Ved et generationsskifte kan I nu kræve, at afgiften regnes af regnskabet

Generationsskifte er en overdragelse af virksomheden til næste generation, hvor skatten på avancen kan udskydes ved succession, og hvor afgiften kan sættes ned, når modtageren er i den nære familie. Lov nr. 369 af 9. april 2025 skrev begge dele om. Satsen faldt til 10 procent, og parterne fik for første gang et retskrav på en værdi, der regnes ud af regnskabet.

Det sidste flytter arbejdet ind på revisors bord. Hvor afgiftsgrundlaget før byggede på en handelsværdi, som Skattestyrelsen kunne ændre inden for seks måneder, er det nu en formel, og formlen henter sine tal i den bogførte egenkapital og i de fem seneste årsregnskaber.

Vi hentede alle afgørelser fra Landsskatteretten, der bærer en af successionsbestemmelserne, og læste efter, hvad retten selv hænger sagen op på. I 38 afgørelser forankrer retten en successionsbestemmelse i sin egen begrundelse, og i 26 af dem handler striden om passivposten. Pengetankreglen, som fem af de fjorten markedssider på side 1 skriver om, står i to.

Hvad ændrede sig, og hvornår gælder det?

Ændringen ligger i én lov, og den har tre forskellige virkningstidspunkter. De skal holdes adskilt, fordi en overdragelse i efteråret 2024 rammer det første tidspunkt og ligger foran det andet.

Afgiftsnedsættelsen virker først. Boafgiften efter boafgiftslovens § 1 a og gaveafgiften efter § 23 a udgør nu 10 procent, og det gælder for gaver, der er ydet den 1. oktober 2024 eller senere, og for boer efter personer, der er afgået ved døden fra samme dag. Retskravet på den skematiske værdiansættelse i § 12 a følger den dato. Lempelsen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 virker derimod først for overdragelser, der sker den 1. januar 2025 eller senere. Og en tredje del venter endnu: fra den 1. januar 2027 kommer søskende ind i den personkreds, der kan modtage gaver efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, som et nyt litra g.

Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, altså den 11. april 2025, mens virkningen løb baglæns. Det gav en periode, hvor reglen gjaldt, før den fandtes, og loven rummede derfor en adgang til at få genoptaget en boafgifts- eller gaveafgiftsberegning, der allerede var indgivet. Den frist udløb den 1. september 2025 og er passeret.

Slår man § 23 a op i den gældende lovbekendtgørelse, LBK nr. 11 af 6. januar 2023, står der noget andet. Bestemmelsen begynder »For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019«, og stk. 4 sætter satsen til 13 procent i 2016 og 2017, 7 procent i 2018 og 6 procent i 2019. Der står ingen sats for 2020 til 2024, og det er korrekt gengivet: den nedsatte afgift udløb med 2019, og gaver i de fem mellemliggende år blev afgiftsberigtiget med 15 procent efter § 23, stk. 1. Lovbekendtgørelsen er bare ikke blevet opdateret siden, så teksten på retsinformation er den, der udløb.

Med § 12 a er det værre. I lovbekendtgørelsen er § 12 a en helt anden regel, nemlig den om, at Skatteforvaltningen kan ændre boets fordeling i boopgørelsen. Lov nr. 369 ophævede den paragraf, flyttede indholdet til en ny § 12 b og satte retskravet ind på den ledige plads. Søger man på »boafgiftslovens § 12 a« i den konsoliderede tekst, får man altså den forkerte bestemmelse, uden at noget gør opmærksom på det.

Retskravet: værdien bygges af regnskabet

Reglen i § 12 a er en formel i to led. Virksomhedens værdi er den regulerede egenkapital plus den kapitaliserede merindtjening, og begge led hentes i regnskaberne.

