Skattefri aktieombytning uden tilladelse: sælger I inden for tre år, er tilladelsen den eneste vej tilbage

En skattefri aktieombytning er den transaktion, hvor en aktionær afleverer sine aktier i driftsselskabet og får aktier i et holdingselskab igen, uden at avancen beskattes med det samme. Hjemlen er aktieavancebeskatningslovens § 36, som fylder syv stykker i LBK nr. 1098 af 27.08.2025.

De syv stykker rummer to veje til det samme resultat. Den ene kræver en tilladelse fra Skattestyrelsen, som gives på forhånd. Den anden er åben uden tilladelse, mod tre betingelser, som gælder af sig selv, og hvor den ene løber i tre år efter, at handlen er gennemført.

Vi hentede alle 136 gældende afgørelser fra Landsskatteretten, der nævner en aktieombytning, og læste de 41, hvor ordet står i rettens eget afsnit, eller hvor paragraffen står et sted i teksten. 13 af dem afgør noget om § 36. Ordet »holdingkrav« står i 2 af basens 20.586 afgørelser, og i 1 af dem står det i rettens egen begrundelse.

De fire krav, begge spor deler

Uanset hvilket spor I vælger, skal fire ting holde.

Selskaberne skal være omfattet af selskabsbegrebet i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF eller svare til danske aktie- og anpartsselskaber uden for EU, jf. stk. 1. Er et af dem transparent ved dansk beskatning, falder hele bestemmelsen bort, jf. stk. 1, sidste punktum.

Det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, jf. stk. 2. Kravet er formuleret på stemmer, og det bider i selskaber med A- og B-aktier: en post på halvdelen af kapitalen uden stemmeflertal er for lidt, mens en mindre post med den tunge stemmeret kan være nok.

Ombytningen skal gennemføres inden for 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag, jf. stk. 4. Skattestyrelsen kan forlænge fristen.

Og ombytningen kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. stk. 4, sidste punktum. Det er den detalje, journalnummer 13-0004024 af 01.04.2015 endte på: rådgiveren havde skrevet de selskabsretlige dokumenter ud fra en forudsætning om tilbagevirkende kraft, og da den ikke findes, blev et udbytte udloddet tre dage før stiftelsen af holdingselskabet anset for tilgået anpartshaverne personligt.

Selve virkningen af en gennemført ombytning står i fusionsskatteloven. § 11 giver succession: vederlagsaktierne behandles, som var de erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede. § 9 gør en kontant udligningssum til udbytte, når aktionæren eller nærtstående efter omstruktureringen fortsat ejer aktier i et af selskaberne.

Hvad afgør Landsskatteretten i praksis?

Basen rummer 20.586 gældende afgørelser. En union af otte søgeord gav 136 dokumenter, som alle blev hentet uden fejl, og 134 af dem nævner en ombytning. 13 af de 136 afgør noget om § 36. I de øvrige 123 står ombytningen som selskabets forhistorie, fordi holdingselskabet blev stiftet på den måde engang.

Vi skar derfor med rettens eget afsnit. 36 dokumenter har ordet inde i »Landsskatterettens begrundelse«, og 18 forankrer § 36 et sted i teksten. Unionen af de to sæt er 41 dokumenter, og alle 41 er læst i hånden.

Håndlæsningen gav fire bunker. 17 har ombytningen som ren baggrund. 6 er falske træf. 5 er afledte, hvor ombytningen er forudsætningen, mens afgørelsen falder på en anden bestemmelse. Tilbage står de 13.

De 6 falske træf er værd at kende, hvis I selv søger i basen. Fire af dem stammer fra citater: to afgørelser gengiver en anden sags præmisser, og to gengiver Skattestyrelsens henvisning til en tidligere kendelse. Én handler om ombytning af kommanditanparter, hvor ordet betyder noget andet. Og én er en skabelon: skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, indeholder i sin egen ordlyd frasen »skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt.«, så enhver sag, der citerer fristreglen, får en korrekt formet henvisning til § 36 uden at handle om aktieombytning.

De 13 fordeler sig sådan: 6 om tilladelsen, 3 om betingelserne, og 4 om virkningen af en ombytning, der allerede er gennemført. De seks om tilladelsen ligger næsten alle i samme år.

Tilladelsessagerne holdt op i 2010

Fire af de seks tilladelsessager er afgjort i 2009 og den femte den 06.01.2010. Alle fem stadfæster et afslag, og alle fem handler om det samme: om ombytningen var båret af forsvarlige forretningsmæssige årsager, eller om hovedformålet var at undgå aktieavancebeskatning.

Derefter er der stille i femten år. Den sjette tilladelsessag er afgjort den 24.03.2025.

Der er en mekanisme bag hullet, og den forklarer også, hvorfor praksis er så tynd på det objektive spor. Et afslag på en tilladelse er en afgørelse, og en afgørelse kan påklages. Det objektive spor producerer ingen afgørelse: brister betingelsen, bliver ombytningen skattepligtig af sig selv, jf. stk. 6, 3. pkt., og der er ingenting at klage over, før Skattestyrelsen ændrer ansættelsen.

