Koncernregnskabet skal laves fra det første år med en dattervirksomhed

Et koncernregnskab er ét samlet regnskab for modervirksomheden og alle dens dattervirksomheder, opstillet som var de én virksomhed. Pligten står i årsregnskabslovens § 109, og undtagelserne fylder mere end pligten. Vi har talt 33.893 årsrapporter med balancedato i 2024 igennem: 1,15 procent af dem bærer et koncernregnskab, og blandt de selskaber, der har kapitalandele i tilknyttede virksomheder i balancen, er det 4,8 procent.

Pligten kommer sjældent, og den kan komme hurtigt. Køber en klient sin første dattervirksomhed i december, kan koncernregnskabet være et krav allerede for det år, købet faldt i.

Hvornår opstår pligten?

§ 109 siger, at modervirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab, medmindre andet følger af §§ 110 til 112. Pligten er hovedreglen, og de tre næste paragraffer er undtagelser, klienten skal kvalificere sig til.

En modervirksomhed er efter bilag 1, B, nr. 2, en virksomhed med bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. Nr. 4 definerer den indflydelse som beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Mere end halvdelen af stemmerettighederne er den sædvanlige vej dertil. Loven opregner fire andre: råderet over stemmerne i kraft af en aftale med andre investorer, beføjelse efter vedtægt eller aftale, beføjelse til at udpege flertallet af det øverste ledelsesorgan, og faktisk flertal på generalforsamlingen. Potentielle stemmerettigheder, der aktuelt kan udnyttes, skal tælles med.

Ejerandelen afgør altså ikke sagen. Kontrollen gør, og den kan ligge i en ejeraftale, som aldrig har været forbi bogholderiet.

Definitionen går næsten ordret igen i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2 til 4, men konsekvenserne skilles ad. Sambeskatningen efter § 31, stk. 1, er tvungen for koncernforbundne danske selskaber uden nogen størrelsesgrænse, mens koncernregnskabet først udløses af de tre tal i § 110. Den ene koncern kan altså findes uden den anden.

Selve fritagelsen for små koncerner står i § 110, stk. 1. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af tre størrelser.

De to beløb er nye. Lov nr. 480 af 22. maj 2024 hævede dem fra 44 og 89 mio. kr., og lovens § 14, stk. 2, giver ændringen virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere. Antallet af heltidsbeskæftigede blev ikke rørt. Det er de samme grænser som for regnskabsklasse B, og de ændrede sig samtidig.

§ 109, stk. 2, lukker døren for nogle koncerner uanset størrelse. § 110 kan ikke bruges af en modervirksomhed i regnskabsklasse D, og heller ikke, hvis blot én af dens dattervirksomheder er i klasse D, er et kreditinstitut eller er et forsikringsselskab. Et lille holdingselskab med et pengeinstitut under sig skal altså konsolidere, selv om koncernen ligger langt under de tre grænser. Stk. 3 gør noget tilsvarende ved underkoncern-undtagelsen: § 112 er ikke tilgængelig for en modervirksomhed med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU eller EØS.

De to måder at måle koncernen på

§ 110, stk. 3, henviser til § 7, stk. 3 og 4, men tilføjer, at balancesum og nettoomsætning skal opgøres efter §§ 119 og 120. Det er konsolideringsreglerne: ensartede metoder og eliminering af mellemværender, koncernintern omsætning og avancer. Beregningen forudsætter altså, at man har lavet konsolideringen for at finde ud af, om man skal lave den.

Stk. 4 er genvejen ud af den cirkel. Modervirksomheden kan i stedet lægge alle koncernvirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæftigede sammen. Til gengæld forhøjes beløbsgrænserne i stk. 1, nr. 1 og 2, med 20 procent, altså til 66 og 133,2 mio. kr.

Forhøjelsen gælder kun de to beløb. Grænsen på 50 heltidsbeskæftigede står uændret i begge beregninger, fordi stk. 4, 2. pkt., udtrykkeligt nævner »beløbsstørrelserne i stk. 1, nr. 1 og 2«. En koncern med 54 ansatte og beskeden omsætning kommer derfor ikke ud af pligten ved at skifte metode.

En tredje detalje ligger i stk. 2: koncernvirksomheder, der efter § 114, stk. 2, kan holdes ude af konsolideringen, tælles heller ikke med, når grænserne opgøres. Det gælder blandt andet en dattervirksomhed, som modervirksomheden alene besidder med henblik på videresalg.

Det år, toårsreglen ikke gælder

§ 110, stk. 5, lyder, at adgangen til at anvende stk. 1 kun ændres, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.

Bestemmelsen taler om at ændre en adgang. Det forudsætter, at der var en adgang at ændre. Køber en virksomhed sin første dattervirksomhed, har den ikke haft nogen adgang efter stk. 1 året før, fordi der ikke var nogen koncern. Er grænserne overskredet på balancedagen, gælder pligten derfor allerede for det år, koncernen opstod.

