er et af de få steder i loven, hvor den udskudte skat optræder ved at blive undtaget fra noget.

Forskelle opstår også andre steder end på driftsmidler. Goodwill afskrives skattemæssigt med indtil en syvendedel om året efter afskrivningslovens § 40, mens regnskabet afskriver over brugstiden og efter § 53, stk. 2, skal begrunde den periode, det har valgt. Vælger man ti år i regnskabet, løber de to takter fra hinanden i syv år og mødes derefter. Den anden vej opstår forskellen af fremførbare skattemæssige underskud, hvor skatteopgørelsen bærer et beløb, regnskabet ikke kender, og det er dér, det udskudte skatteaktiv kommer fra.

Der findes en tilsvarende regel for den udskudte skat på opskrivninger, og den ligger et sted, hvor man ikke leder efter skat. Opskriver en virksomhed et anlægsaktiv efter § 41, stk. 1, skal reserven for opskrivning efter § 41, stk. 3, nr. 3, opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes. Skatten af opskrivningen rammer altså egenkapitalen direkte og passerer aldrig resultatopgørelsen. Bogfører man den som en omkostning, bliver årets resultat forkert, uden at balancen nødvendigvis afslører det.

Hvem skal forklare den udskudte skat?

Pligten til at have posten er den samme for alle. Pligten til at redegøre for den falder væk to gange på vejen ned gennem størrelserne.

En virksomhed i regnskabsklasse B skal efter § 53, stk. 2, redegøre for indregningsmetoder og målegrundlag for de relevante poster, og har virksomheden en udskudt skat, er posten relevant. Mikrovirksomheder er undtaget fra netop den oplysning efter § 22 b, nr. 1. Grænsen for mikro er to af tre tal: en balancesum på 3.500.000 kr., en nettoomsætning på 7 mio. kr. og 10 heltidsbeskæftigede, jf. § 22 a, stk. 1. Det er de samme kriterier, der ligger under de tre tal, der afgør regnskabsklassen.

Bevægelsesnoten er klasse C og opefter. § 93 a kræver, at der oplyses om den udskudte skats beløb ved forrige regnskabsårs slutning, det beløb der er indregnet i resultatopgørelsen, det der er indregnet direkte på egenkapitalen, og beløbet på balancetidspunktet. § 88 a lægger oveni, at de særlige forudsætninger bag indregning og måling af skatteaktiver skal oplyses. Begge står i lovens afsnit om klasse C, som efter § 78, stk. 3, omfatter §§ 80 til 101. Klasse B er nævnt i § 22, stk. 1, med §§ 23 til 77, og de to noter ligger uden for det spænd.

Regnestykket bag posten er det samme arbejde i en virksomhed med tolv ansatte som i en med tolv hundrede. Forskellen ligger i, om nogen udefra kan se, hvordan man kom frem til tallet.

Hvor mange balancer har posten?

Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution rummer alle offentliggjorte årsrapporter som XBRL, altså med hver balancepost tagget for sig. For regnskabsår, der sluttede 31. december 2025, lå der 262.092 offentliggørelser, hvoraf 260.472 havde en XBRL-fil. Vi trak 4.652 af dem tilfældigt og læste tre ting i hver: hensættelsen til udskudt skat, det udskudte skatteaktiv og virksomhedens egen angivelse af regnskabsklasse og erklæringstype.

Andelen er ikke en fejlprocent. En virksomhed uden midlertidige forskelle skal ikke have nogen post, og mange små selskaber har reelt ingen forskelle: de lejer frem for at eje, de afskriver ens i begge opgørelser, eller de enkelte forskelle går ud mod hinanden. Hertil kommer, at § 24, stk. 2, kun kræver poster uden beløb medtaget, hvis året før havde et. En tom linje er altså udeladt efter reglen.

Hældningen siger mere end niveauet. Blandt mikrovirksomhederne har 4,4 procent en hensættelse. I klasse B er det 19,0 procent, i klasse C 45,3 procent.

Beløbene er beskedne, dér hvor posten findes. Medianhensættelsen er 102.795 kr., og 40,7 procent af hensættelserne ligger under 50.000 kr. Den post, loven forbyder at tilbagediskontere, står altså i halvdelen af de balancer, der har den, til under 102.795 kr.

Kun 0,2 procent af regnskaberne har både en hensættelse og et skatteaktiv. Balanceskemaet i bilag 2 har ellers en linje til hver: hensættelsen ligger under hensatte forpligtelser, aktivet under tilgodehavender. At de to næsten aldrig optræder sammen, passer med, at siderne gøres op under ét og præsenteres med saldoen. Det står over for § 13, stk. 1, nr. 8, som kræver, at hvert forhold indregnes og måles for sig, og at de enkelte forhold ikke modregnes med hinanden. Optællingen viser, hvor udbredt sammendragningen er. Hvordan de to ting skal forliges i det enkelte regnskab, kan den ikke svare på.

Hænger posten sammen med, hvem der lavede regnskabet?

