Skattemæssige afskrivninger: satsen er det nemme, og sagen falder et andet sted

Skattemæssige afskrivninger er det fradrag, afskrivningsloven giver for værdiforringelsen af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt. Satserne kan læres på et minut: 25 procent om året på driftsmiddelsaldoen, 3 procent på bygninger, en syvendedel på goodwill. Sagerne ved Landsskatteretten handler næsten altid om noget andet.

Vi har klassificeret alle 1.719 afgørelser i Landsskatterettens database, der nævner afskrivningsloven, efter hvilken paragraf retten selv forankrer i sin egen begrundelse. I nyere praksis topper lovens § 1, altså betingelsen om, at aktivet overhovedet benyttes erhvervsmæssigt. Striden står om adgangen til at afskrive, længe før satsen kommer i spil.

Tre driftsmiddelsaldi kan køre samtidig lige nu

Den almindelige regel er § 5: driftsmidler, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt, samles på én saldo pr. virksomhed, og der afskrives med indtil 25 procent af saldoværdien ved årets udgang.

Oven på den ligger to midlertidige ordninger, som begge er i kraft i 2026. Efter § 5 D kan nye driftsmidler indgå på en særskilt saldo med 116 procent af anskaffelsessummen, og efter § 5 E med 108 procent. Begge har deres eget vindue, og vinduerne er lukkede i begge ender.

§ 5 D dækker anskaffelser fra 23. november 2020 til og med 31. december 2022. § 5 E dækker anskaffelser fra 1. januar 2025 til og med 31. december 2026 og blev indsat ved lov nr. 752 af 20. juni 2025. Et selskab, der har investeret i begge vinduer, fører altså tre driftsmiddelsaldi ved siden af hinanden i år.

Den dato, der bør stå i kalenderen, er slutningen af indkomståret 2026. Efter § 5 D, stk. 7, lægges den særskilte saldo sammen med § 5-saldoen ved udgangen af indkomståret 2026, og fra og med 2027 behandles den samlede værdi efter § 5. Ordningen fra 2020 forsvinder altså som selvstændig post i den opgørelse, der laves nu. § 5 E har den samme mekanik med udgangen af 2030.

De 116 og 108 procent er heller ikke gratis. Efter § 5 D, stk. 2, og § 5 E, stk. 2, er det en betingelse, at anskaffelsessummen ikke straksafskrives efter § 6, og begge ordninger holder personbiler og maskiner på fossile brændsler udenfor. Forskellen mellem de to regelsæt er derfor et valg, der skal træffes aktivt, og forskellen mellem regnskab og skat er præcis den slags midlertidig forskel, der giver udskudt skat i balancen.

Hvad falder sagerne så på?

Landsskatterettens afgørelsesdatabase rummer 20.586 gældende afgørelser. 1.719 af dem nævner afskrivningsloven. Vi hentede alle 1.719 i fuldtekst, isolerede rettens egen begrundelse og talte kun de paragrafhenvisninger, der står i et spænd, som begynder med lovens navn.

968 afgørelser forankrer mindst én paragraf. Talt på hele den population topper § 45 med 366 afgørelser, altså 37,8 procent. Den paragraf handler om beløbet: anskaffelses- og salgssummer skal omregnes til kontantværdi, parterne skal skriftligt fordele en samlet overdragelsessum på de enkelte aktiver, og både summen og fordelingen er undergivet skattemyndighedernes prøvelse og bindende for køber og sælger.

Det tal skal man dog ikke bruge, som det står. Fordelt på år viser det sig at være én bølge.

257 af de 366 § 45-sager, altså 70,2 procent, nævner kommanditselskab, udbyderhonorar eller et ejendomsprojekt. Det er sagerne om ejendomsinvesteringsprojekter, hvor striden stod om, hvorvidt udbyderens honorar kunne lægges til afskrivningsgrundlaget. Den bølge kulminerede i 2009 og er reelt ophørt.

Nyere praksis handler om, hvorvidt aktivet blev brugt

Skærer man de samme 968 afgørelser ned til dem, der er offentliggjort fra 2015 og frem, står der 240 tilbage, og billedet er et andet.