Den anden vej gælder det samme. Sælger klienten sin sidste dattervirksomhed, er der ingen koncern på balancedagen, og pligten ophører med det samme. Det er den samme balancedagsmåling, der gør et frasalg 15. december til noget nær et helt års lempelse i størrelsesopgørelsen.

For en bestående koncern, der vokser sig over grænserne ved drift eller ved endnu et tilkøb, gælder toårsreglen derimod fuldt ud. Det afgørende er statusskiftet. En koncern, der allerede fandtes, følger de to år som alle andre, også når det er købet af den nye dattervirksomhed, der skubber tallene over.

Hvad pligten trækker med sig

Selve konsolideringen er den synlige del af arbejdet. Fire andre bestemmelser hænger på den, og de handler om noget andet end at lægge tal sammen.

§ 7, stk. 5, er den, der koster mest. En modervirksomhed for en koncern, der skal aflægge koncernregnskab, skal i sin egen årsrapport mindst følge reglerne for regnskabsklasse C. Undlader den at aflægge koncernregnskab efter §§ 111 eller 112, kan den blive i klasse B, hvis den selv holder sig under klasse B-grænserne. § 110 står ikke på den liste.

§ 113 sætter niveauet for selve koncernregnskabet. Opfylder koncernen efter eliminering størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder, skal koncernregnskabet mindst følge reglerne for mellemstore i klasse C. Stk. 2, 2. pkt., har en krølle, der er let at læse forbi: en koncern, der efter eliminering ligger under de små grænser, men alligevel ikke kan undlade koncernregnskabet efter § 110, skal følge reglerne for store virksomheder.

Revisionen følger med af sig selv. § 135, stk. 1, 1. pkt., omfatter årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab under ét, så fravalg af revision er ude af billedet, når koncernregnskabet først er der. Endelig kræver § 127, stk. 1, navn, hjemsted og ejerandel for hver dattervirksomhed, også for dem der er holdt uden for konsolideringen, og en konkret begrundelse for hver udeholdelse.

En femte ting rammer kalenderen frem for regnskabet. § 116 kræver samme balancedag for koncernregnskabet og modervirksomhedens årsregnskab, og ligger en dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder fra moderens, skal datteren ind i konsolideringen på grundlag af et særligt regnskab pr. moderens balancedag. Det er den regel, der oftest udløser en omlægning af regnskabsåret.

Hvor mange laver faktisk et koncernregnskab?

Vi har hentet 33.893 årsrapporter i XBRL fra Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution, trukket tilfældigt af de 350.510 med balancedato i 2024, og talt dem, der bærer en konsolideret kolonne. 390 gør det, altså 1,15 procent, med et sikkerhedsinterval på 1,04 til 1,27 procentpoint. Omsat til hele årgangen er det omkring 4.000 koncernregnskaber.

Fordelingen på regnskabsklasser siger mere end totalen.

Mekanikken går begge veje: en del af de mellemstore er mellemstore, netop fordi de konsoliderer. Blandt de 2.931 mikrovirksomheder i stikprøven er der ingen koncernregnskaber overhovedet, hvilket følger af, at en modervirksomhed med konsolideringspligt skal op i klasse C og dermed er afskåret fra mikroreglerne i § 22 a.

Det andet tal er afstanden mellem at have en dattervirksomhed og at konsolidere den.

7.352 af de 33.893 årsrapporter, 21,7 procent, har en positiv post »kapitalandele i tilknyttede virksomheder« i balancen. 353 af dem aflægger et koncernregnskab. Det er 4,8 procent. Holdingstrukturen er med andre ord den almindelige danske selskabsform, og konsolideringen er undtagelsen inde i den.

Revisionen holder til gengæld hele vejen: 388 af de 390 koncernregnskaber er forsynet med en revisionspåtegning. De to sidste bærer en erklæring om udvidet gennemgang, og begge tilhører klasse B, hvor § 135, stk. 1, 2. pkt., netop tillader Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder.

Om tallene. Markøren er XBRL-dimensionen ConsolidatedSoloDimension med medlemmet ConsolidatedMember, som indberetningsværktøjet sætter, når årsrapporten rummer en konsolideret kolonne. Vi har håndlæst 54 af de offentliggjorte pdf-filer, 19 flagede, 20 tilsyneladende modervirksomheder uden flag og 15 klasse B-selskaber med flag, og fundet nul fejltræf. Yderligere 17 dokumenter kunne ikke bedømmes, fordi den offentliggjorte pdf var en underskriftsside eller manglede tekstlag. Årsrapporter må aflægges på dansk eller engelsk efter § 138, stk. 3, og begge sprog er talt med.