Årsrapporten angiver selv, hvilken form for revisorbistand der ligger bag. Holder man den oplysning op mod balancen, tegner der sig igen en hældning.

De to erklæringer, der giver sikkerhed, lander samme sted. Revisionspåtegning 29,4 procent, udvidet gennemgang 28,7 procent, og forskellen mellem dem er mindre end usikkerheden på tallene. Assistance ligger på 17,9 procent, og de regnskaber, der angiver ingen bistand, på 6,4 procent. Skellet går altså ved, om der overhovedet er afgivet en erklæring med sikkerhed. Graden af sikkerhed inden for den gruppe flytter tilsyneladende ikke tallet.

Grupperne består dog ikke af de samme virksomheder. Medianbalancesummen falder fra 20,8 mio. kr. i revisionsgruppen til 0,3 mio. kr. hos dem uden bistand, og en mindre balance rummer færre anlægsaktiver og dermed færre midlertidige forskelle. Begrænser man optællingen til regnskabsklasse B, står hældningen stadig, og så gør størrelsesforskellen det også: her spænder medianbalancesummen fra 16,2 mio. kr. til 0,3 mio. kr. Optællingen kan vise, at posten optræder forskelligt fra gruppe til gruppe. Den kan ikke skille størrelsen fra erklæringstypen.

Kun 14,8 procent af de danske årsrapporter for 2025 bærer en revisionspåtegning. For resten er den udskudte skat en post, ingen udefra har set på, i et regnskab, hvor loven ikke kræver, at den forklares. Ved en assistanceopgave hører det til aftalebrevets afgrænsning, om revisor har opgjort den udskudte skat eller har lagt klientens egne tal til grund.

Den ene udskudte skat, der ikke må stå der

Reglen om, at forpligtelsen altid skal med, har fået én undtagelse, og den kom ind i årsregnskabsloven gennem en skattelov. Lov nr. 1535 af 12. december 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder indsatte § 33, stk. 3, og § 47, stk. 3, med virkning fra 31. december 2023.

Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, der vedrører ekstraskatter efter minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, skal holdes ude af balancen. Tærsklen står i minimumsbeskatningslovens § 1. Loven rammer koncernenheder i Danmark, hvis koncernen i mindst to af de fire foregående regnskabsår har haft en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro ifølge det konsoliderede regnskab. Det er en lille gruppe, og en revisor med små og mellemstore klienter møder den ikke. Undtagelsen vender alligevel den sædvanlige logik om: her er en midlertidig forskel, hvor det korrekte er at lade være.

Den vender også pligten om. Hvor § 93 a, stk. 1, ellers beder om fire beløb, beder stk. 2 om noget andet: en oplysning om, at undtagelsen er brugt, og et tal for den ekstraskat, der faktisk er betalt. Balancen bliver tavs, og noten overtager.

Hvad det betyder i praksis

Den udskudte skat opgøres sidst i årsafslutningen, når de øvrige poster ligger fast, og den bygger på oplysninger, der ikke findes i saldobalancen: anlægskartotekets skattemæssige saldi, fremførbare underskud, opskrivninger og hensigten med de aktiver, forskellen knytter sig til. Anlægskartoteket fører ofte kun den regnskabsmæssige værdi, og de fremførbare underskud står i årsopgørelsen.

Det er også dem, der skal genfindes næste år. Bevægelsesnoten efter § 93 a er en primo/ultimo-afstemning, og skal den kunne laves, skal sidste års opgørelse kunne genskabes med sine forudsætninger. I klasse B, hvor noten ikke kræves, er der ingen mekanisme, der tvinger den dokumentation frem, og så bliver den næste års problem.

Det samme gælder den vej, tallet kommer ind i regnskabet. En del af det, der ender som en midlertidig forskel, opstår af, at regnskabet og skatteopgørelsen periodiserer forskelligt, og at forskellen først bliver synlig, når begge opgørelser er lavet. Estimatet af årets skat, der ligger til grund for beslutningen om frivillig acontoskat, hviler på det samme grundlag.

I Attera ligger de skattemæssige værdier på klienten ved siden af de regnskabsmæssige, og forudsætningerne bag årets opgørelse bliver gemt sammen med tallet. Så står de der, når noten skal laves året efter, og når nogen spørger, hvorfor posten voksede.

I to ud af tre balancer står posten slet ikke. Vurderingen af, om klienten har en midlertidig forskel, skal alligevel foretages hvert år, og i klasse B findes der ingen note, der bagefter viser, hvad man nåede frem til.

Kilder. Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026, §§ 22, 22 a, 22 b, 24, 33, 41, 47, 53, 78, 88 a og 93 a. Undtagelsen for ekstraskat er indsat ved lov nr. 1535 af 12. december 2023. Skatteprocenten står i selskabsskatteloven, LBK nr. 279 af 13. marts 2025, § 17, og saldoafskrivningen i afskrivningsloven, LBK nr. 1222 af 17. oktober 2025, § 5. Optællingen bygger på Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution. Alt hentet 28. juli 2026.