§ 5 ligger øverst med 22,9 procent, og lige efter kommer § 1 med 20,0 procent. § 1 er lovens indledning: der kan afskrives på aktiver, »der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige«. Når den bestemmelse står i rettens begrundelse, er det, fordi sagen aldrig nåede frem til en sats. Sagerne handler om solcelleanlæg, om udlejning, der ikke blev anset for erhvervsmæssig, om inventar, der ikke kunne dokumenteres anvendt i virksomheden.

De tre næste i toppen er praktiske opgørelsesregler. § 6 er straksafskrivningen, hvor striden oftest står om, hvorvidt flere anskaffelser er bestemt til at fungere samlet og derfor skal måles under ét. § 14 afgør, hvilke bygninger der overhovedet kan afskrives, og undtagelsen for beboelse i stk. 2 er den, der går igen. § 9 gør op med saldoen, når virksomheden sælges eller ophører: fortjeneste eller tab medregnes i ophørsåret, og en negativ saldo skal indtægtsføres.

79,6 procent af de 240 afgørelser forankrer mindst én paragraf i lovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe. Kapitlet om bygninger følger med 44,6 procent. Grupperingen er lovens egen kapitelinddeling, så den kan slås efter i kilden.

Der er tre forbehold, som hører til tallene. Optællingen måler, hvilke paragraffer retten sætter i sin egen begrundelse, og det omfatter det retsgrundlag, den vælger at citere, ikke nødvendigvis den bestemmelse, sagen afgøres på. Basen indeholder kun gældende afgørelser fra Landsskatteretten, så bindende svar og domme er ikke med. Og vi har håndlæst 64 af afgørelserne: efter to rettelser af udtrækket står der 2 fejltræf tilbage, altså 3,1 procent.

Rettelserne er værd at nævne, fordi begge var systematiske. Den første var en skabelonsætning: skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, citerer afskrivningslovens § 45 i sin egen ordlyd, og 32 afgørelser fik derfor et træf uden at handle om § 45. Den anden var en krydslovsfejl, hvor sætningen »afskrivningsloven. Afskrivning skal foretages efter statsskattelovens § 6« blev talt som afskrivningslovens § 6. Begge fejl dukkede først op, da afgørelserne blev læst i hånden.

Bygninger afskrives med 3 procent, og med 4

Efter § 14 kan der afskrives på erhvervsmæssigt benyttede bygninger, med en liste af undtagelser i stk. 2, hvoraf beboelse er den mest brugte. Satsen står i § 17, og den er ikke ét tal.

§ 17, stk. 1, sætter satsen til indtil 3 procent årligt, men 3. pkt. holder 4 procent i live for bygninger og installationer erhvervet før 1. januar 2023. De 4 procent følger bygningen, så længe den ejes, og en ejendom købt i 2019 afskrives derfor fortsat med 4 procent i 2026.

To bestemmelser i nærheden er lette at overse. § 18, stk. 2, lader udgifter til ombygning og forbedring fradrages straks, når årets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 procent af afskrivningsgrundlaget for året før. Og § 21 samler regningen ved salget: er der afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes genvundne afskrivninger i salgsåret. Afskrivningen er altså et lån mod fremtiden, og periodiseringen af det afgøres af salgsåret.

Delvis erhvervsmæssig brug har sin egen saldo

Bruges et driftsmiddel både privat og erhvervsmæssigt, holdes det uden for den fælles saldo. Efter § 11 afskrives hvert enkelt aktiv for sig med indtil 25 procent, og kun den erhvervsmæssige andel af den beregnede afskrivning kan fradrages. Ved salg opgøres fortjeneste eller tab efter § 12 og medregnes med den andel, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i årene før salgsåret.

Det er reglen bag den blandede firmabil og maskinen på landbruget, og den hviler på et kørselsregnskab eller en tilsvarende opgørelse, der kan bære fordelingen. Småaktivgrænsen er også en anden her: grundbeløbet i § 11 er 12.300 kr. i 2010-niveau mod 26.200 kr. i § 6, hvilket efter Skatteministeriets satstabel svarer til 16.900 kr. mod 36.000 kr. i 2026.