Rykkede de nye grænser noget?

Forhøjelsen på cirka 25 procent gav flere koncerner adgang til fritagelsen i § 110, så man skulle vente færre koncernregnskaber. Vi har kørt den samme optælling på 24.983 årsrapporter med balancedato i 2022, altså regnskabsår, der begyndte før de nye beløb fik virkning. Andelen var dér 1,00 procent mod 1,15 procent i 2024.

Forskellen på 0,15 procentpoint er ikke statistisk sikker (z = 1,7, p = 0,08), og retningen er den modsatte af den forventede. Toårsreglen i stk. 5 betyder, at en koncern, der faldt under de nye grænser i 2023, tidligst genvinder fritagelsen for 2024, så 2024 er det første år, hvor en effekt kunne stå fuldt igennem. Den står ikke igennem. Andelen med kapitalandele i tilknyttede virksomheder er samtidig 20,9 procent i 2022 mod 21,7 procent i 2024, så antallet af holdingstrukturer voksede en anelse i samme periode.

Undtagelserne, der bliver brugt

De 6.999 årsrapporter, der har posten i balancen uden at konsolidere, kan læses som et svar på, hvilken undtagelse praksis faktisk bruger. 29,5 procent af dem nævner § 110, og 29,9 procent har en sætning om, at et koncernregnskab er undladt. 3,6 procent nævner § 112, og § 111 står i 20 af hele stikprøven på 33.893.

De øvrige 70 procent siger ingenting, og det er der hjemmel til. § 110 stiller ingen krav om at oplyse, at fritagelsen er brugt. Det gør § 112, stk. 3, nr. 2, derimod: bruger en lavere modervirksomhed underkoncern-undtagelsen, skal den i sit årsregnskab oplyse det og navngive den højere modervirksomhed med hjemsted og eventuelt cvr-nummer. § 111, stk. 3, nr. 5, kræver det samme af en erhvervsdrivende fond.

Underkoncern-undtagelsen er i øvrigt strammere, end den lyder. Den højere modervirksomhed skal høre under lovgivningen i et EU- eller EØS-land og selv aflægge revideret koncernregnskab, den lavere modervirksomhed og alle dens døtre skal indgå ved fuld konsolidering, og koncernregnskabet skal sendes til Erhvervsstyrelsen sammen med den lavere modervirksomheds egen årsrapport. Dertil kommer et minoritetsværn med to satser. Ejer den højere modervirksomhed mindst 90 procent, skal minoritetsdeltagerne have godkendt fravalget. Ejer den mindre end 90 procent, er fravalget lukket, hvis deltagere med mindst 10 procent af kapitalen har krævet et koncernregnskab senest seks måneder før regnskabsårets udløb. Fristen ligger altså inde i det regnskabsår, den vedrører, seks måneder før det slutter.

Endelig er der dem, der konsoliderer uden at skulle. 21 af de 390 koncernregnskaber, 5,4 procent, står i en årsrapport aflagt efter reglerne for regnskabsklasse B. Det er § 113, stk. 4: aflægger en modervirksomhed, som kunne have undladt, alligevel et koncernregnskab til andet end eget brug, gælder kapitel 14 for det, men reglerne for klasse B må bruges på selve koncernregnskabet. Frivilligheden koster altså konsolideringen og noterne efter § 127, og den flytter ikke moderens egen årsrapport op i klasse C, fordi § 7, stk. 5, kun rammer koncerner, der skal aflægge.

Hvorfor det driver

Koncernregnskabspligten afgøres af tre tal, som ingen af dem findes i moderens egen saldobalance. To af dem skal opgøres på tværs af selskaber, det tredje forudsætter en konsolidering eller en sammenlægning, og selve udløseren kan være et tilkøb, der blev afsluttet 20. december.

Det er derfor spørgsmålet typisk kommer op under årsafslutningen, hvor svaret enten er et koncernregnskab, der skal laves nu, eller en klasse C-årsrapport for et holdingselskab, ingen havde budgetteret med.

I Attera ligger klientens ejerforhold i samme system som regnskabstallene, så en koncerns samlede balancesum, omsætning og antal ansatte kan slås op på en vilkårlig dato. Det flytter spørgsmålet fra årsafslutningen hen til det møde, hvor tilkøbet stadig er en plan.

Kilder. Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026, §§ 7, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 116, 119, 120, 127 og 135 samt bilag 1, B. Selskabsskatteloven, LBK nr. 279 af 13. marts 2025, §§ 31 og 31 C. Grænserne er hævet ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 1, nr. 2, 3 og 31, med virkning efter lovens § 14, stk. 2. Optællingen bygger på Erhvervsstyrelsens regnskabsdistribution: 33.893 årsrapporter trukket tilfældigt af de 350.510 med balancedato i 2024. Alt hentet 29. juli 2026.