Egenkapitalen er den bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet, med seks reguleringer. Hvilken periode det er, er ikke altid oplagt, og har klienten flyttet sit regnskabsår, kan omlægningsperioden være kortere eller længere end tolv måneder. Fast ejendom sættes til handelsværdien, ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien. Unoterede aktier i associerede og tilknyttede virksomheder ansættes efter samme metode et niveau nede, med den afgrænsning årsregnskabsloven selv bruger. Bogført værdi af immaterielle aktiver trækkes fra. Udskudt skat medregnes. Egne aktier trækkes fra. Og der er en opsamling til de øvrige reguleringer, der er nødvendige for at kunne bruge reglerne.

Merindtjeningen er de fem seneste års regulerede resultater, vægtet 1, 2, 3, 4 og 5 og divideret med 15. Fra det tal trækkes en forrentning af driftsaktiverne med kapitalafkastsatsen plus 3 procentpoint. I en personligt ejet virksomhed trækkes desuden halvdelen af beløbet som driftsherreløn, dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. Resten kapitaliseres med en faktor, der bygger på kapitalafkastsatsen plus 8 procentpoint og på en levetid, der fastsættes i hele år og højst kan være 15.

To slags virksomheder falder uden for retskravet: den, hvis aktiviteter har haft kommercielle salg i mindre end tre år, og den, hvis aktivitet i det væsentligste består i at udvikle og eje immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Begge undtagelser rammer præcis de tilfælde, hvor en femårig regnskabsserie ikke siger noget om, hvad virksomheden er værd.

Bestemmelsen stiller ingen krav om, at de fem regnskaber er revideret. Den taler om årsregnskabets skæringsdato og om de seneste fem års regnskaber, og lader spørgsmålet om bistand stå åbent. Da vi parsede årsrapporterne for 2025, bar 14,8 procent en revisionspåtegning, mens 38,0 procent var assistance og 28,4 procent slet ingen erklæring havde.

For revisor betyder konstruktionen, at det regnskab, der aflægges nu, er et af de fem, et generationsskifte om fire år skal regnes på. Hvordan aktiverne klassificeres, får dermed en konsekvens, det ikke havde før. Den bogførte egenkapital er den, der står i årsrapporten efter regnskabsklasse B, hvis klienten ligger der, og hvilken klasse det er, afgør, hvor meget balancen overhovedet oplyser om de aktiver, formlen skal regulere.

Hvad afgør sagerne i praksis?

Landsskatterettens base rummer 20.586 gældende afgørelser. Vi hentede alle 1.038, der nævner et af femten søgeord om succession, generationsskifte, passivpost og afgift, og læste efter, hvilken bestemmelse retten forankrer i sin egen begrundelse, altså i den del af teksten, hvor den selv vurderer, efter at lovcitaterne er gengivet.

Det gav 53 kandidater. Dem har vi læst i hånden alle sammen, fordi en maskine ikke kan skelne en sag, der afgøres på successionsreglen, fra en sag, hvor reglen står i et citat fra klagerens advokat eller i en overdragelsesaftale, der er gengivet i sagsfremstillingen. Femten af de 53 var falske træf, altså 28,3 procent. Tilbage står 38 afgørelser.

Fordelingen er ikke den, emnet ser ud til at have. Kildeskattelovens § 33 C om den personligt ejede virksomhed står i 20 af de 38, og § 33 D om passivposten står også i 20. Aktieavancebeskatningslovens § 34, som handler om aktier, står i 11. Regnet på familier bærer de personligt ejede virksomheder 29 af de 38 sager, altså 76,3 procent, mod 11 for aktierne. Emnet har med andre ord en offentlig samtale om holdingselskaber og en retspraksis om jord og bygninger: landbrugsejendomme og stuehuse står i 14 af de 38 sager, udlejningsejendomme i 10.

Fem bestemmelser bliver aldrig forankret i rettens egen begrundelse: aktieavancebeskatningslovens § 35 om nære medarbejdere, § 35 A om tidligere ejere, boafgiftslovens § 1 a om nedsat boafgift, § 23 b om bortfaldet ved videresalg inden tre år og dødsboskattelovens § 37.

Det stemmer i øvrigt med, hvad vi tidligere har målt om, hvor sjældne koncerner er: kun 1,15 procent af årsrapporterne bærer et koncernregnskab.

