Omlægning af regnskabsår: skattefristen udløber, før du anmelder

Omlægning af regnskabsår er en ændring af den periode, en virksomhed aflægger årsrapport for, så regnskabsåret fremover slutter på en anden dato end hidtil. Klienten oplever det som én beslutning, truffet på én generalforsamling. Den skal registreres to steder, og de to steder har hver sin frist i hver sin lov.

Årsregnskabslovens § 15, stk. 4, giver seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, der ønskes ændret, til at få anmeldelsen frem til Erhvervsstyrelsen. Selskabsskattelovens § 10, stk. 2, kræver, at Skattestyrelsen har fået besked inden udløbet af det samme år. De to frister måles fra det samme punkt og løber hver sin vej, og den skattemæssige er brugt op på det tidspunkt, hvor den selskabsretlige begynder at løbe.

Det gør rækkefølgen til det, rådgivningen står og falder med. Ringer klienten i februar og vil ændre sit kalenderårsregnskab til at slutte 30. juni, kan anmeldelsen sagtens nå frem inden den 30. juni. Meddelelsen til Skattestyrelsen om at omlægge indkomståret 2025 skulle have været afsendt inden den 31. december 2025.

Vi har hentet alle offentliggjorte regnskaber med balancedato i 2024 fra Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution og målt, hvad danske virksomheder faktisk gør ved deres regnskabsår. Af 351.385 regnskaber er 1.451 en reel omlægning, altså ét ud af 242. Vi vender tilbage til, hvordan de 1.451 er talt frem, for langt de fleste perioder, der afviger fra tolv måneder, er slet ikke omlægninger.

Hvem træffer beslutningen?

Regnskabsåret er en vedtægtsbestemmelse. Selskabslovens § 28, nr. 7, kræver, at vedtægterne for et kapitalselskab indeholder oplysning om kapitalselskabets regnskabsår, og en ændring er derfor en vedtægtsændring. Efter § 106 er den kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele af både de afgivne stemmer og den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen. Vedtægterne kan i øvrigt selv skærpe kravet.

Det har en følge, der rammer netop den frist, der er svær at nå. Beslutningen kan ikke træffes af direktionen på en eftermiddag. Den kræver en generalforsamling, og er ejerkredsen spredt, kræver den indkaldelse med det varsel, vedtægterne foreskriver. Den tid skal ligge inden for den skattemæssige frist, altså mens indkomståret stadig er åbent.

Hvad kræver årsregnskabsloven?

Grundreglen i § 15, stk. 1, er kort. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder og altid begynde og slutte på en bestemt dato i året, og næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato. Kæden skal altså slutte tæt, så det ene år begynder præcis dér, hvor det forrige holdt op.

Selve omlægningen står i stk. 3. Omlægningsperioden må ikke overstige 12 måneder. Den kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder ved etablering af koncernforhold, ved etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller ved fusion. Loven navngiver de tre situationer, og den tilføjer en betingelse, der er nem at overse: forholdet skal være etableret inden for omlægningsperioden, medmindre virksomheden var forhindret af noget uden for sin kontrol.

Det er værd at holde de 18 måneder adskilt fra stk. 2, som handler om noget andet. Stk. 2 giver en nystiftet virksomhed lov til at lade sin første regnskabsperiode være kortere eller længere end 12 måneder, dog højst 18. Den regel gælder én gang og kræver ingen begrundelse.

Fristen i stk. 4 er den ultimative. Beslutningen skal være truffet i så god tid, at anmeldelsen er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, der ønskes ændret, dog senest seks måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og virksomheder med værdipapirer på et reguleret marked er fristen fire måneder. Kommer anmeldelsen for sent, nægtes registrering. Loven giver ingen dispensationsadgang i bestemmelsen.

Bemærk formuleringen »dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb«. Ved en forkortelse slutter omlægningsperioden før det gamle regnskabsår ville være udløbet, og så er det den korte af de to frister, der gælder.

Endelig siger stk. 5, at moder- og dattervirksomheder skal sikre, at døtrene har samme regnskabsår som moderen, medmindre det ikke er muligt af grunde uden for begges kontrol. Det er dén bestemmelse, der gør omlægning til et koncernanliggende frem for et selskabsanliggende, og det er også den, der oftest udløser behovet for de 18 måneder.