Immaterielle aktiver har deres egen takt. Efter § 40 afskrives erhvervet goodwill med indtil en syvendedel om året, og knowhow, patentrettigheder og retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt følger stk. 2. Den takt er bundet til aftaleåret, mens regnskabet afskriver over den forventede brugstid, uanset hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger efter.

Grænsen for straksafskrivning er en formel

Efter § 6, stk. 1, nr. 2, kan driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 26.200 kr. i 2010-niveau eller derunder fradrages straks. Det beløb står ikke i nogen selvangivelse. § 46 sender grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2, § 10, § 11, § 29, § 42 og § 43 videre til regulering efter personskattelovens § 20.

Efter Skatteministeriets egen satstabel er grænsen 34.400 kr. i 2025 og 36.000 kr. i 2026. Samme beløb gælder for småsaldigrænsen i § 5, stk. 3, altså det punkt, hvor en restsaldo kan fradrages fuldt ud i stedet for at blive afskrevet videre.

Nr. 2 er ikke den eneste vej ind i § 6. Nr. 1 dækker driftsmidler med en fysisk levealder på højst 3 år uanset pris, og nr. 3 dækker forsøgs- og forskningsvirksomhed med en fradragsprocent, der er sat til at stige til 116 i 2027 og 120 fra 2028. Reglen om aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, er den, der oftest afgør sagen: et samlesæt tæller som ét driftsmiddel, og grænsen måles på summen.

Samlet ser satserne og grænserne sådan ud:

Hvad det betyder i praksis

Det svære ved loven er at få fat i den rigtige udgave. Den gældende er lovbekendtgørelse nr. 1222 af 13. oktober 2025, og to ændringer er endnu ikke skrevet ind i den: lov nr. 749 af 20. juni 2025, som trådte i kraft 01/01/2026, og lov nr. 615 af 30. juni 2026, som har virkning fra 01/01/2027.

Vi hentede de ti sider, der ligger på side 1 for »skattemæssige afskrivninger«. Ingen af dem nævner § 5 E, altså den ordning, der gælder for anskaffelser foretaget lige nu. Ingen af dem nævner, at § 5 D-saldoen lægges sammen ved udgangen af indkomståret 2026. Én af ti angiver skæringsdatoen på bygningssatsen, og to angiver lovens gældende udgave.

Tre spørgsmål er derfor værd at stille, før en afskrivningssaldo lukkes for året. Blev aktivet faktisk brugt erhvervsmæssigt, og kan det dokumenteres? Er anskaffelsestidspunktet registreret, så bygningerne rammer den rigtige af de to satser, og driftsmidlerne den rigtige saldo? Og er der ved en virksomhedsoverdragelse lavet den skriftlige fordeling, § 45, stk. 2, kræver, med den viden at skattemyndighederne kan prøve den og at den binder begge parter?

Ingen af de tre kan besvares fra saldobalancen. De skattemæssige afskrivningssaldi hører til de oplysninger, selskabsskatteopgørelsen skal bygge på uden at kunne hente dem dér, og de skal føres videre år for år, også når satsen er den samme.

Satsen tager fem minutter. De tre spørgsmål er dem, praksis handler om, og de afgøres i bilagene og i kontrakten, ikke i skemaet.

Kilder. Afskrivningsloven, LBK nr. 1222 af 13. oktober 2025, §§ 1, 5, 5 D, 5 E, 6, 9, 11, 14, 17, 18, 21, 40, 45 og 46. § 5 E er indsat ved lov nr. 752 af 20. juni 2025. Endnu ikke indarbejdet: lov nr. 749 af 20. juni 2025 og lov nr. 615 af 30. juni 2026. Beløbsgrænserne for 2025 og 2026 er Skatteministeriets satstabel. Optællingen bygger på Landsskatterettens afgørelsesdatabase. Alt hentet 29. juli 2026.