Det er også derfor, tallet på holdingkravet ser ud, som det gør. Ordet står i 2 af basens 20.586 afgørelser. I den ene, journalnummer 13-0004024, står det i spørgerens eget spørgsmål til et bindende svar, og Landsskatteretten nåede aldrig at besvare netop det spørgsmål. I den anden står det i rettens egen begrundelse, og det er sagen fra 2025.

De tre sager om betingelserne rammer andre dele af bestemmelsen. Én af dem er værd at kende, fordi den er den eneste af de 13, hvor værdiansættelsen afgør udfaldet. I journalnummer 08-03320 af 07.05.2009 havde selskabet opgjort de ombyttede aktier til 5.495.183 USD, og Landsskatteretten kunne ikke lægge tallet til grund: opgørelsen tog ikke udgangspunkt i det seneste årsregnskab, og den korrigerede for en andel af færdigvarelageret uden at tage højde for goodwill. Uden en handelsværdi, der holder, er det objektive spor lukket. De to øvrige handler om selskabsdefinitionen og om forbuddet mod tilbagevirkende kraft.

Sagen fra 2025 er et sporskifte

Journalnummer 21-0097130 af 24.03.2025 er den eneste sag i basen, hvor Landsskatteretten tager stilling til et sporskifte, altså en ansøgning om tilladelse til en ombytning, der allerede er gennemført i det objektive spor.

To partnere gennemførte den 06.12.2017 en anpartsombytning efterfulgt af en ophørsspaltning i det objektive spor. Karensperioden løb dermed til den 06.12.2020. Den ene solgte sine anparter den 01.09.2020, altså to år og ni måneder inde, og ombytningen blev som udgangspunkt skattepligtig.

Landsskatteretten skriver selv, hvad mulighederne så er: »Der er ikke ved skattefri omstrukturering efter de objektive regler en dispensationsmulighed, men der kan søges om tilladelse til skattefri omstrukturering efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1«. Skattestyrelsen afslog den ansøgning den 03.08.2021. Landsskatteretten ændrede afgørelsen og gav tilladelsen.

Begrundelsen er brugbar, fordi den er konkret. Retten vurderer de forretningsmæssige årsager på ombytningstidspunktet, og målestokken er selskabets forhold: »Vurderingen af de forretningsmæssige årsager foretages på ombytningstidspunktet og tager udgangspunkt i selskabets forhold og ikke i personaktionærens privatøkonomiske interesser«. Uenighed om udbyttepolitik tæller alligevel med, fordi en strukturmæssig løsning på den uenighed er i selskabets driftsmæssige interesse. En planlagt udvidelse af forretningen tæller med, når den kan konkretiseres, og her lå der en udvælgelsesproces om et bestemt lokale i anden halvdel af 2017.

Salget skal også være forretningsmæssigt begrundet. Retten lægger vægt på, at der gik to år og ni måneder, hvilket ikke er i umiddelbar forlængelse af omstruktureringen, og at salget kom i tæt tidsmæssig tilknytning til en uforudset hændelse i sælgerens privatliv.

Det, der ligger på revisors bord

To pligter i stk. 7 er dem, en revisor møder i praksis, og de er lette at overse, fordi ingen af dem ligner et skema.

Den første falder én gang. Senest samtidig med oplysningsskemaet for det indkomstår, hvor ombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab oplyse Skattestyrelsen om, at det har deltaget i en ombytning efter stk. 6. Pligten ligger altså på holdingselskabet.

Den anden har en frist på 1 måned. Afstår det erhvervende selskab »aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt.«, skal Skattestyrelsen have besked senest en måned efter afståelsen. Ordlyden peger på aktierne, altså posten i det erhvervede selskab, og den nævner ingen undtagelse for de afståelser, stk. 6, 4. pkt., holder skattefri.

Til sidst er der selve valget af skattefrihed. To parallelle afgørelser fra foråret 2018, journalnumrene 17-0837367 og 17-0988425, angår aktionærer i et pengeinstitut, hvor der var givet tilladelse til en ombytning. Landsskatteretten henviser til SKM2017.734.LSR og fastslår, at aktionærerne ved at forholde sig passive over for årsopgørelsen for 2015 ikke kan anses for at have valgt at benytte tilladelsen. Ansættelsen var dermed foretaget under en urigtig forudsætning, og Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage, så ombytningen blev skattepligtig. Retten gengiver i samme afsnit overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44 om små beholdninger af børsnoterede aktier erhvervet før 2006. Skattefriheden efter § 36 er altså en mulighed, som skal vælges aktivt i oplysningerne.

Dertil kommer en frist, der ligger uden for aktieavancebeskatningsloven. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, i LBK nr. 1228 af 13.10.2025 forlænger den ordinære ansættelsesfrist til det 6. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige, der er omfattet af netop § 36, stk. 6, 3. pkt. Vælger I det objektive spor, får Skattestyrelsen altså to år mere end normalt til at tage ombytningen op.