Hvad kræver selskabsskatteloven?

Skattesiden har sin egen systematik, og den deler sig i to veje, som konkurrenternes sider stort set ikke skriver om.

Udgangspunktet i § 10, stk. 1, er, at indkomståret er kalenderåret, men at selskabet kan vælge et forskudt indkomstår. Der er grænser for, hvor langt det må forskydes: et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det år, det træder i stedet for, og et fremadforskudt kan senest begynde den 1. april i det år, det træder i stedet for. Forskydningen har konsekvenser videre frem, blandt andet for hvornår acontoraterne forfalder.

Stk. 2 er kernen. Et tidligere benyttet indkomstår kan omlægges, hvis det er begrundet i forhold, der gør sig gældende for selskabet, »såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold«. Er begrundelsen en af dem, skal selskabet blot give meddelelse til Skattestyrelsen. Er den noget andet, kan Skattestyrelsen give tilladelse, og så skal der sendes en ansøgning.

Begge veje har samme frist: meddelelsen henholdsvis ansøgningen skal være afsendt inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt. Skattestyrelsen præciserer selv i Den juridiske vejledning, at det betyder det indkomstår, selskabet hidtil har anvendt.

Samme stykke stiller to betingelser, der begge kan vælte en ellers velbegrundet omlægning. Alle indkomstperioder skal komme til beskatning, og intet indkomstår må hverken overspringes eller dubleres. Det er dem, der i praksis afgør, om en påtænkt periode overhovedet kan lade sig gøre.

To øvrige stykker er værd at kende. Efter stk. 3 kan Skattestyrelsen kræve en omlægning, når nogen med bestemmende indflydelse har en væsentlig interesse i selskabets driftsresultat, og bestemmende indflydelse foreligger altid ved mere end 50 procent af kapitalen eller stemmerne. Efter stk. 5 skal alle selskaber i en sambeskatning have samme indkomstår som administrationsselskabet, og et selskab, der ved etableringen af koncernforbindelsen har et afvigende indkomstår, får det omlagt efter reglerne i stk. 1 til 4.

Endelig fastslår stk. 4, at en indkomstperiode, der bliver kortere eller længere end 12 måneder, ansættes på grundlag af indkomsten i den periode, der faktisk er brugt. Der omregnes altså ikke til helår for selskaber, og det gør periodiseringen af de enkelte poster til det, der afgør skatten i omlægningsåret.

Hvad gør virksomhederne så?

Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution rummer 6.419.107 offentliggørelser, og hver af dem bærer regnskabsperiodens start- og slutdato. Vi hentede alle regnskaber med balancedato i 2024, deduplikerede på selskab og periode og stod tilbage med 351.385 regnskaber fra 350.273 selskaber.

Det første, tallene viser, er hvor lidt spredt balancedatoen er.

Godt 27 procent har altså et forskudt regnskabsår, og de klumper sig om kvartalsskifterne. Det forklarer, hvorfor omlægningsperioder har en tendens til at lande på præcis 15 eller 18 måneder: skal man fra 31. december til 30. juni og vil forlænge, er der nøjagtig 18 måneder, og skal man til 31. marts, er der 15.

Det andet, tallene viser, er at en periode, der afviger fra tolv måneder, sjældent er en omlægning. 23.747 regnskaber, altså 6,8 procent, er ikke tolv kalendermåneder. Men 19.779 af dem er selskabets første offentliggjorte regnskab og hører derfor under § 15, stk. 2. Yderligere godt 2.000 er sidste eller eneste regnskab, typisk fordi selskabet er under opløsning. Og 517 viste sig at være kumulative delårsrapporter fra selskaber, der offentliggør fire perioder om året med samme startdato.

Fradraget for førsteregnskaber er det, der bærer forskellen. 87 procent af alle perioder over tolv måneder er selskabets første regnskab og hviler dermed på stk. 2, som gælder uden begrundelse og uden ansøgning. Tager man periodens længde som mål for omlægninger, tæller man altså først og fremmest nystiftede selskaber.