Tallet afhænger ikke af, hvor stramt vi skærer. Bruger man hele begrundelsesafsnittet frem for kun rettens vurderinger, står § 33 C i 62,2 procent af 74 sager, § 33 D i 44,6 og § 34 i 28,4. Tager man kun de afgørelser, der har en egentlig overskrift over begrundelsen, bliver det 60,0, 42,9 og 28,6 procent af 35. Rangordenen er den samme i alle fem opgørelser, vi lavede. Tre af de 38 er den samme afgørelse i tre parallelle sager fra 2010, og to par mere deler tekst, så antallet af selvstændige begrundelser er 34.

Populationen er lille: 38 afgørelser fordelt over atten år bærer ikke en forudsigelse af en konkret sag. De siger noget andet, som er lettere at bruge, nemlig hvor uenighederne opstår.

Passivposten er der, hvor tallene støder sammen

Den, der overtager en virksomhed med succession, overtager også sælgerens udskudte skat. Kompensationen for det kan beregnes på to måder, og de udelukker hinanden.

Den ene er passivposten i kildeskattelovens § 33 D. Den er objektiv: 30 procent af den lavest mulige fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst, og 22 procent af den del, der ville være. »Lavest mulige« gør arbejde i den sætning, for i en virksomhed med bygninger og driftsmidler består fortjenesten blandt andet af genvundne afskrivninger, og hvilken saldo de er skrevet ned på, følger af afskrivningslovens egne regler. Den anden er et nedslag i handelsværdien efter § 33 C for kursværdien af den latente skat, og den er et skøn over rente, ejertid og marginalskat. Landsskatteretten lægger i sagerne til grund, at parterne kan vælge det største af de to nedslag, og det er dér, arbejdet ligger: 23 af de 38 afgørelser handler om handelsværdi eller værdiansættelse, og 18 om kursværdien af den udskudte skat.

Her lukker de nye regler en cirkel. Lov nr. 369 gav kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, et nyt tredje punktum: har parterne valgt at værdiansætte gaven efter boafgiftslovens § 12 a, skal den værdi bruges ved beregningen af passivposterne. Værdien, der kommer ud af de fem regnskaber, bærer dermed to ting på én gang: afgiftsgrundlaget og grundlaget for det nedslag, som halvdelen af sagerne handler om. En tilsvarende henvisning er lagt ind i afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, så den samme værdi følger med over i erhververens anskaffelsessummer.

Det er også derfor, forhøjelsen ved videresalg blev skrevet om. Sælger modtageren videre inden tre år, forhøjes afgiften til 15 procent efter boafgiftslovens § 1 b og § 23 b, reduceret forholdsmæssigt for den del af treårsperioden, der er gået. Forhøjelsen beregnes nu af handelsværdien, uanset at den oprindelige beregning brugte § 12 a. Den skematiske værdi følger altså med ned i afgiften og bliver stående, når regningen skal gøres op igen. Hvordan en udskudt skat i det hele taget skal opgøres i regnskabet, er et andet spørgsmål end det skattemæssige, og det har vi målt for sig.

Hvornår er selskabet en pengetank?

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, kræver, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, og stk. 6 sætter grænsen ved 50 procent. Den måles på to måder, og begge tæller: enten af indtægterne opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår, eller af handelsværdien af aktiverne, målt enten på overdragelsestidspunktet eller som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår. Overskrides én af dem, er der ingen succession, og så er der heller ingen nedsat afgift, fordi § 23 a, stk. 1, henviser direkte til successionsbetingelserne. Et generationsskifte af et ejendomstungt selskab afgøres derfor på den test, længe før nogen taler om afgiftssatsen.

Fra den 1. januar 2025 er udlejning af fast ejendom ikke længere uden videre passiv. Et nyt stk. 7 definerer aktiv udlejningsvirksomhed, og definitionen har tre led. Overdrageren skal besidde mere end 50 procent af ejendommen direkte og indirekte eller råde over mere end 50 procent af stemmerne i den virksomhed, der ejer den. Aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften må ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig part, der sædvanligvis indgår aftalerne eller spiller den afgørende rolle ved at indgå dem. Og ejendommen skal have været ejet i mindst et år og været aktivt udlejet i hele perioden, eller indgå i en samlet udlejningsvirksomhed, der har været ejet i mindst et år.