Endelig er der selskabsretten. Holdingselskabet stiftes ved indskud af aktierne, og selskabslovens §§ 36 og 37 kræver en vurderingsberetning, som kun en godkendt revisor kan udarbejde, når stifterne selv udpeger vurderingsmanden. Bliver holdingselskabet moderselskab i en koncern, følger spørgsmålet om koncernregnskab med, og størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens § 110 afgør, om der skal aflægges et. Selskabets første regnskabsår må afvige fra 12 måneder og højst være 18, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, og samme 18 måneder gælder efter stk. 3, når datterselskabets regnskabsår skal lægges om, fordi koncernforholdet netop er opstået.

Hvad side 1 ikke fortæller

Vi målte tre forespørgsler på Startpage den 05.08.2026 og hentede alle 15 unikke sider. Fem er myndighedssider. Af de ti øvrige kunne ni hentes, og de er probet både på hentet HTML og på den tekst, en browser faktisk viser.

Seks af de ni indeholder ikke ét eneste paragraftegn. Det gælder også en indsigtsartikel fra et af de store revisionshuse. Ingen af de ni angiver lovbekendtgørelsen, og kun én gengiver oplysningspligten, og det er et universitetsspeciale, som gengiver den i den ophævede § 36 A.

Specialet er afleveret den 17.03.2009 og handler i vidt omfang om § 36 A, som blev ophævet ved lov nr. 525 af 12.06.2009 § 1, nr. 51, knap tre måneder senere. Det ligger som nr. 9 på hovedsøgeordet.

Nummer 2 og 3 er heller ikke friske. Den ene er en spejling af Den juridiske vejledning i udgaven 2017-1. Den nævner ikke ligningslovens § 3 og henviser ikke til en eneste afgørelse fra 2018 eller senere, mens den gældende udgave af samme afsnit gør begge dele. Den anden er en advokatside, der skriver, at »det eksisterende selskab skal eje mindst 50 % af aktierne i det erhvervede selskab«. Stk. 2 kræver noget andet: at det erhvervende selskab opnår flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab.

At oplysningspligten mangler overalt, har en forklaring. Den juridiske vejledning behandler den i sit eget afsnit, C.D.7.4.2, og det afsnit ligger et klik væk fra det, der rangerer. Skal I bruge reglen, er det den underside, I skal have fat i.

Reglerne er til gengæld stabile. § 36 har ordret samme tekst i LBK nr. 172 af 29.01.2021 og i den gældende LBK nr. 1098 af 27.08.2025, og de to ændringslove, der står uden for lovbekendtgørelsen, rører den ikke. Går man tilbage til LBK nr. 1148 af 29.08.2016, er der tre forskelle, og ingen af dem flytter en betingelse. To følger opsplitningen af § 19 om investeringsselskaber, jf. lov nr. 84 af 30.01.2019 § 1, nr. 28 og 29. Den tredje er sproglig: lov nr. 1555 af 19.12.2017 § 1, nr. 8, skiftede »indgivelsen af selvangivelsen« ud med »afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.

Tre ting at gøre inden ombytningen

Vælg sporet ud fra, hvad der skal ske bagefter. Ved et forestående generationsskifte eller et salg inden for de næste tre år giver tilladelsessporet forudsigelighed, fordi vurderingen sker på forhånd. Er der ingen konkrete planer, sparer det objektive spor både tid og en sagsbehandling.

Skriv begrundelsen ned på ombytningstidspunktet, uanset spor. Det er det tidspunkt, retten vurderer efter, også i en ansøgning der kommer år senere, og udvælgelsesprocessen om et lokale i 2017 kunne bruges i 2025, fordi den fandtes på papir.

Og sæt to datoer i kalenderen: oplysningsskemaet for ombytningsåret og den treårsdag, hvor karensperioden udløber. Kombinationen af en skattefri virksomhedsomdannelse og en efterfølgende ombytning går igen i flere af de 136 afgørelser, og den ene sag, hvor karensperioden faktisk blev brudt, endte med en tilladelse. Den gjorde det, fordi begrundelsen fra december 2017 stadig kunne lægges frem fire år senere.

Kilder. Aktieavancebeskatningsloven, LBK nr. 1098 af 27.08.2025 § 36, og LBK nr. 172 af 29.01.2021, ændret ved lov nr. 525 af 12.06.2009, lov nr. 1555 af 19.12.2017 og lov nr. 84 af 30.01.2019. Fusionsskatteloven, LBK nr. 447 af 07.05.2025 §§ 9 og 11. Skatteforvaltningsloven, LBK nr. 1228 af 13.10.2025 § 26. Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20.03.2025 §§ 36 og 37. Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23.03.2026 § 15. Optællingen: 136 af de 20.586 gældende afgørelser i Landsskatterettens afgørelsesdatabase, hentet 05.08.2026. Metode i docs/seo-briefs.md §40.