Tilbage står 1.451 reelle omlægninger fra 1.440 selskaber. Godt 70 procent af dem forkorter regnskabsåret, og knap 30 procent forlænger det. Det er den praktiske lære af § 15, stk. 3: loftet sidder kun opad, så forkortelsen er den vej, der altid står åben, mens forlængelsen kræver en af de tre navngivne situationer. Blandt dem, der forlænger, samler længderne sig i to klumper, 17,5 procent af alle omlægninger mellem 15 og 18 måneder og 12,6 procent mellem 12 og 15.

Retningen er lige så lidt tilfældig. De fire hyppigste flytninger er 30. juni til 31. december (25,4 procent af alle omlægninger), 31. december til 30. juni (16,7), 30. september til 31. december (12,9) og 31. december til 30. september (12,5). Tilsammen er det to tredjedele, og de går parvis frem og tilbage mellem de samme tre datoer. 53,8 procent ender på 31. december. Mønsteret passer med, at omlægninger typisk bringer et selskab på linje med en koncerns kalender, men begrundelsen for den enkelte flytning står ikke i tallene.

To kontroller er værd at nævne. Vi kørte optællingen med to forskellige tolerancer for, hvornår en periode regnes som tolv måneder, og fik nøjagtig samme antal omlægninger begge gange. Og vi målte, om kæden hænger sammen: 99,2 procent af omlægningsperioderne begynder dagen efter, den foregående periode sluttede, præcis som § 15, stk. 1, kræver.

Endelig loftet. Ingen af de 351.385 regnskaber har en periode på over 18 måneder. Et enkelt så sådan ud, men selskabet bag udgiver kvartalsvise delårsrapporter, og posten er en tastefejl i startåret. Registreringsnægtelsen i stk. 4 ser altså ud til at virke efter hensigten.

Det, konkurrenterne ikke skriver

Vi hentede de ti sider, der ligger på side 1 for »omlægning af regnskabsår«. To af dem kunne ikke hentes fra vores maskine, så otte er målt.

Ingen af de otte angiver årsregnskabslovens gældende udgave. Ingen sætter de to frister op ved siden af hinanden. Én gengiver § 15, stk. 4, og det er databasen med lovteksten. To nævner den skattemæssige frist, og kun Skattestyrelsens egen side nævner, at der findes en tilladelsesvej ved siden af meddelelsen.

To sider siger desuden noget, loven ikke siger. Den ene skriver, at atten måneder kun kan bruges i virksomhedens første regnskabsår, og at omlægning er begrænset til tolv. Stk. 3, 2. punktum, siger det modsatte, og vores måling finder 437 selskaber, der har forlænget. Den anden nævner to undtagelser, hvor loven navngiver tre, og den, der mangler, er deltagelse i fælles ledelse.

Flere af siderne er skrevet af revisorer og forklarer den selskabsretlige side klart. De behandler bare omlægningen som ét spørgsmål om regnskabsåret, og så bliver halvdelen af opgaven stående uden for teksten.

Hvad du kan gøre ved det

Tre ting, og de handler alle om rækkefølge.

Sæt den skattemæssige frist først i kalenderen. Den falder på balancedatoen for det år, klienten stadig er inde i, og den er den eneste af de to, der ikke kan indhentes. Har klienten kalenderår og vil omlægge, er den reelle deadline den 31. december, ikke sommeren efter.

Afgør begrundelsen, før du vælger vej. Står den i opregningen i § 10, stk. 2, er en meddelelse nok. Gør den ikke, skal der ansøges om tilladelse, og en ansøgning tager tid, som fristen ikke giver dig. Skriv begrundelsen ned, mens den er frisk, for det er den, valget af vej hviler på.

Og lad tjekket omfatte hele koncernen. Både § 15, stk. 5, og § 10, stk. 5, kræver ensartede år på tværs, og det er også dér, de 18 måneder kan komme i spil. Ligger der en ny koncernforbindelse i året, afgør den både hvilken periode der er lovlig, og om revisionspligten for året og regnskabsklassen flytter sig med.

Kilder. Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026, § 15. Selskabsskatteloven, LBK nr. 279 af 13. marts 2025, § 10. Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025, §§ 28 og 106. Den juridiske vejledning 2026-1, C.D.2.1.2 og C.D.3.1.3. Optællingen bygger på alle offentliggjorte regnskaber med balancedato i 2024 i Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution, med 2023 som kontrolår. Konkurrentsiderne er de otte hentbare på side 1 for søgeordet. Alt hentet 29. juli 2026.