Vores optælling siger noget om, hvor tit det faktisk bliver bestridt. Ordene passiv kapitalanbringelse og pengetank står i rettens egen begrundelse i 2 af de 38 afgørelser. I hele det hentede materiale på 1.038 afgørelser står de i 72 dokumenter, i 36 begrundelsesafsnit og i 25 af rettens vurderinger. Der findes altså praksis om reglen, men den fylder mindre, end dækningen af emnet lader ane, og sagerne er sjældnere end de beregningssager, der ligger ved siden af.

Hvad side 1 ikke fortæller

Vi hentede de sytten sider, der ligger på side 1 for generationsskifte, generationsskifte med succession og pengetankreglen, og målte dem på deres renderede tekst. Tre af dem er myndighedssider. Af de fjorten øvrige, altså markedet, nævner ingen lov nr. 369 af 9. april 2025, ingen nævner boafgiftslovens § 12 a, ingen nævner aktieavancebeskatningslovens § 34, og ingen bruger ordet merindtjening. Ingen af de sytten angiver, hvilken udgave af loven de bygger på. Ingen af de fjorten nævner Landsskatteretten, og kun to indeholder overhovedet en paragrafhenvisning.

Målingen fandt fire falske træf, som vi tog ud i hånden: to steder var »10 %« henholdsvis en rabatkode og et holdingselskabs ejerandel, og en ordbogsside bruger ordet pengetank som synonym for et holdingselskab. Nulfundene holder til gengæld, også når man søger med bevidst løse mønstre.

Én side skiller sig ud. Et advokatkontors nyhedsartikel dækker alle tre ændringer med de rigtige datoer og er den bedste redaktionelle tekst på begge søgninger. Den nævner ingen paragraf og ingen lov, så en revisor, der skal skrive et notat eller svare på et forslag til afgørelse, kan læse den og stadig mangle hjemlen.

Hvorfor det driver

De to sæt regler er skrevet i hver sin lov og virker fra hver sin dato, og de er alligevel én betingelseskæde. Succession efter aktieavancebeskatningsloven eller kildeskatteloven er forudsætningen for den nedsatte afgift, den nedsatte afgift er forudsætningen for retskravet på den skematiske værdi, og den skematiske værdi bliver grundlaget for passivposten. Falder det første led, falder alle fire. Rådgivningen om det er samtidig en opgave, der ligger uden for den løbende bogføring og årsafslutning, og den hører derfor med i aftalebrevets afgrænsning, før arbejdet går i gang.

Leddene bliver også dokumenteret på hver sin tid. Ejertiden og den aktive deltagelse skal være på plads, før nogen taler om overdragelse. Pengetanktesten måles på tre regnskabsår og på overdragelsesdagen. Merindtjeningen måles på fem. Ingen af dem fejler synligt i et bogholderi, når de mangler, og det er derfor, sagerne handler om beregninger frem for om betingelser: uenigheden opstår, når tallene skal frem, og da er årene allerede gået.

I Attera står klientens regnskabsår og ejerforhold sammen med opgaverne på klienten. Så længe de hænger sammen, kan det femte regnskab, en overdragelse en dag skal regnes på, udpeges, mens det stadig er det næste, der skal aflægges.

Kilder. Boafgiftsloven, LBK nr. 11 af 6. januar 2023, §§ 1 a, 1 b, 12, 12 a, 22, 23, 23 a, 23 b, 27 og 28. Aktieavancebeskatningsloven, LBK nr. 1098 af 27. august 2025, §§ 34, 35 og 35 A. Kildeskatteloven, LBK nr. 460 af 3. maj 2024, §§ 33 C og 33 D. Ændringerne, herunder de tre virkningstidspunkter, står i lov nr. 369 af 9. april 2025, §§ 1, 2, 7 og 14. Optællingen bygger på Landsskatterettens afgørelsesdatabase: 1.038 afgørelser af basens 20.586, hentet 4. august 2026.